28. september 2016
Er dette årets vildeste kupon? 4-dobbelt 1. målscorer forgyldte Sønderjyde
En sønderjyde var voldsomt god til at udpege 1. målscorer i hele fire kampe i gårsdagens CL-runde, og det fik kassen til at ringe!
Med en lidt atypisk firlinger fik en sikkert godt tilfreds sønderjyde igår en ret optimal afslutning på sin Champions League-aften. Oddset-kunden havde nemlig satset stort (for en tyver) på at kunne udpege den rigtige, første målscorer i hele fire kampe fra runden, og sørme om ikke det gav pote!
4-dobbelt 1. målscorer gav odds 5086,70
Den første rigtige var Leicesters nyindkøb Islam Slimani, der er landet løbende og rigtig nok blev den første (og eneste) målscorer i englændernes sejr over Porto.
Herefter var det Wissam Bin Yedder fra Sevilla, der efter 51 minutter scorede det enlige mål for dem i deres hjemmesejr over Lyon. Herudover havde tipperen såmænd også den enlige målscorer i Tottenhams sejr over CSKA, Heung-Min Son, men den helt store basker ramte i Parken i mere end en forstand.
Her havde tipperen nemlig udpeget Thomas Delaney som første målscorer til odds 17. Men hov, var det ikke 2-0 målet, Delaney tordnede ind i krogen fra 30 meter?
Jo, det var det da, men sønderjyden var her så heldig, at selvmål ikke tæller som 1. målscorer, i hvert fald ikke hos Danske Spil, og det medførte at tipperens 4-ling til over odds 5000 gik hjem, hvilket sikrede den heldige oddser ikke mindre end 101.734 kroner!
Ikke nok med det, så havde han da også spillet den på systemspil som både 2/4 og 3/4, hvilket sendte den samlede gevinst op på intet mindre end 119.460 kroner!
Se den flotte kupon her!