15. august 2016
Danmark øger medaljehøsten ved OL
Efter Danmark nu er nået op på syv medaljer ved OL, og fortsat har en del, store medaljehåb klar på OL-holdet, opruster Danske Spil forventningerne til medaljehøsten.
Det danske OL-hold ser ud til at opfylde målsætningen, de på forhånd havde sat, om at kommer hjem fra Rio mindst 10 medaljer. Med de nuværende syv medaljer ser det rigtig positivt ud, da vi i denne sidste OL-uge stadig har mange varme navne til en OL-medalje.
Det tager Danske Spil nu konsekvensen af, og justerer på deres medalje odds. Nu ser det nemlig ud til, at vi faktisk får over 10 medaljer, mener oddssætterne ved Danske Spil.
"I sejlsport ser det ud til, at både Anne-Mette Rindom og 49 FX-besætningen med Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen vinder medaljer. Derudover har vi i René Holten Poulsen, Lasse Norman Hansen, Annika Langvad og det danske herrelandshold i håndbold stadig rigtig gode muligheder for OL-metal. Samlet set vurderer vi, at Danmark ender med en imponerende medaljetotal på 11 stk. i Rio," lyder det fra oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike.