10. november 2016

Danske håndboldherrer er favoritter til at blive verdens bedste

Fem danskere er nomineret til en Årets Spiller-pris af håndboldmediet Handball Planet. Hvor mange ender med at vinde?

Året er ved at nærme sig sin afslutning, og det betyder, at sæsonen for uddeling af priser starter.

Det anerkendte, internationale håndboldmedie Handball Planet har således nomineret en gruppe spillere til prisen som årets bedste til hver position på banen, og her er mange velkendte navne for danske håndboldfans.

Hele fem danske håndboldstjerner er nomineret: Niklas Landin som bedste keeper, Mikkel Hansen som bedste ventre back, Henrik Møllgaard som bedste forsvarsspiller, Lasse Svan som bedste højre fløj og Henrik Toft som bedste stregspiller.

Danske Spil har kigget nærmere på danskernes konkurrenter i de forskellige kategorier, og Mikkel Hansen står tilbage som bedste bud på en dansk vinder.

- Mikkel Hansen har haft et 2016, der vel berettiger til, at han vinder denne pris, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil, og fortsætter:

- Han har været forrygende. Topscorer i Champions League og den franske liga, mester og MVP med PSG og selvfølgelig guldvinder MVP ved OL i sommer. Han har haft et forrygende år, så mon ikke han snupper den pris?

- De øvrige, danske kandidater er i hård konkurrence med andre topspillere. Lasse Svan har en fin mulighed for at vinde, men på dette niveau er der bare så mange gode spillere, at det altid vil være marginaler, der afgør det, vurderer Peter Emmike.

Årets håndboldspiller 2016 odds