Liverpool FC vs Flamengo

19. december 2019

Liverpool vs Flamengo: Optakt til Klub VM-finalen i 2019

Klub VM-finalen mellem Liverpool og Flamengo spilles lørdag d. 21. december kl. 18.30 på Khalifa International Stadium i Doha, Qatar. Læs optakt til Liverpool - Flamengo, og se vores spilforslag til Klub VM-finalen forneden.

Både Liverpool og Flamengo har chancen for at vinde deres første Klub VM-trofæ i historien, når de tørner sammen lørdag i Qatar. Flamengo har dog på sin vis vundet det før, nemlig i 1981, da de slog netop Liverpool med 3-0 i finalen i Intercontinental Cup - forløberen for FIFA Club World Cup, som VM for klubhold officielt hedder. Da turneringen hed Intercontinental Cup (IC) var Liverpool i øvrigt i finalen to gange, i 1981 og 1984, og tabte dem begge. Finalen i '84 blev tabt med 1-0 til argentinske Independiente. 

IC blev afviklet frem til 2004, og først i 2005 blev den for alvor erstattet af det nuværende VM for klubhold. Her var Liverpool såmænd i finalen, som blev spillet i Yokohama, Japan mod brasilianske Sao Paolo. Her tabte Liverpool igen med 1-0, og er således historisk set 0 for 3 finaler ved VM for klubhold, hvis man medregner IC-finalerne i 1980'erne.

Liverpool deltog i 2005, ligesom i år, som UEFA Champions League-mestre efter at have slået AC Milan i straffesparkskonkurrence i den legendariske UCL-finale i 2004. The Reds havde et fantastisk hold under ledelse af Rafael Benitez. I mål stod Pepe Reina, som havde et solidt forsvar bestående af Steve Finnan, Sami Hyypiä, Jamie Carragher og Stephen Warnock foran sig. Midtbanen udgjordes af Mohamed Sissoko, Steven Gerrard og Xabi Alonso, mens Harry Kewell, Luis Garcia og Fernando Morientes udgjorde spydspidsen på holdet. På bænken sad bl.a. John Arne Riise og Peter Crouch, som begge blev skiftet ind i finalen mod Sao Paolo.

Det blev altså ikke til et Klub VM-trofæ for Liverpool dengang for 14 år siden, men igen i år har The Reds taget hele det tunge skyts med til turneringen i forsøget på at få trofæet med hjem til Merseyside for første gang nogensinde.

Det er bestemt også et vigtigt trofæ for klubben, for det er kun Manchester United - Liverpools ærkerivaler - af alle engelske hold, som har formået at vinde VM for klubhold. Man United vandt i IC-dagene trofæet i 1999 med 1-0 over brasilianske Palmeiras, og igen i 2008 med en 1-0 sejr i finalen over LDU Quito fra Ecuador. 

Spilforslag: Liverpool - Flamengo

Liverpool besejrede mexicanske Monterrey med 2-1 onsdag aften for deres plads i finalen mod Flamengo, som til gengæld besejrede de saudi-arabiske AFC Champions League-vindere Al Hilal med 3-1 i deres semifinale. Flamengo er med her som vindere af Copa Libertadores i november, og har også her i december endegyldigt sikret sig det brasilianske mesterskab med hele 14 point ned til Santos på andenpladsen. 

Flamengo bliver ingen walkover for Liverpool, som også havde deres problemer mod Monterrey. Således blev Liverpools sejrsmål til 1-2 først sat ind i kampens 91. minut af Roberto Firmino. Liverpool var mest på bolden, men det var mexicanerne som skabte flest målforsøg med 24 afslutninger mod Liverpools 18. Begge hold havde i øvrigt fire hjørnespark i kampen.

Flamengo har også deres problemer mod Al Hilal, og var nede med 0-1 ved pausen, men fik vendt opgøret til en sikker 3-1 sejr med tre mål i anden halvleg, hvor Al Hilal til allersidst også fik en mand vist ud. Brasilianerne spillede ikke nogen stor kamp, og havde også kun 12 afslutninger (tre indenfor rammen), mens Al Hilal skabte 16 afslutninger (fem indenfor rammen). Men det er et mandskab som har potentialet til at gøre det svært for Liverpool, og vi forventer et tæt opgør i Klub VM-finalen lørdag aften.

Flamengo scorede 2,26 mål pr. kamp i de 38 kampe i Serie A i Brasilien i år, og vi tror også de kommer på tavlen mod Liverpool i finalen. Vi tror dog Liverpool kommer til at trække sig sejrsrigt ud af finalen som har potentiale til at blive ganske målrig. Derfor spiller vi Liverpool + Begge Hold Scorer til odds 3.00 hos bet365.

*Spil hos bet365