Robert Skov odds: Superliga topscorer og hvor mange sæsonmål laver han?

6. november 2017

Efter derbyet: - Oddset på FCK som danske mestre stiger

Brøndbys sejrede i går i Slaget om København med 0-1 i Parken, og bookmakerne takserer prompte med at hæve oddset på FCK som danske mestre i denne sæson.

Brøndby vandt Slaget om København i går, og resultatet sender oddset på FCK som danske mestre gevaldigt opad hos bookmakerne.

Hos Danske Spil er der nu odds 7.00 på at FCK vinder mesterskabet, og det skyldes selvfølgelig at Løverne nu haler 11 point efter Brøndby 2/3 inde i grundspillet. Men er det for sent for FCK og Ståle Solbakken i denne sæson?

Spil på Superligaen hos Oddset >>

 

Danske Spil  hæver oddset på FCK til 7.00

Da Brøndby i går slog FCK 0-1 i Parken på et mål af Christian Nørgaard, var det første gang siden 2004, at de gule fra Vestegnen besejrede FCK i den danske nationalarena.

Det var samtidigt en fuldt fortjent sejr, og mens FCK ligner et hold som stadig har langt til sidste sæsons storform, buldrer Brøndby-toget videre mod det første danske mesterskab siden 2005.

Hos Danske Spil er oddset på FCK nu oppe på 7.00 som danske mestre efter gårsdagens tabte derby i Parken, mens oddset på Brøndby er nede i 2.20. Før sæsonstarten var oddset på FCK helt nede i 1.30 hos flere bookmakere, så der er bestemt noget at komme efter, hvis man stadig tror på Løvernes mesterskabschancer.

FC Midtjylland er iflg. bookmakerne de eneste rigtige udfordrere til Brøndby lige nu, og her er der odds 2.40 på de midtjyske ulve.

 

Kan FCK indhente Brøndby?

FCK har bestemt ikke leveret på det forventede niveau i denne sæson, og spørgsmålet er, hvor lang snor Ståle Solbakken bliver ved at få  med dette FCK mandskab, som med al tydelighed underpræsterer i øjeblikket.

FCK har været ramt af mange skader, og det hårde program med fejlslagen Champions League-kvalifikation,  efterfølgende Europa League-deltagelse samt pokal- og Superliga-kampe, ser ud til at tærre på kræfterne hos Solbakkens tropper, trods den ellers brede milliondyre-spillertrup.

Heldigvis for Ståle og Co. går Superligaen nu på en to ugers landsholdspause, hvor nordmanden trods alt kan hvile størstedelen af sine spillere og få rettet spillet til på træningsbanen. Med 11 point op til formstærke Brøndby ser det naturligvis besværligt ud for FCK'erne netop nu, men der resterer dog stadig 8 kampe i Grundspillet - og 24 point at spille om - inden det går løs med de indbyrdes kampe i Top 6.

FCK skal næste gang til Haderslev og møde SønderjyskE d. 19. november, og fire dage senere, d. 23., spiller de danske mestre ude i Moskva i Europa League. Blot tre dage senere venter så Lyngby hjemme i Parken.

Ståle kan altså se frem til tre kampe på en uge, når landsholdspausen er overstået, og her skal FCK'erne igang, hvis ikke hullet op til Brøndby skal blive for stort.

Spil på Superligaen hos Oddset >>