Derfor hader Mourinho Guardiola - og FC Barcelona.

Jose Mourinho og Pep Guardiolas rivalisering er velkendt. Næste kapitel i den duel bliver et stort et af slagsen. Scenen er Manchester, og slagmarken er Premier League.

Læs de tidligere klummer fra Søren Sorgenfri her!

Læs vores artikel om mesterskabskandidaterne i Premier League her!

Premier League åbner ballet denne weekend. Og hvilken fest vi kan se frem til.

I løbet af de sidste 10-15 år er fokus på trænerne i England såvel som i andre lande taget til. Det er dem, der tegner butikken. Denne sæson bliver formentlig et højdepunkt indenfor denne disciplin. Conte, Klopp, Ranieri, Wenger, Pocchetino, Bilic og selvfølgelig Mourinho og Guardiola i samme arena.

Mourinho og Guardiolas rivalisering vil tage de største overskrifter. Det kan ikke være anderledes. Det næste kapitel i deres duel tager plads i samme by med to lokalrivaler – ikke opdelt i sort og hvid – men rød og blå. Manchester mod Manchester.

Guardiola har flest fans kloden over af de to. Det må være en fair antagelse. Groft sagt anses han for at skabe fodbold, hvorimod Mourinho destruerer. Det er ikke en helt retfærdig anskuelse, men den taktiske styrkeprøve vender vi tilbage til, når United og City mødes head to head senere på sæsonen.

Hvorfor er det egentlig, at Mourinho har et horn i siden på Guardiola? Og har haft det i årevis?

Fordi han ser ham som – han framer ham i hvert fald – som den renskurede repræsentant for ’den rigtige fodbold’ bygget over vidtløftige visioner og teorier med rødder tilbage til Rinus Michels og Johan Cruyff.

Og som repræsentant for den sammensværgelse af alskens begivenheder på banen, der kan gå imod Mourinhos mandskab, og portugiserens (med egne ord) mere simple og ærlige tilgang til fodbolden. Det er bondesønnen mod totalfodboldens tronprins.

"Tolken" og de andre trænere

I sin tid som assistent for Bobby Robson i FC Barcelona blev Jose Mourinho lettere hånligt kaldt for ’Tolken’. Han var fulgt med englænderen fra portugisisk fodbold til den spanske storklub som assistent og oversætter. Men det skal nævnes, at han internt i FC Barcelona vandt stor respekt for hans evner til at analysere kampe og modstandere.

Robson stod for de offensive påfund, Mourinho havde styr på defensiven. Da Louis van Gaal overtog posten efter Robson, beholdt han Mourinho ombord som assistent. Og selv om Mourinho i nyere tid har langet ud efter hollænderens præstationer, så har Louis van Gaal talt varmt og respektfuldt om Mourinhos evner som assistent i senhalvfemsernes FC Barcelona.

Det er på Robsons anbefaling, at Louis van Gaal gør Mourinho til sin 3. assistent, men andre navne som Ronald Koeman, Laurent Blanc, Luis Enrique, Philip Cocu, Frank de Boer og naturligvis Pep Guardiola er inde omkring holdet enten som aktiv spiller eller en assistentrolle i de år.

Barcelona bliver altså ikke kun ’fødselshjælper’ for den kommende Chelsea, Real Madrid, Inter og Manchester United-træner Jose Mourino, men også for kommende trænere hos Paris SG, Bordeaux, Valencia, AZ, PSV, Ajax Amsterdam, Southampton, Everton, FC Bayern, Manchester City og selvfølgelig FC Barcelona.

De har ikke vist sig som ens trænertyper. Så langt fra. Men de taktiske diskussioner FC Barcelona er scenen for i slutningen af 90erne giver ekko den dag i dag.
Jose Mourinho indså dengang, at hans muligheder i FC Barcelona var begrænsede. Han var og blev ’Tolken’ og vendte hjem til Portugal.

Det store brud med Barca

Såret, men formentlig tilstrækkelig realist til at indse han var lille og uanselig en brik til at blive til noget stort i FC Barcelona. Det endelige brud kommer først i 2008. (Det skal nævnes, at det følgende er uddrag af en bog, jeg har på trapperne om Mourinho og Guardiolas rivalisering under titlen ’Rivaler’.)

Jose Mourinho, der var en nobody på banen i sin tid som aktiv, stod nu som en ledestjerne på den moderne fodboldstræner himmel i efteråret 2007. Men en såret konge. For hvor kunne han søge hen efter fyresedlen i Chelsea?

Hans kontroversielle stil i medierne og erklærede kærlighed til Chelseas fans udelukkede ethvert job i England. Det var for tidligt at vende tilbage til Portugal som en skræmt ræv søger hule. Spanien? Tyskland? Eller Italien måske?

Han har ikke travlt og afventer jobsituationen i Europas største klubber. Hos hans tidligere arbejdsgiver FC Barcelona er den afslappede hollænder Frank Rijkaard under et tiltagende pres og i foråret 2008 begynder vicepræsident Marc Ingla og sportsdirektør Txiki Begiristain at sondere markedet og arrangere møder med mulige emner til trænerposten.

Jose Mourinho står naturligvis på listen, og de tre mødes i Lissabon. Mødet får afgørende betydning for moderne europæisk klubfodbold. Det er fodboldpluralisme, der ændrer kursen de kommende år for FC Barcelona, Inter og Real Madrid.

Frank Rijkaard er under pres, fordi hans Barcelona-hold spiller for meget uafgjort og er langt bagefter Real Madrid og ender også med at slutte efter Villarreal i tabellen. Alt dette hudfletter Jose Mourinho i en imponerende state of the art power-point præsentation, hvor han med stor selvtillid forklarer og analyserer FC Barcelonas problemer. Han afslutter med at redegøre for, hvordan han vil få dem tilbage til toppen af spansk fodbold og vinde over de evige rivaler fra Real Madrid.

Frygten for Mourinho i medierne

Fremvisningen er så imponerende, at under normale omstændigheder ville duoen fra Barcelona have ringet til Rijkaard og sendt ham på omgående ferie og hyre Jose Mourinho på stedet. Men ifølge Graham Hunters bog om det store Barcelona-hold i sen00erne, så havde begge repræsentanter fra Barcelona et problem med portugiserens attitude i medierne.

Mødet varer i timevis, og de to snakker også hver for sig med Mourinho, men konklusionen er den samme. Jose Mourinho er en brandstifter i medierne og med tre ugentlige pressemøder af en times varighed, så er duoen bange for, hvad Jose Mourinho kan finde på at sige.

”Jeg vil ikke ændre mig,” lyder svaret fra den gråhårede og stålsatte portugiser. Han er sikker på, de ikke kan sige nej. Hvem skal de ellers tage? Der er ingen over eller ved siden af ham målt på faglighed, der er tilgængelige på trænermarkedet.

Signalværdien er ikke til at tage fejl af. Hvis I hyrer mig, så er jeg konge på bjerget og tegner Barcelona udadtil.

Jose Mourinho henviser til Louis van Gaals tid i Barcelona.

”I starten var han en led satan og fik succes. Senere blev han en moderlig karakter og fejlede.”

Dialogen fortsætter, men charmerende, sjove og vidende Jose Mourinho har en fejl i Inglas optik. Han vil ikke høre efter og tager ikke andres mening alvorligt. Han lægger ikke op til en dialog med ledelsen i Barcelona, men indikerer, at de er på gal kurs.

Vi ved ikke, hvad der løber gennem hovedet på Jose Mourinho her ved forhandlingsbordet, men det er et fair gæt at skyde på, han føler, han har gode kort på hånden. At det er købers marked.

"Jeg kan ikke lide ham"

Hans meritter fra FC Porto og Chelsea, hans nære bånd til topagenten Jose Mendes, der er ved at blive en fodboldens mægtigste aktører og det faktum, at han kan styre en spillertrup, hvilket Frank Rijkaard tydeligvis ikke kan – alt dette giver ham en stærk tro på, at jobbet er så godt som landet.

Han forstår ikke, at hans hang til det polemiske er som vand og olie for de to Barcelona-bosser. Det er dårligt for klubbens image, og de har desuden en stigende fornemmelse af, at akademitræner Pep Guardiola måske mere er det rigtige valg. Situationen er altså reelt sælgers marked.

Beguiristain og Ingla flyver hjem fra Lissabon med vished om, at Jose Mourinho vil kunne vinde titler for FC Barcelona. Men hvad med mottoet: ’Mere end en klub’?
Ingla har senere indrømmet, at det catalanske ord for idiot cirkulerer i hans tanker omkring Jose Mourinhos manglende forståelse for korrekt ageren i medierne.

Han er heller ikke pjattet med tanken om hans pragmatiske fodbold, men sidder omvendt med en fornemmelse af, at kan nogen knuse Real Madrid, så er det Jose Mourinho.

Beguiristain giver sin rationelle overlevering til Barcelonas bestyrelse med konklusionen: Han vil vinder titler for os, men starte et hav af brande i medierne, og det er ikke det værd. Marc Ingla er noget mere kortfattet: ’Jeg kan bare ikke lide ham’.

Jose Mourinho får ikke jobbet. Det tilfalder i stedet for Pep Guardiola. En af deres egne. En af de ’hellige’.

Han har siden bekriget FC Barcelona og Pep Guardiola som træner for Inter og Real Madrid. Og igen som Chelsea-træner. Nu står de to igen overfor hinanden. I Manchester. Det bliver en spektakulær sæson.

City vs. United odds hos NordicBet

Hos NordicBet gives der i øjeblikket odds 3,40 på at Manchester City tager mesterskabet, mens det giver odds 4,00, hvis José Mourinho snyder sin ærkefjende Guardiola for mesterskabet.

Du kan herudover spille på, hvem af de to hold, der indbyrdes får den bedste placering. Hvis City ender over United, så gives der odds 1,78, mens en højere plads i tabellen til United giver odds 1,95.