27. januar 2017
Derby vs Leicester - Nervepirrende drama pokalkamp
Kasper Schmeichel og Leicester har, efter to knusende nederlag, brug for en sejr i FA Cuppen, hvor Derby fra den næstbedste række venter. Her forventer vi et underholdende opgør med mål i begge ender.
Derby – Leicester Optakt
De forsvarende mestre fra Leicester har skuffet fælt i ligaen i år, hvor man efter 22 kampe flirter med nedrykningsstregen. Efter sidste sæsons store succes havde de fleste ellers forventet, at Claudio Ranieris mandskab ville spille med i toppen af tabellen, men spillet har slet ikke fungeret for Vardy & Co.
Man har tabt de seneste to ligakampe med 0-3, og det er blot blevet til en enkelt sejr i de seneste syv ligakampe. I seneste spillerunde blev man fuldstændig udspillet af Southampton, der i sikker stil vandt.
Kun i Champions League har Leicester høstet stor succes, mens man også er gået videre i FA Cuppen. Her er næste modstander Championship-holdet, Derby.
Holdet fra den næstbedste række kæmper hårdt for at nå top 6 og dermed play-off kampe om oprykning til Premier League. Efter 27 spillerunder ligger man nummer syv med to point op til Sheffield Wednesday på 6. pladsen.
I seneste spillerunde hentede Derby en flot sejr over Reading, der huserer på 3. pladsen i ligaen. Hjemmeholdet kom ellers tidligt bagud, men på mål af blandt andre den tidligere Premier League-spiller, Darren Bent, vandt Derby kampen og dermed tre vigtige point.
Med sejren endte man samtidig en dårlig stime på tre kampe i træk uden sejr i ligaen, og holdet går nu ind til weekendens pokalkamp med masser af selvtillid.
Derby har da også tidligere sendt et Premier League mandskab ud af turneringen, da man i starten af måneden besejrede West Bromwich med 2-1 på udebane, mens Leicester sendte Everton ud.
Spilforslag
Der er lagt op til et tæt og interessant opgør, og bookmakerne forudser da også en nervepirrende kamp. Premier League-mandskabet fra Leicester er smalle favoritter til odds 2.60 hos Betfair, mens en sejr til Derby belønnes med odds 3.00.
Skulle kampen ende uden vinder får du odds 3.30 hos Betfair.
Vi ser gode chancer for et underholdende opgør, hvor begge hold kommer på tavlen. Et nederlag vil sende et af holdene ud, og et tidligt mål vil derfor tvinge modstanderen frem.
Spilforslag: Begge hold scorer til odds 1.80 hos Betfair
Kampstart: 27/1 kl. 20.55 – Se den på 6’eren