29. september 2017
Bookmakerne er enige om oddsfavoritten som ny Bayern-træner
Når der skiftes træner i Bayern München, en af verdens største fodboldklubber, tages der notits rundt omkring på kloden, og således også hos bookmakerne der er klar med odds på den næste Bayern-træner.
Danske Spil og NordicBet er blandt de bookmakere som tilbyder odds på den nye Bayern-træner, og her er der enighed om, at den næste cheftræner i Bundesliga-klubben kan være blot 30 år gammel og hedde Julian Nagelsmann.
Favoritten Nagelsmann overtog Hoffenheim i februar 2016, hvorefter han først reddede klubben fra nedrykning, og dernæst førte holdet til en fjerdeplads i Bundesligaen og deltagelse i Champions League i sin første fulde sæson som træner i klubben.
Odds på næste Bayern-træner:
Danske Spil Odds | NordicBet Odds | |
Julian Nagelsmann | 2.25 | 1.82 |
Thomas Tüchel | 3.75 | 2.85 |
Willy Sagnol | 3.50 | - |
Jürgen Klinsmann | 10.00 | - |
30-årige Nagelsmann er favorit som ny Bayern-træner
Torsdag blev Carlo Ancelotti fyret i Bayern München, og nu er bookmakerne klar med odds på, hvem der skal afløse italieneren i den tyske kæmpeklub. Og favoritten er bare 30 år gammel.
Carlo Ancelotti forlod Bayern München torsdag, og dermed skal storklubben ud og finde en ny boss for førsteholdet. Masser af interessante navne er formentlig i spil, og både hos Danske Spil og NordicBet tror de, at det bliver en tysker, der sætter sig i cheftrænerstolen som den næste permanente træner i klubben.
"Vores favorit er Julian Nagelsmann," siger oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike.
"Han er et kæmpe trænertalent. Han er kun 30 år gammel, og han er bare et brandvarmt trænernavn i Europa. Da han overtog Hoffenheim i februar 2016, reddede han først klubben fra nedrykning, og i sin første fulde sæson som træner førte han holdet til en fjerdeplads i ligaen og senere i Champions League for første gang i klubben historie. Det er imponerende," siger Peter Emmike.
Hos Oddset er odds på Nagelsmann som ny Bayern-træner nede i 2,25, mens det hos NordicBet er helt nede i 1,82, hvis den 30-årige bliver den nye chef på Säbener Straße.
Tüchel, Sagnol, Klinsmann eller Enrique?
NordicBets næstfavorit er den tidligere Dortmund-træner Thomas Tüchel til odds 2,85, mens Danske Spil tror mest på, at den midlertidige manager, Willy Sagnol, tager over, hvis det ikke bliver Nagelsmann.
"Willy Sagnol, som hidtil har været assistent for Carlo Ancelotti og har overtaget jobbet midlertidigt, kan med en række gode resultater og godt spil sagtens bringe sig selv ind i konkurrencen om det permanente job, vurderer Peter Emmike.
Oddset spenderer odds 3,50 på Sagnol som permanent træner, mens Tuchel her giver odds 3,75, og altså er tæt treer i kapløbet.
Herudover kan du blandt andet spille på Jürgen Klinsmann til odds 10.00. Der er også odds på at Bayern overtager endnu en tidligere Barcelona-spiller og træner, og dermed hiver Luis Enrique ind i folden.