3 resultater udløser 140.000 kroner på Oddset!

16. juni 2016

Gal brasser-kupon hev 300.000 kroner ud af Danske Spil

For en kunde hos Danske Spil gjorde en masse mål og en dommer, der var gavmild med overtiden, onsdag til en voldsomt indbringende dag!

Man skulle næsten tro, at det var umuligt at være så heldig, men en dansk tipper hos Oddset, der havde lavet en trippel på nattens brasilianske kampe, må være ret godt tilfreds med sig selv.

Oddset-kunden havde lavet en special kupon, hvor han i tre forskellige kampe tippede, at begge hold ville score - i begge halvlege! Det gav odds 12,50 pr. kamp, så denne trippel voksede til hele odds 1955.

Og i og med at tipperen havde smidt et indskud på 155 kroner, så røg den potentielle udbetaling altså op på lidt over 300.000 kroner. 

Det var dog ikke ligefrem fordi det skulle være nemt. I kampen imellem Ponte Preta og Atletico PR måtte vi to minutter ind i overtiden, før Walter lavede en reducering til slutresultatet 3-2. Forinden var Chapecoense-SC - Gremio endt 3-3 - ingen ko på isen der.

Herefter kunne tipperen så vente et par timer til hans sidste kamp på kuponen skulle spilles.

Og sørme om vi ikke endnu engang måtte ind i overtiden - hele 4 minutter - før indskiftede Leandro udlignede til 2-2 for hjemmeholdet Coritiba og dermed sendte de 300.000 kroner ned i lommen på den heldige Oddset-kunde.

Stort tillykke med det herfra!