18. oktober 2016
Barcelona og Manchester City i underholdende topopgør
Onsdag aften byder på et gensyn for Pep Guardiola, når hans Manchester City mandskab skal op mod spanierens gamle klub, FC Barcelona, i hvad der tegner til at blive et underholdende opgør.
Barcelona - Manchester City Optakt
Det er samtidig to af favoritterne til Champions League trofæet der onsdag krydser klinger på Camp Nou. Hjemmeholdet har i adskillige år været seriøse kandidater til titlen, som man da også, i nyere tid, har vundet i både 2009, 2011 og 2015. Også i år er Lionel Messi & Co. blandt favoritterne, men der er som altid hård kamp om trofæet.
En af de nyere klubber på den store scene er onsdagens modstander fra Manchester City. Englænderne har, med en stor formue bag sig, etableret sig som en af de store giganter i engelsk fodbold, men holdet mangler fortsat at bryde igennem på den internationale scene.
I sidste sæson blev det godt nok til en semfinaleplads, men spillet var langt fra imponerende, og holdet var aldrig for alvor i nærheden af finalebilletten.
Det skal der nu laves om på, og til at gøre dette har Manchester City hentet den succesfulde spanske træner, Pep Guardiola ind. Spanieren har tidligere høstet stor succes i både Bayern München og i særdeleshed i FC Barcelona, der gav ham chancen som cheftræner.
Med stor succes i både Tyskland og Spanien er forventningerne tårnhøje til Guardiola, der næsten kun kan skuffe. I den hjemlige liga startede holdet da også ud som lyn og torden, da man efter seks spillerunder stod med maksimumpoint.
I de seneste to kampe har man dog tabt til Tottenham og spillet uafgjort mod Everton, og holdets forspring er så småt forduftet.
Også i Champions League leverede City senest en skuffelse, da man på udebane spillede 3-3 mod skotske Celtic, der førte hele tre gange i kampen. Med det uafgjorte resultat har man nu to point op til Barcelona, der har vundet begge kampe ganske sikkert.
Sæsonen har dog ikke været en dans på roser for Luis Enriques mandskab, der i den hjemlige liga både har tabt til oprykkerne fra Aláves og til danskerklubben Celta Vigo. Samtidig har begge Madrid-klubber leveret gode resultater og Barcelona må derfor tage til takke med en 4. plads.
I weekenden fik holdet dog en oprejsning, da man hjemme på Camp Nou tæskede Deportivo med 4-0. Kampen bød samtidig på et comeback for superstjernen, Lionel Messi, der blev skiftet ind og selvfølgelig scorede et mål.
Argentineren vil da også spille en stor rolle i onsdagens opgør, hvor Barcelona ikke overraskende er favoritter til odds 1.45 hos Bwin.
Man skal dog ikke undervurdere englænderens kvaliteter, og der kan derfor være god værdi i 2-tallet til odds 7.00. På udebane vil Pep Guardiolas mandskab formentlig også være tilfredse med uafgjort, der også er et resultat hjemmeholdet vil kunne leve med til odds 5.25 hos Bwin.
Spilforslag Barcelona - Manchester City
Kampen lugter langt væk af mange mål, hvilket bookmakerne da også tror på. Der er derfor ingen værdi i over 2,5 mål, men hvis man kombinerer den med at begge hold kommer på tavlen, så har vi et ganske fint odds.
Begge hold råder over adskillige klassespillere i offensiven, og det er sjældent de går fra banen uden scoring. Vi spiller derfor over 2,5 mål + begge hold scorer til odds 1.72 hos Bwin.
Spilforslag: Over 2,5 mål + begge hold scorer til odds 1,72 hos Bwin
Kampstart: 20/10 kl. 20.45 på Camp Nou - Se den på 3+