14. oktober 2024
Tyskland - Holland spilforslag: Får Oranje problemer i München?
Tyskland topper Nations League A Gruppe 3 med 7 point, mens Holland er på andenpladsen med 5 point. Tyskerne kan altså tage et stort skridt mod puljesejren med en hjemmesejr over gæsterne fra Holland, men de to lande spillede 2-2 for en måned siden i Amsterdam. Kan Holland overraske her?
Tyskland - Holland | ||
Kampstart: Mandag d. 14. oktober kl. 20:45 TV TV2 Sport X |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.80 | 4.00 | 4.00 |
Tyskland
Siden kvartfinale-nederlaget til de senere Europamestre fra Spanien ved EM slutrunden på hjemmebane i sommers, har Julian Nagelsmanns Tyskland spillet tre kampe her i Nations League. Først blev det til 5-0 hjemme over Ungarn og dernæst 2-2 i Amsterdam mod Holland for en måned siden, og i fredags slog tyskerne så Bosnien & Hercegovina med 2-1 på udebane.
Mod Bosnien stod Stuttgart-angriberen Deniz Undav for begge scoringer i første halvleg, og undervejs fik Tyskland også to mål annulleret for offside. Generelt var tyskerne i kontrol og skabte fint med chancer, men efter Edin Dzeko fik reduceret 20 minutter før tid, skulle tyskerne alligevel svede lidt igennem en nervepirrende afslutning.
Med syv point har Tyskland nu allerede lige så mange point som de fik i sidste omgang Nations League. Dengang undgik de kun nedrykning fra Liga A grundet at England var ringere, og generelt har Nations League hidtil aldrig rigtig fået det bedste frem i det tyske landshold. Men nu fører de gruppen og har chancen for at spille sig i Nations League Finals for første gang.
Holland
Holland åbnede deres Nations League i september med 5-2 over Bosnien og så 2-2 mod Tyskland. I fredags spillede Holland så lidt skuffende kun 1-1 ude mod Ungarn, men de skal nok være glade for de overhovedet fik det ene point.
Ungarn førte 1-0 ved pausen på et mål af Sallai efter godt en halv times spil, og da Virgil Van Dijk så rødt efter 79 minutter så det svært ud for Oranje. Men de fik dog prikket en udligning ind ved Dumfries, selv om de var en mand i undertal.
Med 1-1 i Ungarn forlængede Holland deres stime af ubesejrede kampe på udebane i Nations League til syv i alt. Spørgsmålet er nu, om de kan gøre det otte kampe i træk uden nederlag på udebane i denne turnering - for uden Van Dijk, og oppe mod Tyskland, ser stimen måske ud til at stå for fald.
Tyskland vs Holland spilforslag
Holland er stærkt plaget af fravær, da Nathan Ake, Jurrien Timber og Quilindschy Hartman alle er ude. Dermed er hollænderne virkelig tyndt besat på venstre back. Også på midtbanen er der fravær, da Frenkie De Jong er langtidsskadet, og Teun Koopmeiners, Jerdy Schouten og Joey Veerman også alle er meldt ude.
Holland så heller ikke alt for gode ud forleden mod Ungarn, som Tysklan trods alt lammetævede med 5-0 for en måned siden. Man kan selvfølgelig ikke sammenligne den slags, men ikke desto mindre ser vi Tyskland værende i langt stærkere forfatning end gæsterne.
Die Mannschaft kan altså også så godt som spille sig i Nations League Finals med en sejr for første gang nogensinde, så mon ikke hjemmeholdet kommer ud for reelt at afgøre gruppen med tre point?
Vi byder ind på en tysk 3-1 sejr, og derfor spiller vi Tyskland til odds 1.80 hos bet365.