10 ting du skal vide om de første syv spillerunder i Serie A

12. oktober 2015

10 ting du skal vide om de første syv spillerunder i Serie A

Serie A er nået syv runder ind, og vi har her samlet 10 facts om den bedste, italienske række indtil videre, der kan give dig noget inspiration til din betting

1. Genoa er holdet, der har begået flest frispark (124), mens naboerne fra Sampdoria har begået færrest (87).

2. Lazio er det hold, der har set sine indskiftede spillere score flest mål (3), mens tallet for Milan, Bologna, Frosinone, Juve, Sampdoria og Verona er et rundt nul.

3. Carpi er det hold, der indtil nu er løbet flest gange offside (20), mens Fiorentina kun er røget i fælden syv gange - færrest af alle.

4. Intet hold er ubesejret efter syv runder, mens Verona er den eneste klub i Serie A, der ikke har prøvet at vinde endnu.

5. Milan og Verona er derimod de to eneste hold, der endnu har sæsonens første clean sheet til gode.

6. Fiorentina er efter 3-0-sejren søndag aften over Atalanta det hold, der oftest har holdt målet rent (fem gange).

7. Roma (billedet over artiklen) er det hold, der har haft flest åbne målchancer (18). Dernæst følger Fiorentina og Napoli med 15 hver.

8. Frosinone er det hold, der har ladet modstanderen komme til flest afslutninger inden for rammen (155).

9. Lorenzo Insigne fra Napoli er den spiller, der har skudt mest på mål i denne sæson med 31 forsøg.

10. Selvom Napoli har lavet 11 mål i fire kampe, så er det ikke syditalienerne, der har haft flest forsøg på mål i de første syv spillerunder i Serie A.

Det er derimod Juventus med 132 forsøg inden for rammerne.