11. januar 2025
Liverpool vs Accrington Stanley: Historisk besøg på Anfield
Liverpool er selvfølgelig gigantiske favoritter, når de lørdag eftermiddag tørner sammen med League Two mandskabet fra Accrington Stanley i et historisk møde. Det er nemlig officielt første gang, at de to klubber står overfor hinanden. Mere herom i optakten forneden.
For begge hold er det noget af en drømmelodtrækning, for Liverpool forventer at spille sig videre uden de store dikkedarer, mens der venter noget af en oplevelse for gæsterne.
Liverpool vs Accrington Stanley | ||
Kampstart: Lørdag d. 11. januar kl. 13:15 TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.04 | 15.00 | 34.00 |
Spil hos bet365* |
Liverpool
Liverpool har stået i 15 FA Cup finaler og vundet otte, senest i 2022, og vil selvfølgelig gå efter at snuppe trofæet igen i år. I England er FA Cuppen bestemt ikke en turnering der bliver nedprioriteret, selv om man spiller med om mesterskabet, Champions League og i øvrigt også EFL Cup.
Liverpool har dog ikke haft meget succes i denne turnering i de seneste årtier. Faktisk var triumfen i 2022 den eneste i næsten to årtier, og i sidste sæson måtte de også lade livet i kvartfinalerne mod ærkerivalerne fra Manchester United efter et 4-3 nederlag i forlænget spilletid.
Netop Manchester United var det seneste hold til at gæste Anfield, da det blev 2-2 i Premier League for en lille uge siden. Siden var Liverpool på besøg i den første EFL Cup semifinale mod Tottenham i London, hvor Liverpool led sæsonens kun andet nederlag med 1-0 til Spurs. Der venter en returkamp på Anfield d. 6. februar, så intet er afgjort der endnu. Men nederlaget afsluttede dog en stime på 24 kampe uden nederlag.
Liverpool skal selvfølgelig tilbage på sporet her mod Accrington, og det kommer de nok også med en vis overlegenhed. Men man skal dog forvente noget der ligner fuld rotation i startopstillingen hos The Reds.
Mange forventer at Liverpools startopstilling kommer til at se således ud: Kelleher; Bradley, Quansah, Nallo, Robertson; Endo, Elliott, Nyoni; Chiesa, Diaz og Nunez.
Accrington Stanley
Accrington Stanley blev oprindeligt stiftet i 1891, men byen Accrington, som ligger seks kilometer øst for Blackburn og godt 30 km nord for Manchester, var faktisk uden et fodboldhold fra 1966 til 1968.
Accrington Stanley kollapsede nemlig og måtte reformere sig og starte helt forfra i de laveste rækker. Først i 1970 kom de i gang igen med fodbold i Accrington Stanley, og det skulle tage små 40 år for Accrington Stanley at spille sig tilbage i The Football League, nemlig i 2006 hvor de rykkede op i League Two.
Her huserer de stadig, men de var dog i League One i fem sæsoner i træk fra 2018-2023. De rykkede tilbage ned i League Two i sidste sæson med en 23. plads i League One, og i dag indtager Accrington en 19. plads i den 24 hold store division.
I december spillede de fem kampe, og fik en uafgjort og tabte de øvrige fire. Men efter en sejrsløs december er de kommet godt fra land i 2025 med to sejre; 3-2 hjemme mod Grimsby Town og senest 2-0 ude over Colchester - henholdsvis nr. 9 og 16 i tabellen. Det er altså et hold der har kæmpet med tingene de seneste to sæsoner, men de kommer dog med to sejre i træk i bagagen.
Accrington Stanley har mødt Liverpool før, men ikke med deres nuværende licens. Liverpool slog dog det originale Accrington Stanley med 2-0 i tredje runde af FA Cuppen helt tilbage i 1956.
I spidsen for Accrington-holdet står John Doolan, som tidligere har arbejdet på både Liverpools og Evertons akademier. Doolans primære mål for denne kamp er nok, at holde Liverpool fra at score alt for mange mål, og slippe herfra med et hæderligt nederlag.
Det er Davids kamp mod Goliat, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Hvis der er noget pokalbold, og FA Cuppen, kan, så er det at levere overraskelser.
Liverpool vs Accrington Stanley spilforslag
Selv med et formodentlig reservespækket hold fra start, må vi forvente at Arne Slots mandskab kommer til at tage kontrol over dette opgør fra start til slut. For Accrington gælder det primært om at slippe herfra med æren i behold, og det betyder hård fight fra start til slut.
Derfor prøver vi med et spilforslag på, at Accrington får Over 1,5 kort i kampen til odds 1.80.
Derudover forventer vi en storsejr til Liverpool, hvor angriber trioen - som vi forventer består af Nunez, Diaz og Chiesa, alle kommer til at teste Accringtons keeper. Derfor forsøger vi med et Byg Væddemål, hvor Nunez, Diaz og Chiesa alle har Over 0,5 skud på mål i kampen til odds 2.20.