15. januar 2016
Englænder vandt 3 millioner på 15-ling
Resultatet af 15 kampe, tjek. Indsats på 900 kroner, tjek. Gevinst på 3 millioner kroner - dobbelttjek! En 21-årig englænder havde en god FA Cup runde i weekenden.
En 21-årig englænder ramte mere end almindeligt plet, da han i sidste weekend skød på udfaldet af 15 forskellige kampe fra primært FA Cuppen.
Fyren deltog i Corals Football Jackpot, der er en akkumuleret pulje, der udtrækkes hver uge i England, hvor man netop skal gætte på op til 15 kampe.
Alle de 15 kampe gik nemlig mirakuløst nok hjem, og da den 21-årige sjovt nok var den eneste, der havde ramt rigtigt på alle resultaterne, kunne han for en indsats på sammenlagt knap 900 kroner hæve hele puljen – 306.000 engelske pund eller knap 3 millioner danske kroner.
For at hive den vældige sum i land havde han blandt andet fanget, at Swansea ville lide nederlag i hænderne på Oxford fra League Two, samt at Eastleigh, der ligger helt nede i Conference League – den femtebedste række i England – fik uafgjort mod Bolton.
Derudover havde han et kryds i kampen imellem Tottenham og Leicester, så Harry Kanes straffespark tæt på slutfløjt har været velkomment i Derby, hvor den heldige tipper kommer fra.
Den unge englænder har ifølge de engelske medier tænkt sig at bruge nogle af skillingerne på en god ferie, et nyt hus samt at hjælpe sin far med afdragene på familiens hus. God dreng.
De 15 kampe:
Bournemouth – Birmingham 1
Stoke – Doncaster 1
Eastleigh – Bolton X
Huddersfield – Reading X
Hull – Brighton 1
Manchester City – Norwich 1
Crystal Palace – Southampton 1
Watford – Newcastle 1
West Ham – Wolves 1
Sevilla – Athletic Bilbao 1
Oxford – Swansea 1
Tottenham – Leicester X
Atletico Madrid . Celta Vigo 1
Eibar – Espanyol 1