Danmark vs Belgien

1. september 2020

Danmark - Belgien optakt: Nations League 2020/21

Danmark møder Belgien i første runde af Nations League 2020/21, hvor Danmark er placeret i Liga A Gruppe 2 sammen med Belgien, England og Island. Danmark møder England i den anden kamp i gruppen allerede på tirsdag d. 8. september. Begge Danmarks to første kampe mod henholdsvis Belgien og England spilles på hjemmebane i Parken i København uden tilskuere. Kampene kan ses på Kanal 5.

Læs også: Danmark - Belgien optakt: EM 2020 i fodbold

Der venter os altså nogle spændende landskampe i den kommende uge, hvor Kasper Hjulmand får debut som dansk landstræner mod modstandere fra øverste hylde i Europa. Kampene er vigtige i den forstand, at Nations League ultimativt kan give Danmark en ekstra chance for kvalifikation til det næste VM i fodbold via playoffs i marts 2022, ligesom Danmark også kan spille sig til finalen i Nations League (Final 4), som spilles i 2021.

Danmark vs Belgien spilles lørdag d. 5. september kl. 20:45 i Parken. Læs mere om odds på Danmark mod Belgien, og vores spilforslag til kampen, i optakten forneden.

Spil hos Oddset*

Optakt: Danmark - Belgien

Danmark har ikke været i aktion siden november 2019, hvor vi kvalificerede os til det nu udskudte EM 2020 ved at spille 1-1 i Irland. Det synes efterhånden som en menneskealder siden, og det bliver spændende at se, hvordan det danske landshold tager sig ud i dag. Det er selvfølgelig med en ny landstræner, i form af Kasper Hjulmand, ved roret, og derfor også en helt ny spillestil på holdet.

Kasper Hjulmand havde formentlig håbet, at kunne debutere som landstræner med en betydningsløs træningskamp eller to, men det er altså alt andet end betydningsløst, når det går løs mod Belgien. Som nævnt indledningsvist giver Nations League adgang til VM 2022 playoffs i marts 2022, hvis vejen til VM skulle glippe i den ordinære VM-kvalifikation. Derfor skal Danmark selvfølgelig helst vinde denne gruppe, men mindre kan også gøre det, alt efter hvilke Nations League A-lande som ender med at kvalle til VM via VM-kvalifikationsgrupperne.

Belgien har, ligesom Danmark, heller ikke været i aktion siden EM-kvalifikationens afslutning i november 2019. Her var det et suverænt belgisk hold, som nærmest spadserede igennem deres gruppe og satte sig solidt på 1. pladsen med 10 sejre i ligeså mange kampe. En samlet målscore på 40-3 vidner om Belgiens dominans i de 10 EM-kvalkampe. Det var dog heller ikke nogen stærkt gruppe, som foruden Belgien talte Rusland, Skotland, Cypern, Kasakhstan og San Marino. 

Til kampen mod Danmark har den belgiske landstræner Roberto Martinez udtaget en stærk trup, men må dog se bort fra Dedryck Boyata, Nacer Chadli, Elias Cobbaut og Divock Origi, som alle er ukampdygtige. Samtidigt har Thomas Vermaelen, som nu slår sine folder i Japan hos Vissel Kobe, ikke fået lov til at rejse til Europa af den japanske regering.

Truppen talte ved sidste gennemgang derfor følgende navne: Koen Casteels, Thibaut Courtois, Simon Mignolet, Hendrik Van Crombrugge, Toby Alderweireld, Jason Denayer, Leander Dendoncker, Brandon Mechele, Jan Vertonghen, Yannick Carrasco, Timothy Castagne, Thorgan Hazard, Thomas Meunier, Kevin De Bruyne, Dennis Praet, Youri Tielemans, Hans Vanaken, Axel Witsel, Jeremy Doku, Eden Hazard, Dries Mertens, Leandro Trossard, Yari Verschaeren, Landry Dimata og Romelu Lukaku.

Se Danmarks trup mod Belgien og England >

Spilforslag til odds på Danmark mod Belgien

Danmark er store underdogs i kampen mod Belgien, og havde formentlig ikke været SÅ store underdogs, hvis kampen blev spillet foran et udsolgt Parken. Ikke desto mindre er der odds 4.20 på Danmark, 3.85 på uafgjort og odds 1.80 på Belgien, når vi ser på odds på Danmark mod Belgien hos Danske Spils Oddset.

Der er altså noget at komme efter, hvis man spiller med sit fodboldhjerte og tror på en dansk sejr. Vi medgiver det bliver svært mod et profilspækket belgisk mandskab, og det er også svært at spå om det danske holds styrke under Hjulmands ledelse, da vi endnu ikke har set A-landsholdet i aktion efter landstrænerskiftet.

Men til odds 4.20 på Danmark i Parken skal en dansk sejr næsten prøves hos bookmakerne. Vores spilforslag bliver derfor en debutsejr til Kasper Hjulmand.

Spil hos Oddset*

Startopstillinger

Forneden kommer først de forventede, og senere de bekræftede, startopstillinger i Danmarks kamp mod Belgien lørdag d. 5. september.