11. juni 2015
Bookmaker: AaB er favorit til Champions League
Både AaB og FC København fik noget nær den optimale lodtrækning forud for de afgørende playoff-kampe til gruppespillet i Champions League. Bookmakeren Betsafe har nu AaB som favorit til at gå videre.
Sandsynligheden for dansk deltagelse i Europas fineste klubturnering er steget betragteligt efter dagens lodtrækning, hvor især AaB nu står med særdeles gode kort på hånden. Op af bowlen kom cypriotiske APOEL Nicosia, som langt fra er en skræmmende modstander for nordjyderne, der kan gå til opgøret fuld af selvtillid efter den overraskende sejr over Dinamo Zagreb.
Bookmakeren Betsafe har da også det danske mesterhold som favorit til en plads i Champions Leagues gruppespil og giver odds 1,80 på nordjysk triumf. En samlet sejr cyprioterne står i odds 1,92.
"Cypriotisk fodbold er slet ikke så stærk som for år tilbage. Den økonomiske krise har været stærkt medvirkende til at stække de cypriotiske klubber, så APOEL Nicosias trup ser ikke særlig skræmmende ud. AaB-holdet strutter af selvtillid efter den flotte sejr over Dinamo Zagreb, og så er det også en klar fordel, at den danske liga allerede begyndte i midten af juli," siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe.
Ifølge Betsafe ser vejen til Champions League heller ikke umulig ud for FC København, der skal op imod tyske Bayer Leverkusen, der blev nummer fire i Bundesligaen i sidste sæson. Tyskerne bliver en stor mundfuld, men efter den stærke præstation mod Dnipro er bookmakeren optimistisk.
"Bundesligaen er stærk, men Leverkusen er et niveau under både Bayern München og Dortmund. Godt nok har vi Leverkusen som klare favoritter i opgøret, men helt uoverkommeligt ser det på ingen måde ud for de københavnske løver," lyder det fra Thomas Holm.
Kvalificerer AaB sig til Champions League?
JA 1,80
NEJ 1,92
Kvalificerer FC København sig til Champions League?
JA 4,35
NEJ 1,18
Kvalificerer et dansk hold sig til Champions League?
JA 1,50
NEJ 2,45