11. april 2016
Danske Spil: Det bliver svært for Leicester i Champions League
Leicester har sikret sig Champions League næste år, men det bliver en hård omgang for holdet, mener Danske Spil, der udbyder odds på Leicesters CL-chancer.
Med søndagens Premier League-resultater blev klart, at sensationsholdet fra Leicester skal spille Champions League-bold til næste sæson.
Kasper Schmeichel og co. bliver med stor sandsynlighed kommende engelske mestre, og holdet kan nu ikke slutte dårligere end nr. 4 i årets Premier League-sæson, hvilket sikrer billetten til Champions League til efteråret.
Danske Spil har kigget nærmere på Leicesters muligheder for succes i Champions League, hvilket ikke umiddelbart er opløftende læsning for Claudio Ranieri og co.
Odds 100 på en ny Leicester-sensation
- Først og fremmest er det intet mindre end en sensation, at Leicester skal ud at spille Champions League-fodbold i den kommende sæson, siger oddsansvarlig Peter Emmike fra Danske Spil.
- Det er et af de største fodboldmirakler i nyere tid, som Leicester har gang i denne sæson, og det indgyder respekt på den måde holdet bare går fra sejr til sejr i øjeblikket i Premier League. Bliver Leicester mestre som det unægteligt ser ud til pt., så bliver holdet automatisk topseedet til gruppespillet i Champions League. På trods af dette anser vi det for usandsynligt, at Leicester går hen og vinder turneringen. Holdet kan muligvis kvalificere sig til 1/8-delsfinalerne, men vi mener, det mest sandsynlige er, at Leicester ikke går videre fra gruppespillet, fortæller oddssætteren.
- Holdet spiller som en fantastisk enhed i øjeblikket og et nederlag synes nærmest utænkeligt. Men noget af magien tror vi vil forsvinde til efteråret, når Leicester-holdet bliver presset yderligere af et tæt kampprogram mod Europas bedste fodboldklubber, siger Peter Emmike.
Skulle Leicester lave endnu en sensation giver Danske Spil odds 100,00, hvis holdet løfter pokalen med de store ører.
En billet til 1/8-delsfinalerne fordobler indskuddet på Oddset.
Leicester Champions League 2016/17 odds:
Leicester vinder Champions League 2016/17: odds 100,00
Leicester ender i Top 4 i Champions League 2016/17: odds 20,00
Leicester går videre til 1/8-delsfinalerne: odds 2,00
Leicester går ikke videre til 1/8-delsfinalerne: odds 1,70
Jamie Vardy bliver topscorer i Champions League 2016/17: odds 50,00
Riyad Mahrez bliver topscorer i Champions League 2016/17: odds 80,00