Andreas Christensen i kamp for Chelsea mod Juventus i Torino i september 2021

1. marts 2022

Luton Town - Chelsea optakt: 5. runde i FA Cuppen

Luton Town vs Chelsea FC er på plakaten foran Kenilworth Road i Luton onsdag d. 2. marts i FA Cuppens 5. runde. Se Luton - Chelsea optakt med seneste nyt i klubberne samt odds og spilforslag på kampen.

Luton Town er ikke et hold vi stifter bekendtskab med ofte i dansk TV, men de har en lang og interessant historie i engelsk fodbold, som du kan læse mere om nederst i denne optakt. I øjeblikket er Luton også på vej tilbage mod toppen af fodboldpyramiden i England, da de spiller med om oprykning i Championship. Ydermere er de altså klar til 5. runde her i FA Cup, hvor de kan spille sig i kvartfinalerne for første gang siden 1992/93. 

Overfor dem står dog Champions League- og Klub Verdensmestrene fra Chelsea FC. Det siger sig selv, at The Blues er favoritter, når de gæster The Hatters på Kenilworth Road, og med odds 8.50 på Luton til at vinde kampen hos bet365, er hjemmeholdet altså store underdogs. Forneden er vi klar med optakt og spilforslag til Luton Town vs Chelsea FC.

Spil hos bet365*

Luton Town - Chelsea FC
Kampstart:
Onsdag d. 2. marts kl. 20:15
TV / Stream
TV3 Max / Viaplay
Dommer:
Peter Bankes
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
8.50 5.00 1.36
Spil hos bet365*

 

Optakt: Luton vs Chelsea form

Luton Town er på 6. pladsen i Championship, hvor de er ubesejret i deres syv seneste hjemmekampe på Kenilworth Road. Luton har også vundet fem af de sidste seks ligakampe, inkl. de sidste tre.

Chelsea er på 3. pladsen i Premier League, og havde indtil søndagens Carabao Cup-finale vundet seks kampe i træk i alle turneringer. Det blev til 0-0 mod Liverpool sidst på Wembley, men Chelsea tabte altså med 10-11 i straffekonkurrence.

Herunder ses formen i de sidste fem kampe hos Luton Town og Chelsea.

Dato Kamp Resultat
Luton Town form
8/2 Luton - Barnsley 2-1
12/2 Bournemouth - Luton 3-0
19/2 Luton - WBA 2-0
22/2 Stoke - Luton 1-2
26/2 Luton - Derby 1-0
Chelsea form
9/2 Al Hilal - Chelsea 0-1
12/2 Chelsea - Palmeiras 2-1*
19/2 Crystal Palace - Chelsea 0-1
22/2 Chelsea - Lille 2-0
27/2 Liverpool - Chelsea 0-0
10-11**
* Efter 1-1 i ordinær spilletid
** Straffekonkurrence

 

Odds: Luton Town - Chelsea FC spilforslag

Luton Town banker på til en plads i Premier League næste sæson, hvilket næppe er noget mange havde forudset for få sæsoner siden. Men klubben har gjort det rigtig godt i denne sæson, og kommer ind til kampen mod Chelsea som ubesejrede i syv hjemmesejre i træk, hvoraf seks er vundet.

Senest blev det til en 1-0 sejr hjemme over Derby. Wayne Rooneys Derby startede sæsonen med -21 pointstraf, men havde formået at skrabe 42 point sammen i de første 33 kampe. Derfor ligger Derby stadig til nedrykning, men de har kun otte point op til stregen, så de kæmper med næb og klør. Derby var altså ingen nem modstander for Luton, men indskiftede Danny Hylton hentede de tre point for Luton med kampens eneste mål i det 67. minut. Sejren betød at Luton kravlede op på sjettepladsen i tabellen, og de kommer altså ind til mødet med Chelsea i god form og med masser af selvtillid.

På denne side af nytår har Luton i alt spillet 13 kampe, hvor af 10 er vundet (V10-U1-T2). I 3.- og 4. runde, som også blev spillet i 2022, besejrede Luton Town først Harrogate Town med 4-0 hjemme og senere Cambridge United med 3-0 ude.

Det er altså et formstærkt Luton-hold, som får besøg af Chelsea. Men selvfølgelig er der styrkeforskel på de to klubbers mandskaber. Luton Town har en samlet trupværdi på 21 millioner euro iflg. transfermarkt.com, hvor Chelseas trup vurderes til 880 millioner euro. Selv om Chelsea måske bringer en eller flere reserver i spil, ovenpå den hårde Carabao Cup-finale mod Liverpool søndag, vil der stadig være tale om et langt stærkere Chelsea-hold på papiret.

Blandt de spillere som måske må sidde over her er danske Andreas Christensen, som ikke var med i kamptruppen mod Liverpool søndag. Angiveligt er Andreas Christensen blevet småskadet. Christensen rygtes i disse dage til Barcelona på en fri transfer til sommer. Også Bayern München og Dortmund i Tyskland samt AC Milan, Inter og Juventus i Serie A skulle være interesserede i den danske landsholdsforsvarer.

Hvordan Thomas Tuchel stiller op på Kenilworth Road, efter 120 minutters fodbold på Wembley søndag, må tiden vise, men det tyder på at folk som Timo Werner og Romelu Lukaku får chancen fra start i front.

Spilforslaget:

Med seks sejre i de sidste syv hjemmekampe for Luton, og et Chelsea-hold som potentielt kommer med en del reserver, er der måske lagt op til et tættere opgør, end oddsene indikerer. Faktisk kunne vi godt se en overraskelse udspille sig her.

I sidste runde af FA Cup måtte Chelsea også ud i forlænget spilletid hjemme mod Plymouth, da The Blues vandt med 2-1 på Stamford Bridge uden at imponere synderligt. Tværtimod gjorde Plymouth det bedre end de fleste nok havde forventet, og med lidt held kunne Plymouth også have sendt Chelsea ud af turneringen.

Vi tror det bliver samme kampbillede her. Chelsea uden flere af deres største profiler kan bestemt få det svært på Kenilworth Road, mod et toptændt Luton-mandskab med vind i sejlet. Derfor spiller vi Luton eller Uafgjort til odds 3.50 under forbedrede odds hos bet365.

Selvfølgelig er Chelsea favoritter, men vi ser ikke værdi i et spil på Chelsea til odds 1.36, og ej heller med handicap. Vi tror kampen bliver tæt, og derfor synes vi værdien ligger i at Luton enten vinder eller tvinger kampen ud i forlænget med uafgjort.

Spil hos bet365*

 

Historien om Luton Town Football Club

Den tidligere danske landsholdsangriber og europamester anno 1992, Lars Elstrup, tørnede ud for Luton Town FC i et par år fra 1989 til 1991. Dengang i 80'erne var Luton Town ofte på TV i Danmark, når TipsLørdag med Tommy Troelsen rullede over skærmen hos DR.

Luton Town var i Danmark blandt andet - og måske hovedsageligt - kendt for deres forfærdelige plastikbane på hjemmebanen Kenilworth Road. Det var absolut første generation af kunstgræs, og havde ikke meget med græs at gøre. Banen blev bredt kritiseret, og det hele endte da også med at Luton Town måtte pille kunstbanen op i starten af 90'erne og anlægge rigtig græs igen. Måske mest fordi English Football League (EFL) i sommeren 1991 gjorde kunstgræs forbudt i de engelske rækker.

Skulle der sidde en "gammel" TipsLørdag-seer og læse med her, kan vi altså mane til sindsro; kampen bliver spillet på rigtig græs på Kenilworth Road.

Siden Lars Elstrup slog sine folder i Luton Town fra 1989-1991 med 60 kampe og 19 mål, har The Hatters været igennem en sportslig deroute. De rykkede ud af den bedste række i 1992, mens den stadig hed 1. division. Sæsonen efter blev den bedste række omdøbt til Premier League. Luton Town rykkede ud som nr. 19, kun to point efter Coventry efter 42 kampe i sæsonen, og dermed nåede Luton Town aldrig at kalde sig Premier League-klub.

Problemerne fortsatte i de efterfølgende år i den næstbedste række, hvor de konstant flirtede med nedrykningsstregen. I 1995/96 klappede fælden så med en 24. plads og nedrykning til 2. division (den tredjebedste række). 

Særligt op gennem nullerne var Luton et rigtig elevatorhold, som oplevede adskillige op- og nedrykninger. I 2001/02 var de røget ned i den fjerdebedste række, men blot fire sæsoner efter var de igen i Championship. Det holdt dog kun i to sæsoner og efter tre nedrykninger i træk måtte Luton i 2008/09 lide den tort at slutte som nr 24. i League Two. Det betød at The Hatters rykkede ud af EFL-divisionerne for første gang siden 1920.

Luton tilbragte fem sæsoner udenfor divisionerne, men i 2013/14 lykkedes det The Hatters at rykke tilbage op i League Two. I 2017/18 tog de andenpladsen og rykkede op i League One, hvorfra de omgående rykkede op igen til Championship sæsonen efter med en førsteplads. De seneste to sæsoner har Luton altså været i den næstbedste række, hvor det er blevet til en 19.- og 12. plads. I denne sæson indtager de før mødet med Chelsea en flot sjetteplads, og er dermed i spil til en plads i playoffs om oprykning til Premier League. Hvilken fantastisk historie det vil være, hvis Luton igen en dag spiller med i det fineste selskab i England.

Nu er Luton i hvert fald nået til 5. runde i FA Cuppen, hvilket også er en bedrift. The Hatters nåede sidst til 5. runde i 2012/13, hvor de lå i den femtebedste række. Dengang var de (nærmest selvfølgelig) det lavest rangerende hold tilbage i turneringen, og de røg ud på hjemmebane med 0-3 mod Millwall. Men ellers har Luton Town ikke nået så langt i FA Cuppen, siden de stod i semifinalen i 1993/94.

Luton har aldrig vundet en FA Cup-titel, men de har nået finalen én gang. I 1958/59 tabte Luton Town med 2-1 til Nottingham Forest foran 100.000 mennesker på Wembley.

Til gengæld har de vundet EFL Cup (i dag Carabao Cup) tilbage i deres storhedstid i slut-firserne. Her slog de Arsenal med 3-2 på Wembley i finalen i 1988. Året efter nåede Luton i øvrigt også til finalen for anden og hidtil sidste gang, men tabte her med 3-1 til Nottingham Forest trods en 1-0 føring undervejs på Wembley.

Luton Town F.C. har altså engang været noget ved musikken i engelsk fodbold, og det håber de at blive igen. Hvem ved, måske tager The Hatters fusen på alt og alle og overrasker her mod Chelsea?

Spil hos bet365*