30. august 2024
AGF - FC Nordsjælland optakt: Får De Hvide en sjælden sejr mod FCN?
AGF og FC Nordsjælland tørner sammen lørdag i Superligaen, i hvad der har potentiale til at blive den fedeste kamp i runden. Det er to hold som på deres bedste dage har et voldsomt topniveau, så det borger for god underholdning. Men hvem trækker det længste strå i Smilets By?
AGF - FC Nordsjælland | ||
Kampstart: Lørdag d. 31. maj kl. 16:00 TV TV2 Sport X Dommer: Mads Kristoffersen Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.12 | 3.80 | 3.35 |
Spil hos LeoVegas* |
AGF
AGF har gennem lang tid haft det svært med FC Nordsjælland. Det er kun blevet til én sejr i de sidste 12 Superliga-kampe mod Farum-klubben, og De Hvide har ikke slået FCN i de sidste fem indbyrdes Superliga-kampe. I sidste sæsons slutspil blev AGF kørt ud af brættet af FCN med 7-2 i Farum og 3-1 i Aarhus.
Det hører med til historien om de indbyrdes opgør i sidste sæson, at AGF trods alt slog FC Nordsjælland ud af pokalen over to semifinaler i sidste sæson. Her vandt AGF 3-2 i Farum og 1-0 hjemme. Men husker man de to kampe, og særligt den i Farum, var det måske lidt imod spil og chancer.
Meget er dog sket i Aarhus siden AGF sidst var oppe mod FCN. Det er et AGF-mandskab som er kommet bragende ud efter sommerferien, og som virkelig viser sig frem fra deres bedste side. Senest blev det til 4-0 sejr i Aalborg, og det var den fjerde sejr i træk for De Hvide. Inden da slog man SønderjyskE 4-0, Brøndby 1-0 og Vejle 5-1. Med 14 scorede mål i de fire AGF-sejre, må man konstatere at Uwe Rösler har fået smurt målmaskinen på Fredensvang.
Kan AGF blive ved? Det må tiden vise. Truppen er forholdsvis smal, og iflg. meldingerne i denne uge fra træning, sad Mads Emil Madsen og Henrik Dalsgaard begge over en enkelt træning i midtugen. De forventes dog at blive klar til lørdag iflg. Uwe Rösler.
Der er dog ingen tvivl om, at AGF er ekstremt sårbare overfor karantæner og skader, så hvis de skal holde dette niveau hele sæsonen, skal der nok snart noget mere bredde på truppen. Særligt på midtbanen. Her er der dog også rygter om at AGF er ved at hente Kristian Arnstad i Anderlecht, og man har også haft den tidligere Sunderland- og Wigan-spiller Max Power til prøvetræning. En mand med over 400 kampe i de engelske rækker på CV'et.
Alt der siver ud fra Fredensvang i disse dage er ekstremt spændende, og det samme er det at følge holdet på banen. Vi glæder os til at se, hvad AGF kan stille op mod FC Nordsjælland denne gang.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har haft en lidt mere svingende sæsonstart end AGF, men kommer ligesom hjemmeholdet også ind til kampen med en sejr i seneste runde. 3-2 hjemme over FCK endte det, efter FCN ellers havde haft en 3-0 føring ved pausen. Man sad med fornemmelsen af, at det måske mere var FCN som slap gashåndtaget, end det var FCK'erne som blev bedre efter pausen. Det havde været tæt på katastrofalt for FCN at smide en 3-0 føring på 45 minutter, men sådan gik det altså heller ikke helt.
Med sejren over FCK, som i høj grad blev skabt i de første 5 minutter med to hurtige scoringer af Sindre Walle Egeli og et vidunderligt mål af Ingvartsen, fik FCN rejst sig fornemt ovenpå 4-1 nederlaget i Silkeborg og 1-1 hjemme mod Lyngby i de to foregående kampe. Resultater som viser hvor svingende det har været indtil nu for FCN.
Den store udskiftning som har været i klubben henover sommeren, spiller selvfølgelig nok også en rolle i at FCN ikke altid har spillet sprudlende, og måske manglet lidt på den sidste tredjedel, men ser man på præstationerne har det været med et højt bundniveau hele vejen gennem de første seks spillerunder. Det ligner et FCN-hold som bliver bedre og bedre som sæsonen skrider frem, og hvis de første 45 minutter mod FCK viste os noget, så er det at FCN er dødsens farlige for alle modstandere, når de rammer topniveauet.
Indtil nu er det blevet til 11 point i 6 kampe (V3-U2-T1) med en 11-9 målscore. Får de bygget videre på pointhøsten i Aarhus?
Odds: AGF vs FC Nordsjælland spilforslag
Der er Aarhus Walk før kampen, festugen starter i Smilets By... jo, der kommer gang i den på lægterne og i hele byen før, under og efter denne kamp. Men kan AGF'erne kickstarte Aarhus Festuge med en sejr?
Det er et opgør som er ekstremt svært at spå om, og hvis Mads Emil Madsen og Henrik Dalsgaard, som er tvivlsomme, ender med at sidde ude, vil det være et stort tab for hjemmeholdet. Derfor er det svært at spå om udfaldet, men vi forventer at det bliver en tæt kamp. Det er to hold som bør kunne matche hinanden godt, og begge hold vi måske også være nogenlunde tilfredse med at kunne gå på landskampspause med et enkelt point, så man ikke rammer pausen med et nederlag i bagagen.
Vi skyder på en målrig uafgjort. 2-2 i Aarhus og derfor spiller vi uafgjort til et flot odds 3.80 hos LeoVegas.