23. maj 2023
Spilforslag til midtugens La Liga kampe
La Liga nærmer sig sin afslutning med tre runder tilbage. I denne artikel kigger vi på spilforslag til midtugens TV-kampe fra den Iberiske Halvø.
Tre runder resterer tilbage i La Liga 2022/23 sæsonen, hvor der stadig er massere på spil for mange klubber.
Mens det allerede ligger fast at FC Barcelona vinder mesterskabet, så er der hård konkurrence om sølvmedaljerne mellem rivalerne fra Real Madrid og Atletico Madrid. I bunden af tabellen kæmper flere hold ligeledes for at undgå nedrykning.
Vi zoomer i denne artikel nærmere på midtugens TV-kampe fra den bedste spanske række i 36. spillerunde. Læs med herunder, hvor vi bringer optakt med spilforslag til udvalgte kampe fra La Liga.
Alle odds på er fundet hos bet365*.
Real Valladolid vs FC Barcelona
Kamptidspunkt: Tirsdag d. 23/5 kl. 22:00
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Robert Lewandowski scorer - odds 2.05 @ bet365*
FC Barcelona har ikke meget at spille for i tirsdagens udekamp mod Real Valladolid. Alligvel er det gæsterne der går ind til opgøret som favoritter hos bookmakerne, hvor der i skrivende stund er odds 2.00 på catalanerne hos flere bookmakers.
Det er i sig selv ikke så underligt med tanke på at Barcelona har hentet 85 point i sæsonen. 50 point mere end hjemmeholdet, der i skrivende stund ligger på en 18. plads med alvorlig fare for at rykke ud. Efter fem nederlag i træk hos Valladolid med en samlet målscore på 4-14, røg man i weekenden under stregen. Derfor skal der også også point på kontoen i de tre sidste kampe, hvor opgøret mod Barcelona umiddelbart ligner den sværeste kamp.
Selvom det har set skidt ud for hjemmeholdet, så kan forskellen i motivationen måske komme til at spille en afgørende rolle. Gæsterne var i hvert fald langt fra det niveau de har vist i sæsonen i weekenden, hvor man tabte med 2-1 til Real Sociedad hjemme på Camp Nou.
Xavis tropper lignede mest af alt nogle, der allerede havde tankerne på den kommende sommerferie. Noget som Valladolid spillerne skal håbe gentager sig her, da det ellers kan blive en meget svær kamp de har i vente.
Catalanerne har vundet de seneste syv indbyrdes møder og bør også have gode chancer for som minimum at komme på tavlen en gang på Estadio José Zorilla. Et godt bud på en målscore er polske Robert Lewandowski, der er kommet på tavlen fem gange i de seneste fem optrædener.
Polakken står i skrivende stund til odds 2.05 for at komme på tavlen, hvilket virker flot betalt med tanke på at han definitivt kan sikre sig den gyldne støvle i La Liga, hvor en scoring vil bringe ham seks mål foran Karim Benzema.
Elche vs Sevilla
Kamptidspunkt: Onsdag d. 24/5 kl. 19:30
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Sevilla - Odds 1.93 @ bet365*
Hverken Elche eller Sevilla har det store på spil i onsdagens møde på Estadio Manuel Martinez Valero, hvor det allerede ligger fast at hjemmeholdet rykker ned, mens Sevilla ender i den øverste del af tabellen.
Sevilla kan med en sejr bringe sig tættere på 7. pladsen, der giver adgang til Conference League i den kommende sæson. Man har dog formentlig det meste af sit fokus på den kommende finale i Europa League, hvor man møder Roma i en direkte duel om en plads i Champions League til den kommende sæson. Derfor skal det også blive interessant at se, om Mendilibar stiller med stærkeste opstilling her, eller han allerede nu begynder at dosere kræfterne hos profilerne.
Selvom Elche ligger håbløst sidst i La Liga med 20 point og allerede er rykket ned, så er det et hjemmehold, der har spillet friskt til med syv point i deres seneste fire kampe. I forrige weekend slog man Atletico Madrid, mens man hentede point ude mod et Getafe mandskab i weekenden der havde alt at spille for. Derfor skal man heller ikke afskrive dem i en hjemmekamp mod Sevilla, men umiddelbart ligner Sevilla det stærkeste mandskab, hvilket også kom klart til udtryk i holdenes første møde i sæsonen, der endte med en 3-0 sejr til Sevilla.
Sevilla står kun noteret for et nederlag i deres seneste 13 kampe. Vi tipper på at de kan hente alle tre point her.
Real Madrid vs Rayo Vallecano
Kamptidspunkt: Onsdag d. 24/5 kl. 19:30
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Real Madrid - Odds 1.65 @ bet365*
Det var ikke selve nederlaget til Valencia der trak de største overskrifter i den spanske presse søndag aften. I stedet var det racisme anklagerne mod brasilianske Vinicius Junior, der var det helt store samtaleemne hos både Ancelotti og pressen.
Ikke så underligt med tanke på de mange sager der desværre har udrullet sig i La Liga i denne sæson, hvor der formentlig kommer et efterspil på de begivenheder der fandt sted i weekenden.
Ser man bort fra de tragiske hændelser og fokuser på fodbolden, så var det heller ikke nogen stor eftermiddag for Real Madrid på Estadio de Mestalla. Gæsterne kom bagud efter 33. minutter og kunne ikke svare igen. Derfor er det nu bysbørnene fra Atletico Madrid der har sat sig på 2. pladsen med 72 point, hvilket er et enkelt mere end Real Madrid, der derfor ikke selv kan afgøre om sølvmedaljerne skal hænges om halsen.
Man står overfor naboerne fra Rayo Vallecano på Bernabeu onsdag aften. Et opgør hvor man på papiret er store favoritter, men hvor man altså må undvære Vinicius Junior med karantæne. Et stort tab for offensiven, der ellers har været La Ligas skarpeste med 70 scoringer.
Gæsterne har tabt tre af deres seneste fire kampe og har ikke alverdens at spille for. Derfor må og skal der være niveauforskel på de to mandskaber på Bernabeu, hvor hjemmeholdet altså har noget at revanchere ovenpå weekendens nederlag. Af den grund virker odds 1.65 på en hjemmesejr også fint betalt, hvilket vi går med til opgøret her.
Espanyol vs Atletico Madrid
Kamptidspunkt: Onsdag d. 24/5 kl. 22:00
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Over 4,5 kort - Odds 1.80 @ bet365*
Der bliver drama for alle pengene når Espanyol og Atletico Madrid står overfor hinanden i Catalonien på RCDE Stadium. Her kæmper begge mandskaber om vigtige point i hver deres ende af tabellen.
Espanyol er placeret på en 19. plads med 34 point. Et point færre end Valladolid og Getafe over dem, hvorfor de stadig har en fin chance for at klare skærene og sikre sig en ny sæson i La Liga. De kommer samtidig ind til opgøret med selvtilliden i orden, efter de i weekenden hentede en vigtig sejr ude over Rayo Vallecano, hvilket alt andet lige må give Los Periquitos noget tro på tingene frem mod onsdagens opgør.
På den anden står Atletico Madrid, der overtog 2. pladsen med Real Madrids nederlag til Valencia. Ligesom hjemmeholdet har det været svingende præstationer fra Atletico Madrid vi har set i den seneste periode, hvor de forrige weekend tabte til bundproppen Elche, mens de senest hentede en overbevisende sejr mod Osasuna. Derfor skal det også blive interessant at se, hvilken forfatning Simeones tropper op med til opgøret her, hvor der næsten er garanti for mange dueller og nærkampe.
Både Espanyol og Atletico Madrid ligger højt på "bisse" listen over antallet af kort skrabet til sig i løbet af sæsonen og med tanke på kampens betydning, så forventer vi Mario Lopez får travlt med at dele kort ud. Holdenes første indbyrdes møde i sæsonen bød på ikke færre end 10 kort, derfor virker over 4,5 kort til odds 1.80 flot betalt hos bet365.