Bayern München vs Arsenal spilforslag: - Gunners presser Bayern på Allianz

15. februar 2017

Bayern München vs Arsenal spilforslag: - Gunners presser Bayern på Allianz

Vi kan forvente fodbold fra øverste hylde, når Bayern München skal op imod Arsenal i Champions League. Begge hold råder over klassespillere på alle positioner, og vi forventer en tæt og underholdende kamp på Allianz Arena

Bayern München – Arsenal Optakt

Der har ikke været meget lodtrækningsheld for Arsenal i de seneste sæsoner af Champions League, hvor man altid har mødt hård modstand tidligt i knockout-fasen og som regel er man røget ud med et brag.

I sidste sæson mødte man de spanske giganter fra Barcelona i 1/8 finalerne, og efter to nederlag måtte englænderne vinke farvel til turneringen. Året forinden havde man trukket Monaco, hvor englænderne var favoritter til at gå videre, men igen blev det til et tidligt exit.

Tendensen har generelt set været ganske klar hos The Gunners, der altid går videre fra gruppespillet i forholdsvis sikker stil, men som også altid bliver elimineret tidligt i knockout-fasen. Vi skal helt tilbage til 2009/10 sæsonen, hvor Arsenal røg ud i kvartfinalen, for at finde den seneste sæson, hvor holdet ikke blev sendt ud i 1/8 finalerne.

I årets Champions League havnede Arsene Wengers mandskab i gruppe med Ludogorets, Basel og Paris SG. Ganske som forventet stod kampen om førstepladsen mellem Arsenal og PSG, der begge hurtigt spillede sig videre. Forud for den sidste runde havde franskmændene en kæmpe fordel, men da de dummede sig mod Ludogorets, snuppede Arsenal førstepladsen.

En førsteplads i gruppespillet øger chancerne for at trække en svagere modstander, og i Arsenal-lejren håbede man på, at heldet endelig ville tilsmile dem. Sådan skulle det dog ikke gå, da det blev de tyske giganter fra Bayern München, der blev trukket op af bowlen.

Carlo Ancelottis mandskab skuffede i gruppespillet, hvor man blev overmatchet af spanske Atlético Madrid, der i overbevisende stil sikrede sig førstepladsen. Tyskerne tabte to kampe, men formåede alligevel, at spille sig videre fra gruppen, hvor PSV, Rostov og Atlético var de øvrige hold.

I sidste sæson blev Bayern sendt ud i semifinalerne, og tyskerne når altid langt i turneringen, hvor man igen i år er blandt favoritterne. Man er da også favoritter i det første opgør mod The Gunners, hvor en sejr til hjemmeholdet belønnes med odds 1.45 hos betfair.

Arsenal må dog være topmotiveret, da netop Bayern München sendte englænderne ud af turneringen i både 2013 og 2014. Man får dermed den perfekte mulighed for at tage revanche, og faktisk vandt Arsenal med 2-0 på Allianz Arena, da de to hold krydsede klinger i 2013.

Skulle Arsene Wengers drenge igen snuppe sejren får du odds 7.00. I 2014 lykkedes det for Arsenal at snuppe et enkelt point på Bayerns hjemmebane, og skulle det resultat gentage sig, kan du hente odds 4.50 hos samme bookmaker.

 

Bayern München – Arsenal Spilforslag

Med Carlo Ancelotti ved roret har Bayern München i perioder haft spillemæssige problemer. Tyskerne fører an i Bundesligaen, mens man også fortsat er med i pokalturneringen og Champions League. Truppen indeholder da også så meget kvalitet, at de naturligvis skal være blandt favoritterne til at snuppe Champions League trofæet.

Først hurdle for dem hedder Arsenal, og det bliver ikke just nemt for Thomas Müller & Co. Arsenal har ikke imponeret i 2017, hvor man efterhånden er definitivt ude af mesterskabskampen, men på en god dag kan de godt drille tyskerne.

Oddset på hjemmeholdet er ikke prangende, og vi satser derfor i stedet på en underholdende kamp. Begge hold har haft huller i defensiven i det nye år, og med klassespillere i begge angreb vil vi formentlig få en målrig affære.

Spilforslag: Over 2,5 mål + begge hold scorer til odds 2.05 hos betfair

Kampstart: 15/2 kl. 20.45