10. september 2017
Barcelona vs Juventus: - Underholdningen er sikret
Barcelona har mulighed for at revanchere forårets nederlag til Juventus, når Den Gamle Dame tirsdag kommer på besøg i Champions Leagues gruppespil. Vi har taget et kig på opgøret, der godt kan gå hen og blive rigtig underholdende.
Barcelona – Juventus Optakt
Champions League er endelig tilbage, og allerede i første runde bliver vi forkælet med en storkamp, når FC Barcelona skal op imod Juventus.
Den catalanske storklub blev i sidste sæson ekspederet ud af turneringen af netop Juventus, og holdet har nu mulighed for at tage revanche.
Det bliver dog uden superstjernen Neymar, der i sommers skiftede til Paris SG, og meget afhænger derfor af Lionel Messi og Luis Suárez, mens også sommerkøbet Ousmane Dembélé kan true italienernes defensiv. Sidstnævnte tegnede sig for en assist i weekendens 5-0 sejr over Espanyol, hvor Messi endnu engang strålede.
Med et hattrick spillede han hovedrollen i Barcelonas sejr, og han vil utvivlsomt være en stor trussel mod italienerens defensiv.
Netop defensiven har længe været stærk som beton hos Den Gamle Dame, der dog led et stort tab i starten af transfervinduet, da Leonardo Bonucci smuttede til AC Milan. Den italienske forsvarsspiller var blandt klubbens bedste spillere, men uenigheder med cheftræner Massimiliano Allegri førte til, at han forlod klubben.
Uden Bonucci har forsvaret haltet en smule i sæsonstarten, hvor man blandt andet har lukket tre mål ind mod Lazio, men i weekenden formåede man dog at holde buret rent mod Chievo, der blev besejret med 3-0.
Man må dog heller ikke glemme Juventus’ offensiv, der i sommers fik nyt blod i form af Douglas Costa og Federico Bernardeschi, der begge kan vise sig at blive rigtige værdifulde for de forsvarende italienske mestre. Derudover formåede man at holde fast i unge Paulo Dybala, der var på blokken i netop FC Barcelona, mens Gonzalo Higuain også ved, hvor målet står.
Da de to hold senest tørnede sammen på Camp Nou endte det målløst, og Juventus vil uden tvivl være tilfredse med et lignende resultat i tirsdagens opgør. Her vil fokus da også være på defensiven hos italienerne, der vil overlade initiativet til Barcelona, mens Dybala & Co. vil lure på kontra.
Det spanske hjemmehold er da også favoritter hos bookmakerne, og en sejr til Ernesto Valverdes drenge belønnes med odds 1.80 hos Betfair, mens der er odds 4.75, hvis Juventus løber med en overraskende triumf.
Spilforslag
Barcelona har indtil videre klaret sig uden Neymar, men modstanden har heller ikke været prangende. Tirsdag venter sæsonens første store test, og her bør der være gode muligheder for mål.
Begge hold råder over klassespillere i offensiven, mens særligt Barcelonas defensiv til tider kan vakle. Fraværet af Bonucci har dog også gjort ondt i Juventus, der ikke virker ligeså sikre i forsvaret, og det kan hurtigt blive straffet af en veloplagt Lionel Messi.
Argentineren spillede som sagt en forrygende kamp i weekenden, og med fem mål har han fået en stærk start på sæsonen. Hjemmeholdet viste samtidig flot målform i weekenden, mens også Juventus kom på tavlen tre gange.
Desværre for italienerne må man se bort fra en lang række spillere, heriblandt Giorgio Chiellini og Benedikt Höwedes i forsvaret, hvilket også taler for en målrig kamp. Derudover er spillere som Sami Khedria, Mario Mandzukic og Juan Cuadrado også ude.
På hjemmebane vil Barcelona utvivlsomt kontrollere kampen, og motivationen må samtidig være enorm hos det spanske mandskab, efter man i foråret røg ud til netop Juventus i kvartfinalen. Massimiliano Allegri har dog også mange strenge at spille på i offensiven, selvom han må undvære flere profiler, og den italienske mesterklub skal nok få spillet sig frem til chancer.
Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 1.77 hos Danske Spil
Kampstart: 12/9 kl. 20.45 – Se den på TV3+