Belgien vs Wales

24. marts 2021

Belgien - Wales: Lukaku og Bale tørner sammen i VM 2022 kvalifikation

Belgien - Wales
Kampstart:
Onsdag d. 24. marts kl 20:45
TV:
Eurosport 2
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
1.33   5.30   9.00
Spil hos Oddset*

 

Belgien - Wales optakt

Belgien og Wales tager hul på kvalifikationen til VM 2022 i fodbold, når de to hold mødes i første runde King Power at Den Dreef Stadion i Leuven i Belgien. Et møde hvor Belgien på forhånd er udråbt til store favoritter hos bookmakerne, men et kig i historiebøgerne viser, at det er gæsterne der har trukket det længste strå i flere af de tidligere indbyrdes møder. 

I alt har Belgien og Wales mødt hinanden 13 gange tidligere, hvor hvert hold står noteret for fem sejre, mens det tre gange er endt uafgjort. Belgien vil dog formentlig stadig føle de har revanche til gode, efter det var Wales der slog dem ud ved kvartfinalerne i EM 2016 i Frankrig, som også var holdenes seneste indbyrdes møde. Et møde som Wales vandt med 3-1, og som efterfølgende sikrede dem en plads i semifinalen mod Portugal. 

Ikke nok med Wales vandt kvartfinalen, så havde waliserne også slået til i kvalifikationen op til slutrunden, hvor de besejrede Belgien med 1-0 hjemme i Wales, mens de to hold spillede 0-0 i det omvendte opgør i Belgien. I alt er Wales ubesejret i de seneste fire møder mod Belgien og vi skal således tilbage til 2012 for at finde den seneste sejr til Belgien. 

Selvom det er Wales der har haft mest af glæde sig over i de seneste møder, så kan Belgien glæde sig over, at de aldrig har tabt en kamp på hjemmebane til waliserne. I seks tidligere møder er det blevet til tre sejre til Belgien, mens det tre gange er endt med en pointdeling. 

Belgien

Forventningerne er som altid store til Belgien forud for VM 2022 slutrunden, hvor nationen er blandt de største favoritter hos bookmakerne til at gå hele vejen. Et kig på FIFAs rangliste viser med alt tydelighed hvorfor, da man pt. topper listen, som tæller ikke færre end 210 forskellige nationer. 

Den flotte placering er blandt andet kommet i hus ved en utrolig stime på hjemmebane, hvor man er oppe på 25 kampe i træk som ubesejret, siden man tabte med 1-0 til Tyskland d. 3. september 2010. Den samlede score i disse 25 kampe lyder på 86-16. 

Belgien har tilmed vundet de seneste 12 hjemmekampe i træk med en samlet målscore på 52-6. Selvom den statistik bliver talt op af kæmpesejre mod bl.a. San Marino og Cypern, så er det alligevel en imponerende statistik, der vidner om at det ikke bliver nemt for Wales at få et brugbart resultat med hjem. 

Belgien har kvalificeret sig til VM i både 2014 (V8-U2-T0) og 2018 (V9-U1-T0) uden at tabe en eneste kamp i kvalifikationen. I 2014 kom man frem til kvartfinalerne, mens den placering blev byttet ud med en tredjeplads og bronzemedaljer ved slutrunden fire år efter i Rusland. 

Roberto Martinez kan glæde sig over at have Romelu Lukaku med i truppen. Den tårnhøje angriber var ellers sendt i isolation sammen med resten af Inter truppen efter et Covid-19 udbrud, men er ligesom Christian Eriksen sluppet ud og kan derfor være med mod Wales. Lukaku står noteret for 57 mål i hans foreløbige 89 landskampe, men har især den seneste sæson været en vigtig mand for Belgien med 17 mål og fire assists i hans sidste 14 landskampe. 

Belgiens seneste 16 landskampe har kastet 15 sejre af sig, hvor den eneste undtagelse var 2-1 nederlaget til England i Nations League i efteråret. Blandt sejrene er to møder mod Danmark, der blev besejret med 2-0 hjemme og 4-2 i Belgien, ved den netop overstået Nations League kvalifikation. Det er derfor et belgisk mandskab, der trods en pause på fire måneder, kommer ind til onsdagens møde med selvtilliden i orden. 

Wales

Belgien kommer dog ikke til at stå overfor et hvilket som helst hold, når de løber på banen. Wales er placeret som nummer 18 på FIFAs rangliste og ligner det klart stærkeste hold som belgierne kommer til at stå overfor i Gruppe E. En gruppe der foruden de to nævnte hold også tæller Tjekkiet, Hviderusland og Estland. 

Wales har hentet syv sejre og tre uafgjorte i deres seneste 10 betydningsfulde landskampe. Heriblandt en 3-1 sejr over Finland i Nations League B, der sikrede waliserne oprykning til det eksklusive selskab i A gruppen, når turneringen løber af stablen næste gang. 

I de seneste fem udekampe af betydning har man gået fra banen med mindst et point. Man har tilmed holdt clean sheet i de seneste fire udekampe, og det vidner om, at det walisiske forsvar ikke er nemt at nedbryde. Man må dog formentlig undvære sin førstekeeper i Wayne Hennesey, der har siddet ude med en skade i hele 2021 og derfor ikke forventes at blive klar. Derudover sidder både Ben Davies, Tom Lockyer og Aaron Ramsey ude for Wales også, hvilket alle er spillere der kunne have spillet en rolle. 

Belgien skal formentlig lægge deres lid til Gareth Bale i angrebet. Tottenham angriberen er all-time topscorer for Wales med 33 mål i 87 kampe, men den walisiske stjerne har været langt fra det niveau vi tidligere har set ham have. På trods af en kort opblomstring i Tottenham, så er det kun blevet til scoring i en af de seneste fem kampe og det er tvivlsomt, om Bale er i stand til at kunne løfte hele Wales offensiv mod et så rutineret hold som Belgien. 

Spilforslag til Belgien vs Wales odds

Det er Wales der har haft overtaget i de seneste indbyrdes møder mod Belgien, men det er en statistik, der er i alvorlig fare for at blive brudt onsdag aften i Leuven. Belgien har med undtagelse af Axel Witsel og Eden Hazard alle mand klar og det giver Roberto Martinez mulighed for at stille med et slagkraftigt hold, der på papiret ser noget stærkere ud end hvad Wales kan mønstre. 

Det er ved at være sidste chance for Belgien, hvis den nuværende stamme af stjernespillere som Hazard, Lukaku og Courtois skal hente et mesterskab. VM 2022 ligner et godt bud på hvornår dette Belgien landshold kan peake, og det bør starte allerede i kvalifikationen, hvor Lukaku og Co. er kæmpe favoritter til at løbe afsted med førstepladsen. Første skridt starter onsdag aften mod Wales, og her spår vi også gode chancer for, at der ligger tre point til Belgien og venter. 

Belgien -1,5 står til odds 2.00 hos Oddset.dk. Det mener vi er lige i overkanten, selvom gæsterne har vist gode takter i defensiven. Skadessituationen taler til Belgiens fordel, og det bliver derfor en sikker hjemmesejr vi tipper på, i vores spilforslag til onsdagens VM kvalifikationskamp mellem Belgien og Wales. 

Spil hos Oddset*