Oddsforum.dk Original

13. oktober 2017

Info om Spilforslags Konkurrence og nyt Oddsforum.dk

Velkommen til det nye Oddsforum.dk, som vi har set os nødsaget til at lancere før planlagt, grundet pludselige og omfattende serverproblemer.

- af Chefredaktøren

Kære læser og bruger på Oddsforum.dk,

Vi har i længere tid levet med en erkendelse af, at vores gamle hjemmeside var blevet en smule gammeldags, og trængte til et tidssvarende design- og teknologi-løft. Derfor har vi arbejdet bag kulissen på at bygge en ny, flot og velfungerende hjemmeside til vores publikum.

Vi befinder os nu i den uheldige situation, at den gamle hjemmeside omsider har takket helt af, og har forladt denne verden. Det er sket grundet pludselige og omfattende serverproblemer, som har lagt den gamle hjemmeside helt ned.

Vi er nu - efter fire dages down time - kommet til den konklusion, at vi må lade patienten dø for at fokusere kræfterne, hvor de for alvor gør sig gældende - nemlig på den nye hjemmeside.

Vores ønske er at lancere en moderne betting-platform, hvor du finder alle odds og statistikker på de største ligaer og kampe, samt selvfølgelig en masse spilforslag fra vores mange brugere. Netop spilforslagene, og vores månedlige konkurrence, bliver påvirket i denne måned pga. serverproblemer på den gamle side, hvilket du kan læse mere om forneden.

 

Vigtig info om Spilforslags Konkurrencen på Oddsforum.dk

Et af vores største trækplastre på den gamle hjemmeside, var uden tvivl vores populære Spilforslags Konkurrence, hvor brugerne hver måned kan placere fiktive bets på spilforslag, og deltage i kampen om rangliste-præmier for 7500 kr. som tilfalder de bedst placerede brugere ved slutningen af måneden.

Desværre har vi set os nødsaget til at aflyse konkurrencen i oktober måned, da serverproblemerne på den gamle hjemmeside har betydet, at vi har mistet alt spilforslags-data for indeværende måned. Det er med dyb beklagelse at vi må aflyse konkurrencen i oktober, og vi har gjort alt i vores magt for at genskabe spilforslags-dataen, men desværre uden held.

Vi håber at være tilbage med et nyt spilforslags-system, og en ny konkurrence, pr. 1. november, hvor vi også vil kompensere med særlige præmier i den første fulde måned med spilforslags-konkurrence på den nye hjemmeside. Mere information følger senere.

 

Eksisterende brugere kan ikke logge ind

En anden stor udfordring, som vi arbejder på højtryk for at få løst, omfatter vores kartotek af eksisterende brugere.

I skrivende stund har det endnu ikke været muligt at overføre kartoteket fra den gamle hjemmeside, og derfor er det ikke muligt at logge ind på hjemmesiden i øjeblikket.

Vi håber at kunne genskabe hele kartoteket, og vil igen informere mere herom - på hjemmesiden og via email - når vi igen kan tilbyde muligheden for at logge ind og placere spilforslag og kommentere på artikler og nyheder.

 

Hvad virker lige nu?

De gode nyheder er, at vores team af skribenter har arbejdet dag og nat den seneste uge, for at gøre hjemmesiden klar til denne soft-launch af v. 2.00 af Oddsforum.dk.

Det betyder, at du vil finde masser af spændende artikler og nyheder i vores nye nyhedssektion på forsiden af hjemmesiden, hvor du kan se nyhederne inddelt i forskellige kategorier og sportsgrene.

Du får hurtigt et overblik over de seneste nyheder, hvad der er "hot lige nu" og selvfølgelig vores populære Ekspert Spilforslag, mens du også hurtigt kan scrolle ned til vores store sektion med fodboldnyheder, hvor du igen nemt kan vælge mellem de mest populære ligaer.

Scroll videre ned til Amerikansk Sport, hvis du vil læse nyheder om kommende NFL-, NBA- eller NHL-kampe, eller gå på udkig i Andre Nyheder for at læse om odds på underholdning, motorsport, håndbold, tennis og alle mulige andre sportsgrene og events, som ikke omhandler fodbold.

 

Spørgsmål til Oddsforum.dk?

Er du ved at brænde inde med et spørgsmål ang. lanceringen af den nye hjemmeside, er du velkommen til at kontakte redaktionen via email på info @ oddsforum.dk.

Vi håber på forståelse og tålmodighed, mens vi arbejder videre på den nye hjemmeside, som du forhåbentligt hurtigt bliver komfortabel med, og vil finde er en markant forbedring ift. vores gamle platform.

Med venlig hilsen,

Chefredaktøren