Advokat: Bookmakernes limits er lovlige

24. februar 2016

Advokat: Bookmakernes limits er lovlige

Bookmakernes limits er irriterende, men ikke ulovlige, lyder det fra jurist med speciale i kundebeskyttelse - Betting er ikke en menneskeret

At bookmakere går ind og sætter minimale limits på din spilkonto er noget, der er sket for de fleste betting-glade, som har skaffet sig overskud hos den samme bookmakere i længere tid af gangen.

At det virker dybt uretfærdigt for den ramte er der ikke nogen tvivl om, og det kan virke suspekt, at man kan spille for hvad man vil, så længe man har underskud, men at du hurtigt kan få din maksimum-indsats sat ned til et par kroner, hvis bookmakeren bliver træt af dine evner til at hive penge ud af dem.

Mange af vores læsere efterspørger derfor muligheden for at klage over bookmakernes limits, men det har næppe nogen gang på jord, tyder meget på.

Det danske betting-site BetXpert har nemlig i forbindelse med det spørgsmål talt med en jurist i Forbrugerstyrelsen, og selvom det er uretfærdigt i de flestes øjne, så kan juristen desværre for os andre ikke se, at bookmakerne skulle gøre noget direkte ulovligt, når de går ind og aktivt justerer, hvor meget du kan satse på et væddemål.

"Den enkelte bookmaker er ikke forpligtet til at indgå nogen aftale med alle kunder, ligesom jeg selv bestemmer, om jeg vil sælge advokatydelser til dig, hvis forskelsbehandlingen vel og mærke ikke sker på grund af etnicitet, religion eller køn," siger Jesper Rye Jensen fra Forumadvokater til BetXpert.

Hvad siger i til den udtalelse? Er det fair og helt op til den enkelte bookmaker, hvordan man forvalter sin forretning, eller bør Spillemyndigheden kunne gøre noget i tilfælde af "uretfærdige" limits?