FCK holder Fort Parken i resten af gruppespillet

22. august 2017

Sandhedens time venter for FCK

FC København skal onsdag aften forsøge at spille sig i Champions League gruppespillet, når Qarabag kommer på besøg i Parken. Efter 1-0 i det første opgør, bliver det dog en svær opgave for de københavnske mestre, der tilmed er hårdt ramt på skader.

FCK - Qarabag Optakt

Onsdag aften venter årets vigtigste kamp for de danske mestre, der skal ud i en nervepirrende og afgørende kamp mod Qarabag om en plads i Champions League gruppespillet. Skulle man være i tvivl om hvad der er på spil, vil vinderen af opgøret som minimum være sikret et 3 cifret millionbeløb, der for en klub som FCK meget vel kan være forskellen på en fiasko og succes, når regnskabet skal gøres op sidst på året.

Der venter dog FCK en svær opgave, efter de tabte det første opgør i Aserbajdsjan med 1-0. En kamp der tydeligt viste de mangler og svagheder FCK har i denne sæson, modsat sidste sæson. Ikke en eneste afslutning på mål lød de kedelige facts på, og der skal derfor nogle helt andre boller på suppen inde i Parken, hvis det skal vendes til et samlet avancement.

FCK kan glæde sig over en god optakt til opgøret, efter noget af en karruseltur mod Sønderjyske i weekenden, hvor man fik vendt en truende 1-2 til en 3-2 sejr efter 2 mål af hhv. Verbic og Pavlovic i de sidste 15 minutter. Et comeback, som man kan håbe FCK kan bruge som et selvtillids boost inden kampen mod Qarabag, hvor der er brug for at alle spillerne stepper et skridt op.

Hos Qarabag varmede man op til opgøret med en 1-0 sejr over Inter Baku i weekenden. Qarabag har de seneste sæsoner været helt suveræne hjemme i Aserbajdsjan, mens resultaterne i Europa har været noget mere svingende. Især på udebane, virker holdet til at tale med, og FCK bør være et bedre hold hjemme i Parken, hvor der forhåbentlig bliver skabt en god kulisse, som man tidligere har set til de europæiske kampe.

FCK må til opgøret forsat undvære Rasmus Falk, Tom Høgli og Erik Johansson. Både Michael Lüftner og Pieros Sotiriou pådrog sig skader i weekendens kamp mod Sønderjyske, men FCK stablen har meldt begge klar til kamp.

Hos Qarabag må man forsat se bort fra spanske Dani Quintana, der også sad ude i det første opgør.

FCK - Qarabag startopstilling - forventet:

FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Lüftner, Boilesen, Bengtsson - Verbic, Kvist, Gregus, Toutouh - Santander, Sotiriou

Qarabag FK (4-3-3): Sehic - Medvedev, Rzezniczak, Guseynov, Agolli - Garayey, Richard, Michel - Guerrier, Ndlovu, Madatov

FCK - Qarabag spilforslag:

Efter 1-0 i Aserbajdsjan er det med stor sandsynlighed et Qarabag hold, der kommer til Parken med et defensivt udgangspunkt, hvor de vil forsøge at komme afsted i kontraer. Nøgleordet for FCK bliver dermed tålmodighed, da man for alt i verdenen ikke må lade Qarabag komme på tavlen. Sker det skal FCK op og score 3 mål, og det kan godt gå hen og blive svært for Ståle Solbakken og FCK.

1 mål i ordinær spilletid kan vise sig at være nok for FCK, der derfor ikke skal lade sig stresse, selvom der står 0-0 ved pausen. Det FCK hold vi har set i denne sæson, har dog ikke lignet et hold, der vil forsøge sig med at gå efter en 1-0 eller 2-0 sejr, og vi tror derfor på det kan blive en underholdene affære, hvor vi sagtens kan se begge hold på måltavlen. I FCKs første to europæiske hjemmekampe i denne sæson er der faldet hhv. 3 og 5 mål, og vi kan godt se en kamp med mange mål igen.

Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 2.25 hos Danske Spil

Kick off: Onsdag d. 23/8 kl. 20:45 - Kampen kan følges på TV3 +