27. maj 2017
FA Cup Finale Odds: - Chelsea møder Arsenal på Wembley
FA Cup er måske den mest prestigefyldte, nationale pokalturnering i verden, og i år spilles finalen imellem Arsenal og Chelsea! Se optakt, odds og spilforslag til kampen her!
Den engelske FA Cup er den ældste turnering i fodboldhistorien, og den første af slagsen blev således spillet helt tilbage i 1871-72 og er opkaldt efter den engelske "Football Association", der i sin tid også var den første fodboldsammenslutning i verden.
I 2017 spilles finalen imellem de to London-mandskaber Chelsea og Arsenal, der således skal mødes i FA Cup finale nummer 137 af slagsen. De to lokalrivaler mødtes senest i en FA Cup finale i 2002, hvor Arsenal blev sejrherrer med en 2-0 triumf på mål af Frederik Ljungberg og Ray Parlour.
Chelsea var ved den lejlighed uden deres senere anfører John Terry, der blev syg på dagen. Han kan således få revanche for det 15 år gamle nederlag, hvis han får spilletid i finalen.
Chelsea har mulighed for at snuppe The Double, når lokalrivalerne fra Arsenal venter i FA Cup finalen. The Gunners har brugt masser af kræfter på at nå top 4, en mission der som bekendt mislykkedes, mens Chelsea har haft mulighed for at hvile profilerne siden mesterskabet blev hentet hjem for et par uger siden. Arsenal er samtidig hårdt ramt af afbud til vitale spillere, og vi har da også mest tiltro til Antonio Contes mandskab, der har været det klart bedste mandskab i denne sæson.
Arsenal – Chelsea Optakt
Med Antonio Conte ved roret har Chelsea vendt sidste sæsons forfærdelige 10 plads til klubbens sjette mesterskab. Den italienske manager har formået at få sine idéer og filosofi ud i livet, og spillere som Kanté og Hazard har været blandt ligaens allerbedste.
Mesterskabet kom allerede i hus med to kampe tilbage, og Conte kunne derfor spare en lang række profiler mod Watford, der alligevel blev besejret med 4-3. I sæsonens sidste kamp mod Sunderland stilllede italieneren igen med stærkest mulige opstilling i et opgør, hvor Hazard endnu engang kom på tavlen, mens også reserven, Michy Batshuayi, nettede to gange.
Chelsea går dermed ind til finalen sprængfyldt med selvtillid, mens Arsenal i sidste spillerunde tabte kampen om top 4. The Gunners besejrede Everton, men da både Manchester City og Liverpool samtidig vandt, måtte hovedstadsklubben tage til takke med 5. pladsen.
Chelseas vej til finalen bød ikke på de store udfordringer før semifinalen, hvor Tottenham ventede. Her valgte Conte overraskende at bænke både Costa og Hazard, og Spurs blev dermed gjort til favorit af bookmakerne.
Christian Eriksen & Co. var da også mest på bolden, men Chelsea var kyniske og snuppede finalepladsen med en 4-2 sejr.
For Arsenals vedkommende måtte man helt ud i forlænget spilletid i semifinalen mod Manchester City for at sikre sig billetten til dette store opgør. Her afgjorde Alexis Sánchez endnu engang løjerne, og den chilenske offensivspiller kan blive afgørende for The Gunners i finalen.
Mens vi skal langt tilbage for at finde den seneste Premier League-triumf for Arsenal, så er det blevet til mere succes i FA Cuppen. Her har man vundet trofæet i to af de seneste tre sæsoner, mens vi skal tilbage til 2012 for at finde Chelseas seneste sejr.
Betfair har dog alligevel Hazard & Co. som favoritter til odds 1.95, og med Chelseas fantastiske sæson in mente er det da heller ingen overraskelse, at der er størst tiltro til de nykårede mestre. Skulle det ende med en overraskende triumf til Arsenal er der odds 4.00, mens der er odds 3.60 hos Danske Spil, hvis kampen går i forlænget spilletid.
Spilforslag
Chelsea har haft god mulighed for at hvile profilerne og slappe en smule af i de seneste to kampe, der alligevel er endt med sejr. Det har ikke været tilfældet i Arsenal-lejren, der har kæmpet hårdt for en plads i top 4.
Den mission mislykkedes jo som bekendt, og selvom det blev til sejr over Everton, var kampen en bittersød oplevelse for Arsene Wenger og hans mandskab.
Kampen bød nemlig både på et rødt kort til Laurent Koscielny og en skade til Gabriel, og Arsenal må derfor se bort fra begge forsvarsspillere til den store finale.
I målet må The Gunners se bort fra den tidligere Chelsea-keeper, Petr Cech, der er blevet skadet i ugens løb, og det er derfor op til David Ospina at vogte buret.
Der har været klasseforskel på de to mandskaber i denne sæson, og selvom Arsene Wengers mandskab vil gøre alt for at spænde ben for Chelseas mulige double, så ser vi fine muligheder for mere succes til Conte & Co.
Finalen er samtidig John Terrys sidste for Chelsea, og selvom kaptajnen muligvis ikke kommer i aktion, så vil Chelsea gøre alt for at give englænderen den perfekte afsked.
Spilforslag: Chelsea til odds 1.80 hos Betfair
Kampstart: 27/5 kl. 18.30 – Se den på 6’eren