28. oktober 2016
Brandvarme Liverpool napper Crystal Palace på Selhurst
Lørdag aften tager Crystal Palace imod Liverpool i den sene Premier League kamp. På forhånd ligner det et svært opgør for hjemmeholdet, når brandvarme Liverpool kommer på besøg.
Crystal Palace - Liverpool Optakt
Brandvarm kan man ikke kalde Crystal Palaces form. Hjemmeholdet kommer nemlig med 2 nederlag i træk, og er dumpet ned på en 11. plads. Det kan derfor godt se svært ud for Crystal Palace, der heller ikke har den bedste form mod Liverpool. De sidste to gange hvor Liverpool har været på besøg, er det nemlig udeholdet som er stukket afsted med de 3 point.
Og det ligner på papiret et Liverpool hold smask fyldt med selvtillid, der kommer ind til opgøret på Selhurst Park. Jürgen Klopps mandskab har ikke tabt i deres seneste 10 kampe, og har 6 sejre i deres seneste 7 kampe., og i ligaen ligger de på en delt førsteplads med Arsenal og Manchester City.
Sidste kamp blev vundet med 2-1 over West Bromwich, og selvom sejren kun var på 1 mål, så var det et Liverpool hold i totalt kontrol. Også i midtugen vandt Liverpool, da reserveholdet slog Tottenham med 2-1 i den engelske pokalturnering.
Den gode stime skyldes primært en stærk offensiv, med Coutinho, Firmino og Mane. Liverpool er det hold i Premier League, som har scoret flest mål med 20 mål i deres første 9 kampe.
Crystal Palace tabte i weekenden med 3-1 til Leicester, og med nederlaget dumpede man altså ned på 11. pladsen, med 9 point op til netop Liverpool og førstepladsen.
Hos hjemmeholdet tæller skadeslisten Remy, Ndiaye, Puncheon og Benteke. Alle spillere som er inde omkring førsteholdet, og det er derfor et svækket hjemmehold som går på banen lørdag.
Udeholdet har Joe Gomez og Sheyi Ojo som tvivlsomme. Begge spillere har dog gode chancer for at blive klar til opgøret.
På papiret er Liverpool ikke overraskende store favoritter hos bookmakerne. En sejr til Liverpool giver hos Danske Spil odds 1.70. Selvom det ikke er et højt odds på Jürgen Klopp mandskab, så ser styrkeforskellen dog rigtig stor ud på de to hold lige nu. En sejr til hjemmeholdet fås til odds 4.90 hos samme bookmaker.
Crystal Palace - Liverpool spilforslag:
Det er svært og komme udenom, at Liverpool er store favoritter, når kampen fløjtes i gang. Liverpool er inde i en fantastisk stime, og med nogle centrale skader til hjemmeholdet, så kan det godt se svært ud for Crystal Palace.
Vi regner med at Liverpool og Jürgen Klopp forsætter deres gode stime og henter en sejr her og forsætter med at presse Arsenal og Manchester City i toppen.
Spilforslag: Liverpool sejr til odds 1.70 hos Danske Spil
Kick off: Lørdag d. 29/10 kl. 18:30 - Kampen kan følges på TV3 Sport 2