10. november 2016
England – Skotland i målfattigt naboopgør på Wembley
Fredagen byder på et vaskeægte naboopgør, når England tager imod Skotland. Presset er på skotterne, men de bør få det svært mod de sejrsvante englændere.
England – Skotland Odds
Som naboer har England og Skotland i årtier haft en rivalisering i fodboldverdenen, og de to lande ser da også frem til fredagens opgør med stor spænding. Faktisk er opgørene mellem England og Skotland de ældste internationale kampe, da det første indbyrdes opgør fandt sted helt tilbage i 1872.
Det er samlet set blevet til 112 indbyrdes opgør mellem de to nationer, hvor England med 47 sejre har et lille overtag. De mange kampe skyldes hovedsageligt, at de to hold indtil 1989 mødtes én gang hvert år, hvorefter rivaliseringen siden da er dalet en smule.
Der står dog fortsat meget på spil for de to landshold, der fredag tørner sammen på Wembley. Her er englænderne favoritter til odds 1.36 hos Danske Spil, og det forstår man godt når man ser på de holds trupper.
Her råder England over adskillige klassespillere, der alle kan gøre en forskel, mens skotternes trup hovedsageligt består af spillere fra mindre engelske klubber og spillere fra den hjemlige liga.
Klasseforskellen ses også tydeligt på antallet af slutrunder i de seneste par årtier. Her har England blot misset en enkelt slutrunde siden 1996, mens Skotlands seneste slutrundeeventyr var tilbage i 1998.
Skotterne har da også allerede fået en hård start på kvalifikationen til VM i 2018 med blot en enkelt sejr i de første tre kampe. Holdet har skuffende smidt point på hjemmebane mod Litauen, mens det senest blev til et knusende 0-3 nederlag til Slovakiet.
Nu møder man så gruppens stærkeste hold i form af England, der spillemæssigt har haltet en smule i de første tre kampe. I første kamp måtte man helt frem til det 95 minut før Slovakiet kunne besejres, mens det efterfølgende blev til en pligtsejr mod Malta.
I det seneste opgør mod Slovenien var englænderne virkelig på hælene, men efter en pragtpræstation af Joe Hart i det engelske mål fik holdet hevet et enkelt point med hjem.
På trods af de skrantende præstationer, så ligger englænderne alene i spidsen af gruppen, og holdet er da også favoritter i fredagens opgør til odds 1.36 hos Danske Spil, mens en sejr til skotterne belønnes med odds 10.00. Skulle kampen ende uden vinder får du odds 5.00 hos Danske Spil.
Spilforslag
Vi ser gode chancer for en kamp, hvor det flotte spil nødvendigvis ikke er i centrum, men derimod en masse hårde dueller og nærkampe. Især skotterne er kendt for deres kontante spil, og de vil formentlig stille defensivt op til fredagens lokalbrag.
Samtidig har englænderne haltet en smule spillemæssigt, og de får svært ved at nedbryde den skotske defensiv. Vi tror dog alligevel at englænderne snupper sejren, men oddset på hjemmeholdet rummer ikke megen værdi. Vi satser derfor på en målfattig kamp med under 2,5 mål til odds 1.80 hos Danske Spil.
Spilforslag: Under 2,5 mål til odds 1.80 hos Danske Spil
Kampstart: 11/11 kl. 20:45 – Se den på 6’eren.