20. januar 2017
Historisk pointhøst i vente imellem Falcons og Packers
Det er tilsyneladende rekordernes år, når det gælder bookmakere og NFL-slutspillet. I sidste uge satte Houston Texans rekord som det mest undertippede hold nogensinde, og i denne uge, er det Atlanta Falcons og Green Bay Packers, der indskriver sig i historiebøgerne.
Hos bookmakerne i Las Vegas lyder forventningen nemlig på sammenlagt 60 scorede point i kampen, og det er det højeste nogensinde forud for en slutspilskamp. Også hos NordicBet ligger forventningen i skrivende stund på 60 point.
”Falcons er det mest scorende hold i NFL i denne sæson, og Packers har vist skræmmende offensiv styrke efter lidt vanskeligheder i begyndelsen af sæsonen. Samtidig har begge hold svært ved at holde modstanderen ude af endzone. Den kombination er opskriften på en pointeksplosion”, siger NordicBets pressechef, Thomas Holm.
Den hidtidige rekord blev sat i 2011, da forventningen til slutspilskampen mellem New Orleans Saints og Detroit Lions lå på 59,5 point. Det viste sig faktisk at være et konservativt skøn, da Saints vandt kampen med 45-28.
NFL Conference Finals: Atlanta Falcons – Green Bay Packers - antal point
Over 60 Under 60