24. november 2016
Danske Spil: Kasper Dolberg bliver i Ajax lidt endnu
Kasper Dolberg sættes i forbindelse med masser af storklubber rundt om i Europa, men han bliver i Ajax lidt endnu, tror Danske Spil.
Han har fået en forrygende start i Ajax, 19-årige Kasper Dolberg. Otte gange har han foreløbigt scoret i Æresdivisionen, og det har fået flere storklubber til at melde sig interesseret i ham - senest et par engelske klubber fra toppen af Premier League.
Spørgsmålet er, om han allerede i vinterens transfervindue bliver solgt fra den hollandske storklub? Danske Spil tror det ikke.
- Han har kontrakt frem til 2021 i Ajax, og han har selv sagt, at han ser sig selv blive i Ajax i et par år endnu. Så lige nu hælder vi til, at han også er i Ajax efter vinterens transfervindue, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.
- Indtil videre har de fleste rygter involveret engelske klubber. Everton og Manchester City er de seneste bejlere til Dolberg, så hvis han endelig bliver solgt, så vurderer vi, at det sandsynligvis bliver til en engelsk klub, siger Peter Emmike.
Oddset på, at Dolberg bliver i Ajax er 1,60. Spillere får odds 3,25, hvis de tror på et Dolberg-skifte til en engelsk klub i det kommende transfervindue.
Kasper Dolberg Klub odds