17. marts 2018
Huddersfield - Crystal Palace odds: Spændende bundgyser i vente
Der er dømt bundgyser, når danskerklubben Huddersfield tager imod Crystal Palace i Premier League lørdag d. 15. marts kl. 16.00. Vi er klar med de bedste odds på Huddersfield mod Crystal Palace samt en optakt med spilforslag.
Der er livsvigtige point på spil, når Huddersfield lørdag tager imod Crystal Palace i Premier League. Begge hold har brug for en sejr, mens et nederlag kan vise sig at få fatale konsekvenser.
Det tegner på mange måder til at blive et tæt og nervepirrende opgør, hvilket da også er bookmakernes vurdering. Ser vi på odds til opgøret mellem Huddersfield og Crystal Palace, er det måske en smule overraskende, at Crystal Palace er favoritter til odds 2.70 hos LeoVegas, mens en sejr til Huddersfield står til odds 2.95. Ender kampen uden vinder, er der odds 3.18 hos LeoVegas.
Huddersfield vs Crystal Palace spilforslag: Crystal Palace vinder til odds 2.70 hos LeoVegas
Crystal Palace har været hårdt ramt af skader i denne sæson, hvilket har påvirket resultaterne meget. Nu ser det dog endelig ud til at lysne for Roy Hodgson, der kan glæde sig over, at Mamadou Sakho, Yohan Cabaye, Ruben Loftus-Cheek og Wilfried Zaha er tilbage.
Især Zaha kan vise sig at få stor betydning for the Eagles i sæsonens sidste otte kampe, hvor kampen om overlevelse intensiveres. Næste opgave hedder Huddersfield, og her ser vi fine muligheder for succes til Crystal Palace.
Danskerklubben har vist sig flot frem i denne sæson, men holdets svagheder er flere gange blevet udstillet, og vi forventer, at de får det svært mod et sultent Palace-hold, der som nævnt får flere spillere tilbage.
Det er ved at være sidste udkald for Crystal Palace, og lørdagens opgør skal simpelthen give tre point. Der er ingen tvivl om, at det bliver et meget tæt opgør, men vi ser god værdi i en udesejr. Palaces spillermateriale er en tand bedre, og vi har svært ved at se, hvordan Zanka & Co. skal stoppe Zaha.
Vi anbefaler derfor et spilforslag på Crystal Palace-sejr til odds 2.70 hos LeoVegas.
Huddersfield skal finpudse skarpheden
Skal Huddersfield overleve i Premier League, kræver det, at oprykkerne får finpudset skarpheden.
I sidste weekend fik Zanka & Co. nærmest sejren foræret, da Swanseas Jordan Ayew modtog et rødt kort efter 11 minutters spil, men trods et massivt spilovertag formåede Huddersfield ikke at score.
30-0 endte kampen i skud, og det er stadig en gåde, hvordan oprykkerne ikke fik sendt kuglen i nettet. En sejr havde ellers i den grad lunet hos the Terriers, der kæmper for at bevare livet i landets bedste række.
I skrivende stund ser det ganske fornuftigt ud for danskerklubben, der har fire point ned til stregen, men et par dårlige resultater kan hurtigt vende op og ned på stillingen, og intet er afgjort endnu.
Lige ved og næsten for Crystal Palace
Crystal Palace har tabt de seneste fire kampe, men selvom det umiddelbart lyder slemt, så skal det også med i ligningen, at the Eagles har mødt usædvanlig hård modstand i form af Chelsea, Manchester United, Tottenham og Everton.
Trods den hårde modstand har Crystal Palace faktisk leveret rigtig flot i flere af disse kampe, og Roy Hodgsons drenge var tæt på at få point mod både United og Spurs. Sådan skulle det dog ikke gå, og nu er hovedstadsklubben for alvor presset i bunden af tabellen.
Med otte runder tilbage er der ikke råd til flere fejl fra Crystal Palaces side, hvis den fortsat skal stå på Premier League-fodbold i næste sæson. Heldigvis kan de glæde sig over, at en lang række profiler er ved at være tilbage, hvilket kan vise sig at få afgørende betydning for holdets videre skæbne.