11. marts 2020

Real Madrid - Eibar: Los Blancos pisket til sejr på Bernabeu

Opdateret: Kampen er blevet aflyst pga. Coronavirus. Alle kampe i den spanske La Liga er udsat/aflyst i de kommende to uger.

Real Madrid og Eibar skyder hul på 28. spillerunde i La Liga, når de to hold tørner sammen på Bernabeu fredag aften. Her skal Real Madrid forsøge at vaske søndagens nederlag mod Real Betis væk, mens gæsterne skal forsøge at vende en skidt form, med kun en sejr i de sidste syv kampe. Opgøret sparkes i gang kl. 21:00 og kan følges direkte på TV2 Sport X. 

Vi har kigget på odds hos bookmakeren LeoVegas Sport til mødet mellem Real Madrid vs. Eibar. Lige nu er der odds 1.23 på Real Madrid, 6.50 på uafgjort og odds 12.00 på Eibar. Kigger man på de indbyrdes statistikker, er det ikke overraskende at se hjemmeholdet som favoritter. Således har Real Madrid kun tabt en af de seneste 13 indbyrdes møder mod Eibar. Nederst på siden kan du læse vores spilforslag til Real Madrid - Eibar. 

Spil hos LeoVegas*

Real Madrid vs Eibar optakt

Zinedine Zidane og Real Madrid er pisket til at hente en sejr fredag aften hjemme over Eibar, hvis de fortsat vil holde snor i FC Barcelona på førstepladsen. Søndag aften tabte Real Madrid et stort skridt i mesterskabskampen, da de tabte med 2-1 til Real Betis efter en, set med Real Madrid briller, forfærdelig kamp, hvor ingenting lykkedes. Nederlaget betyder, at Real Madrid står noteret for 56 point efter 27 kampe, mens Barcelona på førstepladsen står noteret for 58 point. 

Nederlaget var Real Madrids tredje nederlag i de seneste fire kampe, hvis man tæller Champions League med. Dermed kommer hjemmeholdet ikke med den bedste optakt til mødet mod Eibar, der er "must win" kamp for kongeklubben. De to hold er placeret i hver deres ende af tabellen, hvor Eibar kæmper for at undgå en nedrykning. Gæsterne er inden weekendens kampe på en 16. plads med 27 point, kun to point over stregen. Samtidig kommer gæsterne med en form, der er endnu værre end Los Blancos med kun en sejr i de seneste syv kampe og fire nederlag i de seneste fem kampe. Senest blev det tirsdag aften til et 2-1 nederlag mod Real Sociedad. Endnu værre ser statistikken ud på fremmed græs, hvor Eibar kun har hentet en sejr i de første 13 udekampe, hvilket sammen med Mallorca er den dårligste pointhøst i hele La Liga. 

Derfor skal der også større mirakler til fra gæsternes side, hvis de skal drage fra Bernabeu med point fredag aften. Til gæsternes fordel bliver kampen spillet uden tilskuere, som resten af kampene den kommende runde i La Liga pga. Coronavirussen. Samtidig må Real Madrid undvære både Hazard, Marcelo og Marco Asensio med skader, mens Isco og Courtois i målet er tvivlsomme. Hos gæsterne er man uden Pedro Bigas og Ivan Ramis der er skadet, mens Gonzalo Escalante afsoner karantæne. 

Spilforslag: Real Madrid henter tiltrængte point

Real Madrid har været svære at blive kloge på i denne sæson, hvor Zidanes tropper har været utrolig svingende. Bedst illustreret i de seneste uger, hvor man den ene weekend slår Barcelona og taber til Betis den næste. Hjemme på Bernabeu har man dog holdt et fint niveau, hvor man fortsat er ubesejret efter 13 kampe. Der bør komme til at stå Real Madrid på tingene fredag aften, og Los Blancos skal da også være store favoritter til at løbe afsted med sejren.

Real Madrid har i 13 hjemmekampe kun lukket ni mål ind, hvilket er færrest af alle hold i La Liga. Samtidig har Eibar kun formået at score otte mål i 13 kampe på udebane. Vi ser derfor gode chancer for at begge hold ikke kommer på tavlen. For at booste oddset forsøger vi os med at Real Madrid henter en sejr + der falder over 1,5 mål i kampen. Kombinationen med de tre spil skal bygges under byg selv, og giver i skrivende stund odds 2.45 hos LeoVegas. 

Spil hos LeoVegas*