26. oktober 2024
Real Madrid - Barcelona optakt: Spilforslag til El Clasico
Real Madrid og Barcelona tørner sammen i El Clasico i La Liga lørdag d. 26. oktober kl. 21.00.
Lørdag aften byder på et af de største opgør i fodboldverdenen, når El Clasico ruller af stablen på Bernabeu i Madrid. Topholdet Barcelona gæster ærkerivalerne fra Real Madrid, og hjemmeholdet er favoritter til at hente tre point. Sker dét, vil Real Madrid spille sig á point med Barcelona i toppen, da gæsterne fra Catalonien topper tabellen med tre point flere end Los Blancos før opgøret. Barcelona kan til gengæld slå et hul på seks point ned til Real Madrid, hvis de kan snuppe sejren i den spanske hovedstad.
Real Madrid - Barcelona | ||
Kampstart: Lørdag d. 26. oktober kl. 21:00 TV / Stream TV2 Sport X / TV2 Play |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.90 | 4.20 | 3.50 |
Spil hos bet365* |
Real Madrid vs Barcelona optakt
Real Madrid har måske ikke vist topniveauet endnu i denne sæson, hvor man har smidt point i tre ud af 10 kampe i La Liga. Med syv sejre og tre uafgjorte i de 10 opgør, er Real Madrid dog stadig ubesejret i ligaen og holder andenpladsen med 24 point. Der er tre point op til Barcelona, så en sejr her mod ærkefjenderne vil selvfølgelig gøre underværker for Carlo Ancelotti og Co.
I de seneste kampe har Real Madrid slået Villarreal 2-0 og Celta Vigo 2-1 i La Liga, og i midtugen fik man vendt 0-2 til 5-2 hjemme mod Dortmund i Champions League. Dermed er det nu tre sejre i træk for Real Madrid siden man tabte 1-0 ude til Lille i første spillerunde af Champions League.
Ser man på La Liga-statistikken har Real Madrid nu spillet 42 kampe i træk uden nederlag, og vi skal tilbage til september 2023 for at finde det seneste Los Blancos nederlag i denne turnering. Det betyder også, at Real Madrid nu kan tangere Barcelonas rekord for flest kampe i træk uden nederlag, hvis de ikke taber til Barca her.
Det er ikke kun Real Madrid som kommer ind til El Clasico med en Champions League-sejr over et tysk mandskab i midtugen. Barceloan fik omsider skovlen under deres onde ånd i Europa, Bayern München, med en 4-1 sejr på det olympiske stadion i Barcelona.
Dermed fortsatte Hansi Flick den kanonstart han har fået som træner i Barcelona, hvor han har vundet ni af 10 liga kampe. Barcelona er et hold som laver masser af mål og spiller fremragende offensivt fodbold, og i de sidste fem kampe har catalanerne scoret hele 19 kasser. Senest i La Liga smadrede Barcelona også Sevilla med 5-1. Det hele bliver ikke mindre imponerende af, at Barca faktisk bøvler med en masse skader i øjeblikket.
Odds: Real Madrid vs Barcelona spilforslag
I sidste sæson slog Real Madrid Barcelona i tre indbyrdes opgør på tværs af La Liga og den spanske Super Cup. Så vi skal tilbage til marts 2023 for at finde den seneste Barcelona sejr over Real Madrid, hvis man ikke medregner træningskampe. For Barcelona slog faktisk Real Madrid i pre-season med 2-1 i en opvisningskamp i USA.
Barcelonas fremragende form giver også en tro på, at catalanerne kan drage til Madrid og gøre det onde ved ærkefjenderne. Men omvendt er Real Madrid ubesejret i La Liga i 42 kampe, og de viste også stort format ved at få vendt 0-2 til 5-2 mod Dortmund i midtugen.
Ser vi på statistikken mellem klubberne, er kun to af de sidste 20 indbyrdes kampe på tværs af alle turneringer og "venskabskampe" endt uafgjort. Det var i den spanske Super Cup i 2022 og i en 0-0 kamp i La Liga i 2019. Kampene plejer altså at få en vinder, men vi tror alligevel at vi får en sjælden uafgjort i El Clasico denne gang.
Der er godt med mål i begge mandskaber for tiden, så vi byder på 2-2 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 4.30 under forbedrede odds på kampen hos bet365.