FCK, FCM, BIF og SJE på vild millionjagt

9. november 2016

Hvem bliver Årets Danske Fodboldspiller

Årets danske fodboldspiller er en årlig pris til den fodboldspiller med dansk pas, der har haft det bedste kalenderår på grønsværen - Se kandidaterne her!

Årets Danske Fodboldspiller Odds

Hvert år uddeler Spillerforeningen titlen som Årets Danske Fodboldspiller til den spiller, der i løbet af året har leveret de bedste præstationer på fodboldbaner i ind- og udland. 

I år har DBU valgt at nominere Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Nicolai Jørgensen samt Andreas Christensen. Eriksen har vundet prisen de seneste tre år, men man må forvente, at der bliver mere konkurrence om den i år, efter især Kasper Schmeichel har haft en brandsæson med et storslået, engelsk mesterskab som kirsebærret på toppen.

Det er da også Danske Spils forventning, at det bliver Leicester- og landsholdskeeperen, der tager prisen denne gang foran snuden på Eriksen. 

"Vi vurderer, at Kasper Schmeichel er det helt oplagte valg. Leicester-keeperen har haft en forrygende sæson med et overraskende og flot engelsk mesterskab samt flere flotte præstationer på landsholdet. Samlet set gør det, at Kasper Schmeichel i år vinder titlen som årets fodboldspiller til odds 1,60", siger Oddsansvarlig hos Danske Spil Peter Emmike.

Vinderen bliver afsløret ved prisuddelingen DR Sport 2016, der finder sted den 7. januar.

Her følger begrundelserne fra Spillerforeningen for nomineringerne:

Thomas Delaney, FC København, har manifesteret sig som en af de absolutte profiler på et stærkt FC København-hold. Her var Delaney en af de bærende kræfter, da FC København i sommer kunne løfte mesterskabstrofæet, ligesom han gjort en god figur i klubbens flotte Champions League-kampagne i efteråret. Samtidig er 2016 også året, hvor Delaney har etableret sig som fast mand på landsholdet.


Kasper Schmeichel, Leicester City, spillede en afgørende rolle på det Leicester-hold, der snød alle favoritterne og løb med Premier League-titlen foran Arsenal på 2. pladsen og Christian Eriksens Tottenham på 3. pladsen. I Efterårssæsonen har Schmeichel blandt andet holdt nullet for Leicester i Champions League, hvor de ligger til videre avancement fra gruppen med 3 sejre og en uafgjort.


Andreas Christensen, Borussia Mönchengladbach, er i 2016 gået fra at være et stort talent til en stor profil. Både på klub- og landshold er Andreas Christensen blevet fast mand i forsvaret, hvor han også har gjort sig bemærket blandt de europæiske storklubber på et velspillende Borussia Mönchengladbach-hold.


Nicolai Jørgensen, FC København/Feyenoord, var en af FC Københavns helt store profiler i mesterskabssæsonen. Han mange flotte præstationer og mål betød også, at Nicolai Jørgensen nu er at finde i hollandske Feyenoord, hvor han har haft en forrygende start. For ikke alene ligger han i toppen af Æresdivisionen med Feyenoord, han topper også topscorerlisten i den bedste hollandske række.


Christian Eriksen, Tottenham Hotspur, vandt sidste år titlen som Årets Fodboldspiller for 3. år i træk som den første nogensinde. Og igen i år er den danske midtbaneprofil at finde blandt de nominerede. Eriksen har i år haft en flot sæson i Tottenham Hotspur, der blev nummer tre i Premier League, og hvor holdet igen i denne sæson har bidt sig fast i toppen.