28. marts 2022
Danmark - Serbien optakt: Eriksens comeback i Parken
Danmark tager mod Serbien i en testkamp i Parken tirsdag d. 29. marts kl. 18:00. Se optakt til Danmark mod Serbien med trupnyt, odds og spilforslag her!
I morgen, tirsdag, tager Danmark mod Serbien i en testkamp, hvor Christian Eriksen med største sandsynlighed får comeback i Parken med landsholdet. Der venter os derfor en speciel landskamp mod Serbien, der - ligesom Danmark - også er klar til VM i fodbold i Qatar senere på året.
Der er altså tale om en VM-testkamp mellem Danmark og Serbien, hvor det for det danske landshold gælder om at komme med en stærkere præstation, end den vi så i 4-2 nederlaget i Holland lørdag aften.
Men der kan være en svær kamp i vente for Danmark, for Serbien har et stærkt landshold med masser af islæt fra bl.a. Serie A og La Liga i truppen, og serberne kommer ind til landskampen mod Danmark med fem sejre i træk. Senest blev det til en 1-0 sejr i Ungarn i sidste uge.
Danmark - Serbien | ||
Kampstart: Tirsdag d. 29. marts kl. 18:00 TV / Stream Kanal 5 / discovery+ |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
1.87 | 3.40 | 4.30 |
Spil hos Oddset* |
Odds: Danmark vs Serbien spilforslag
Selv om der er tale om en - på papiret - betydningsløs landskamp for Danmark, må vi forvente at se et motiveret dansk landshold. Nu er det trods alt blevet til to nederlag i træk mod Skotland og Holland i de sidste to landskampe, og det skal helst ikke udvikle sig til en længere stime.
Derudover bliver det med stor sandsynlighed comeback i Parken for Christian Eriksen, og det ville være rigtig fint for alt og alle, men måske særligt Eriksen, hvis det også resultatmæssigt bliver en mindeværdig kamp.
Det bliver nok ikke ligeså elektrisk på tribunerne, som det var i sommeren 2021 under EM i fodbold, men vi forventer alligevel en god stemning og masser af opbakning til Danmark i Parken. På den måde har Danmark vel nok mest at spille for.
Serberne kommer selvfølgelig ikke til at give op uden en kamp, for det er en del af deres DNA, at der skal kæmpes for sagerne. Men man kan alligevel mistænke de serbiske spillere for at spare lidt på krudtet her i den anden testkamp i landskampspausen, for om få dage er det retur til adresserne i England, Italien, Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland og hvor de serbiske spillere normalt begår sig i deres klubber.
Det samme kan selvfølgelig siges om Danmark, som nok heller ikke kommer til at flyve med hovedet først ind i tacklingerne, men som nævnt tror vi hjemmebane-fordelen og hypen omkring Eriksens comeback kommer til at give Danmark et markant boost. Derudover bør Danmark ganske enkelt være et stærkere hold end Serbien, selv om man må huske på at serberne faktisk slog Portugal i kampen om de direkte VM-billetter i kvalifikationen.
Det er altid svært at spå om venskabskampe som denne, men vi byder ind på en dansk sejr i Parken til odds 1.87 hos Oddset.
Derudover forsøger vi os også med et spilforslag på Christian Eriksen scorer til odds 3.20. Han scorede trods alt i Holland, og mon ikke han får chancen fra pletten, hvis Danmark skulle få et straffespark. Husk på, at hos Oddset er det en forudsætning at Eriksen starter på banen. I modsat fald annulleres væddemålet.
Danmark vs Serbien optakt
Danmark og Serbien har kun mødt hinanden to gange gennem tiderne, nemlig i EM 2016 kvalifikationen. Her blev det til to danske sejre mod serberne med 3-1 i Serbien og 2-0 i Parken.
I sejren i Serbien chokstartede serberne under ledelse af Dick Advocaat ved at bringe sig i front 1-0 ved Zoran Tošić efter kun fire minutters spil. Føringen holdt til pausen, men i anden halvleg slog Mortens Olsens Danmark til tre gange i Serbiens felt. Først udlignede Nicklas Bendter efter en times spil, og to minutter senere bragte Simon Kjær Danmark i front med 2-1. Nicklas Bendtner lukkede og slukkede fem minutter før tid.
I det omvendte opgør i Parken, i sommeren 2015, havde Serbien skiftet Dick Advocaat ud med Radovan Ćurčić på trænerposten. Men det fik ikke den store betydning, for igen vandt Danmark med to mål. Yussuf Poulsen åbnede scoringen for Danmark efter 13 minutter, og Jakob Poulsen slog sejren fast tre minutter før tid.
Det er altså blevet til to sejre i to kampe mod Serbien, og spørgsmålet er nu, om det bliver til et dansk hattrick mod serberne tirsdag aften.
Danmark
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
9/10 | Moldova - Danmark | 0-4* |
12/10 | Danmark - Østrig | 1-0* |
12/11 | Danmark - Færøerne | 3-1* |
15/11 | Skotland - Danmark | 2-0* |
26/3 | Holland - Danmark | 4-2** |
* VM 2022 kvalifikation ** Venskabskamp |
Danmark led et 4-2 nederlag i en underholdende venskabskamp mod Holland lørdag aften i Amsterdam, hvor Christian Eriksen stjal alverdens overskrifter efter kampen. Eriksen kom nemlig på banen efter pausen, og han skulle bruge under to minutter på at komme på tavlen i sit comeback på det danske A-landshold, efter sidste sommers tragiske hændelse i Parken.
Det var angiveligt meningen at Kasper Hjulmand ville have bragt Eriksen i spil senere i opgøret i Amsterdam, men Danmarks første halvleg var bestemt ikke god, og derfor kom Eriksen i spil tidligere end Hjulmand havde planlagt. Det ændrede dog ikke på, at Holland vandt kampen fortjent med 4-2 efter en 3-1 føring ved pausen.
I kampen mod Holland måtte Kasper Hjulmand konstateret, at både Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Joakim Mæhle måtte udgå undervejs i opgøret med skader. Mens Joakim Mæhle har meldt sig klar til Serbien-kampen, er både Delaney og Poulsen ude af truppen til kampen. Kasper Hjulmand har derfor indkaldt forsvarsspilleren Mads Valentin Pedersen fra Augsburg som erstatning. Der bliver kun tale om én erstatning for de to skadede spillere.
Der er lagt op til en potentiel A-landsholddebut for Mads Valentin, som dog har optrådt adskillige gange på diverse ungdomslandshold. I de senere år har han kæmpet sig til en mere eller mindre fast plads hos Augsburg i Bundesligaen, hvor han oftest spiller venstre back eller venstre kant. I denne sæson er han noteret for 23 Bundesliga-kampe for Augsburg med et enkelt mål til følge.
Danmark skulle have trænet i Amsterdam dagen efter Holland-kampen, men landsholdet tog i stedet til København for at træne i Parken, da forholdene i Holland ikke levede op til forventningerne.
Herrelandsholdets træning mandag er blevet flyttet til Parken i København, da træningsanlægget i Amsterdam ikke levede op til de forhold, som var blevet lovet.#ForDanmark #herrelandsholdet pic.twitter.com/xDLY19Izc8
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) March 27, 2022
Danmarks trup mod Serbien
Herunder ses Danmarks trup til venskabskampen mod Serbien:
Målmænd
Kasper Schmeichel, Leicester
Daniel Iversen, Preston NE
Frederik Rønnow, Union Berlin
Forsvar
Joachim Andersen, Crystal Palace
Jannik Vestergaard, Leicester
Victor Nelsson, Galatasaray
Joakim Mæhle, Atalanta
Rasmus Nissen Kristensen, RB Salzburg
Alexander Bah, Slavia Prag
Andreas Maxsø, Brøndby
Mads Valentin, Augsburg
Midtbane
Mathias Jensen, Brentford
Christian Eriksen, Brentford
Philip Billing, Bournemouth
Christian Nørgaard, Brentford
Jesper Lindstrøm, Eintracht Frankfurt
Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Casper Nielsen, Union SG
Angreb
Jacob Bruun Larsen, Hoffenheim
Andreas Skov Olsen, Club Brügge
Kasper Dolberg, Nice
Jonas Wind, Wolfsburg
Andreas Cornelius, Trabzonspor
Serbien
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
9/10 | Luxembourg - Serbien | 0-1* |
12/10 | Serbien - Aserbajdsjan | 3-1* |
11/11 | Serbien - Qatar | 4-0** |
14/11 | Portugal - Serbien | 1-2* |
24/3 | Ungarn - Serbien | 0-1** |
* VM 2022 kvalifikation ** Venskabskamp |
Den serbiske landstræner, legendariske Dragan Stojkovic, har ført Serbien til en overraskende direkte VM-kvalifikation. Det gik udover Portugal i gruppespillet, hvor Serbien "stjal" VM-billetterne med en dramatisk 2-1 sejr i sidste spillerunde i kvalifikationen i Portugal. Den var der nok ikke mange der havde set komme, men det siger noget om, hvor stærkt dette serbiske landshold er, når de for alvor rammer dagen.
Det er nu blevet til fem sejre i træk for Serbien, som i sidste uge slog Ungarn med 1-0 på udebane i en venskabskamp. Her skulle der et ungarsk selvmål 10 minutter før pausen til at sende serberne på sejrskurs.
Den serbiske trup har masser af kvalitet, hvor profiler som Dusan Tadic, Aleksandar Mitrovic og Luka Jovic bl.a. er værd af fremhæve. Generelt er der dog tale om et stærkt serbisk kollektiv, med en rigtig solid 3-back kæde i forsvaret og en stærk midtbane. Typisk spiller Serbien noget som ligner en 3-5-2 eller 3-4-2-1 formation.
Serbiens trup mod Danmark
Herunder ses den serbiske trup til venskabskampen mod Danmark:
Målmænd
Predrag Rajković, Reims
Marko Dmitrović, Sevilla
Vanja Milinković-Savić, Torino
Forsvar
Matija Nastasić, Fiorentina
Nikola Milenković, Fiorentina
Aleksa Terzić, Fiorentina
Stefan Mitrović, Getafe
Filip Mladenović, Legia Warszawa
Strahinja Pavlović, FC Basel
Miloš Veljković, Werder Bremen
Mihailo Ristić, Montpellier
Midtbane:
Dušan Tadić, Ajax
Nemanja Gudelj, Sevilla
Filip Kostić, Eintracht Frankfurt
Nemanja Radonjić, Benfica
Sergej Milinković-Savić, Lazio
Saša Lukić, Torino
Andrija Živković, PAOK
Marko Grujić, Porto
Uroš Račić, Valencia
Angreb:
Aleksandar Mitrović, Fulham
Luka Jović, Real Madrid