Danske 'karrigan': - Hvis man kan lide driblinger, er jeg Michael Laudrup

12. marts 2018

Danske 'karrigan': - Hvis man kan lide driblinger, er jeg Michael Laudrup

Finn 'karrigan' Andersen er anfører på verdens bedste Counter-Strike hold, FaZe Clan, og sammenligner sin spillestil med en af fodboldhistoriens største legender, Michael Laudrup. 

En af verdens største stjerner indenfor eSport hedder Finn Andersen, men i cyberspace huserer han under navnet "karrigan". Selv sammenligner han sig med eSportens svar på driblekongen Michael Laudrup i et nyt interview med TV2. Det vender vi tilbage til om lidt.

Selvom Finn 'karrigan' Andersen og FaZe Clan har tabt de seneste to store finaler de har deltaget i, er de i skrivende stund rangeret som verdens bedste hold. Rangeringen af topholdene er foretaget af CS:GO's førende hjemmeside, HLTV.org, der ud fra et fastsat pointskema kalkulerer helt ned til top 30.

Ganske få spillere har formået at ligge på HLTV's førsteplads, men Finn 'karrigan' Andersen har nydt den placering hele to gange - i to forskellige lejre.

Annonce:

Karrigan slår tidligere holdkammerater af førstepladsen

Før 'karrigan" blev styrmand for FaZe Clan, tørnede han ud for Danmarks bedste Counter-Strike hold, Astralis, der dog smed ham på porten grundet manglende resultater og stor uenighed.

Finn 'karrigan' Andersen i stor jubel, da FaZe besejrer Astralis til IEM Katowice.

 

CounterStrikes Michael Laudrup

Uenigheden på det gamle Astralis hold kom af, at Karrigan i højere grad ville spille offensivt og aggressivt, mens taktikken hos Astralis var mere afventende og defensiv.

"Den måde, jeg gerne vil spille Counter-Strike på, er offensivt og aggressivt og med plads til store spillere, og man kan godt sige, at det ser flot ud. Jeg vil gerne spille impulsivt og med pludselige indskydelser, og noget jeg lige ser i en runde, hvorimod Astralis gerne vil spille mere taktisk. Netop det offensive er jeg måske en af de bedste i verden til at styre, så hvis man godt kan lide at se driblinger, så kan man godt sige, at jeg er Michael Laudrup"

Finn 'karrigan' Andersen, FaZe kaptajn, til TV2.

 

Karrigan, et verdensnavn på CS:GO scenen

Det er efterhånden blevet en selvfølge at høre navnet karrigan, når man snakker om betydningsfulde og afgørende spillere i Counter-Strike. Det er noget den 27-årige Cand.merc. aud uddannede godt er klar over, og han ser kun én anden spiller være på lige fod med ham selv.

 "Når du taler om betydningsfulde spillere, så taler du om to spillere - mig og "fallen" (brasilianer hos 'SK Gaming', red.). Mit hold ved godt, hvad jeg gør for dem. For når du er på et hold med fire store egoer, så ved du, at du også skal passe på dem. I min karriere har jeg altid været god til at give plads til andre, så de kan udfolde sig. "fallen" var ham, der skabte det brasilianske hold 'SK', og uden ham var der slet ikke CS:GO i Brasilien"

Finn 'karrigan' Andersen, FaZe kaptajn, til TV2.

Læs stort interview med Karrigan hos TV2 her >>

"fallen", der til dagligt er anfører hos brasilianske SK Gaming, ligger i skrivende stund på andenpladsen på HLTV's World Rankings med mere end 200 point op til FaZe på førstepladsen. Placeringerne kunne der sagtens blive vendt op og ned på til næste turnering, når de to mandskaber støder sammen i Dreamhack Masters Marseille 2018.

 

FaZe op mod SK Gaming og Astralis til Dreamhack Masters 2018

Der er ikke langt mellem de store turneringer i CS:GO. Selvom IEM Katowice 2018 blev afgjort i start marts, venter Dreamhack Masters 2018 i april, hvor de største hold er repræsenteret. Her skal Finn 'karrigan' Andersen og resten af FaZe mandskabet på en ny opgave, når de bl.a. skal op i mod svenske Fnatic, som snuppede IEM Katowice trofæet for næsen af dem i marts.

Der er ikke odds på turneringen i skrivende stund, men kommer snarest hos eOddset. Det er dog ikke overraskende FaZe, som højst sandsynligt bliver favoriseret af bookmakerne til at vinde turneringen. Spiller man hos eOddset kan man også forvente specialspil på karrigan. De seneste turneringer har bl.a. budt på head-to-head og over/under kills.