22. november 2016
Impotent FCK-angreb holder målene i ro mod Porto
Et offensivt hårdt ramt FCK får problemer med at få gjort arbejdet færdigt imod Porto, men heldigvis er forsvaret stadig stærkt.
FC København - FC Porto Optakt
FC København og Ståle Solbakken måtte i fredags se Andreas Cornelius forlade kampen imod AaB efter blot 12 minutter, og det har nu vist sig, at den formstærke murbrækker i front er ude resten af 2016.
Rædselsfuld timing for FCK, der i forvejen må undvære Federico Santander i samme tidsrum, og selvom de kunne trække sig sejrrigt ud af kampen, så ville de nok gerne have byttet en uafgjort for en skadesfri "Corner".
Med skaderne til Andreas Cornelius og Federico Santander ser det nemlig særdeles svært ud offensivt i den potentielt afgørende kamp mod Porto, selvom der er udmærkede reserver til rådighed. Overmagten i luftrummet er dog væk, og portugiserne kan koncentrere sig lidt mere frem ad banen, nu hvor de ikke skal tumle med de to offensive es hos FCK.
Den omvendte kamp endte som bekendt 1-1, og det var i høj grad i kraft af dominansen på de høje bolde, som Santander og især Cornelius sørgede for at opretholde. Hvad angår Porto, så fik de en hård opstart efter landskampspausen, som de også gik ind til efter to ærgerlige, smidte point i opgøret imod ærkerivalerne Benfica, som udlignede til 1-1 kort før tid.
Det gik dog endnu værre for Espirito Santos mandskab i weekenden, hvor de røg ud af den portugisiske pokalturnering allerede i fjerde runde til oprykkerholdet fra Chaves efter straffesparkskonkurrence.
Porto har haft ganske store problemer med at lave mål i de seneste tre -fire kampe, og det er selvfølgelig noget, FC København skal lade sig opmuntre af.
Solbakkens mandskab er som bekendt to point efter Porto på andenpladsen, og er derfor pisket til i hvert fald at få point, for med et nederlag er håbet om videre kvalifikation til knockout-kampene gået op i røg. Uden en offensiv overhånd ser det dog svært ud, selvom Pavlovic, Toutouh, Falk og Verbic er udmærkede spillere.
For luftrummet dominerer ingen af dem, og derfor skal opspillet være langt mere langs jorden end i første kamp, og det er en stor fordel for Portos hurtige spillere. Potugiserne må dog undvære den dygtige forsvarer Miguel Layún samt midtbanespilleren Rúben Neves.
Spilforslag til FC København - FC Porto
Porto er udmærket klar over at de kan lade sig nøjes med et enkelt point, og det er givetvis også udgangspunktet for rejsen til København. Som nævnt har de haft svært ved at score på det seneste, og det er derfor oplagt, at de vil holde sig på sikker grund, med mindre de kommer bagud.
FCK bliver nødt til at omstrukturere offensiven, og Solbakken har på forhånd meldt ud, at han ikke vil lade Pavlovic agere ene angriber. Det åbner for, at Benjamin Verbic kommer til at være en svagt hængende angriber ved siden af Pavlovic, som han gjorde det mod AaB efter Corners skade - ellers kan et alternativ være Bashkim Kadrii.
Sidst, Porto var i Danmark, var da de spillede 2-2 med AaB i Champions League 1995/1996, men så god underholdning får vi næppe i Parken, i hvert fald ikke, hvad angår mål.
FCK er uhyggelige defensivt, men uden de to brækjern i angrebet bliver det svært at komme igennem Portos forsvar på de foretrukne dødbolde. Portugiserne kan tillade sig at spille afventende, og det har bookmakerne selvfølgelig luret - under 2,5 mål i kampen giver derfor kun odds 1,57 hos betfair.
Vi går derfor efter det ellers altid så farlige kryds, for det virker som et aldeles oplagt kompromis for både Porto samt FCK, der dermed ikke vil slippe taget i Porto helt, selvom chancen for at Leicester tager alle tre point i deres sidste kamp i Porto virker urealistisk, i og med at englænderne allerede mere eller mindre er sikret førstepladsen.
Uafgjort kan stadig spilles til odds 3,25 ved betfair, og det anser vi som et udmærket spil i en kamp, der har så klart et udgangspunkt på forhånd - men vi håber naturligvis på en sejr til FCK - Den kan i øvrigt spilles ved Oddset til hele odds 3,15.
FC København - FC Porto Startopstillinger
FC København (4-4-2) - Olsen; Ankersen, Zanka, Johansson, Augustinsson; Kvist, Delaney, Falk, Toutouh; Verbic, Pavlovic
Porto (4-4-2) - Casillas; Pereira, Felipe, Marcano, Telles; Otavio, Torres, Pereira, Hererra; Jota, Silva
Spilforslag: X til odds 3,25 ved betfair
Kampstart: 22/11 kl. 20.45 - Se kampen på 3+