11. august 2017

Burnley slipper nådigt fra Stamford Bridge

Chelsea starter sæsonen blødt ud mod Burnley, men Antonio Conte må se bort fra flere prominente navne, og The Blues henter næppe en storsejr.

 

Chelsea – Burnley Optakt

Hjemme på Stamford Bridge taber Chelsea sjældent point, og holdet er da også store favoritter, når man åbner titelforsvaret mod Burnley. The Blues må dog se bort fra både Victor Moses, Pedro, Eden Hazard og nyindkøbet Tiemoué Bakayoko, hvilket er en stor svækkelse, selvom man stadig råder over adskillige klassespillere.

Særligt fraværet af Eden Hazard kan blive hårdt for Antonio Contes mandskab, der i sidste weekend tabte Community Shield mod Arsenal. Her var spillet ikke prangende hos de blå fra London, og generelt har opstartsfasen været præget af dårlige resultater, mens klubben også har haft det svært på transfermarkedet.

Diverse eksperter spår hjemmeholdet en svær sæson, og de får det heller ikke nemt i lørdagens opgør. Her venter som nævnt Burnley, der måske ikke er den mest skræmmende størrelse, men et hold som Chelsea tidligere har haft det svært mod. To af de seneste tre indbyrdes opgør er således endt uden vinder, og Sean Dyches mandskab vil være mere end tilfredse, hvis de kan få et enkelt point med hjem til odds 6.50 hos betfair.

På trods af de mange fravær er Chelsea dog stadig solide favoritter til odds 1.25 hos betfair, og der er da også klasseforskel på de to mandskaber. Overrasker Burnley er der odds 15.00, men selvom hjemmeholdet har mange fravær, virker det ret usandsynligt, at Contes drenge skal gå fra banen uden point.

 

Spilforslag

Der hviler en tung stemning over Chelsea, der endnu ikke har formået at forstærke sig til den kommende sæson, og meget afhænger derfor af de nuværende profiler. Alvaro Morata skal formentlig bruge lidt tid til at tilpasse sig, men Michy Batshuayi har strålet i pre-season, mens spillere som Fabregas og Willian også har evnerne til at afgøre kampe.

På hjemmebane bør Chelsea da også være stærkest i lørdagens opgør, men der er slet ikke værdi i et spil på Antonio Contes mandskab. Vi hælder derimod mere til et handicap spil på Burnley, der næppe får en lussing i første runde. De vil næppe komme frem til mange chancer, men med en stærk defensiv kan de godt slippe fra Broen med et smalt nederlag.

Spilforslag: Burnley +1.5 til odds 2.30 hos betfair
Kampstart: 12/8 kl. 16.00 – Se den på 6’eren