20. december 2016
Taktisk kamp giver få mål i Inter - Lazio
En af de store kampe i Italien finder sted onsdag aften, hvor Lazio kommer på besøg hos Inter til det, der kan vise sig at være en voldsomt vigtig kamp for især Inter, der jager topholdene.
Inter – Lazio Optakt
Der venter en meget interessant kamp fra den øverste tredje del af Serie A, når Inter hjemme på Giuseppe Meazza får besøg af Lazio, som har gang i en vældigt god sæson indtil videre.
Gæsterne fra Rom har indtil videre kun tabt en eneste udekamp ud af otte, mens Inter omvendt allerede har smidt en del point på hjemmebane indtil videre i sæsonen, så gæsterne bør komme på banen med blod på tanden. Inter har dog også, lige som Lazio, vundet 4 ud af de sidste 5 kampe, og virker som et hold, der er kommet på ret køl igen efter fyringen af Frank de Boer.
Det gør selvsagt kampen til ret åbent opgør at vurdere på forhånd. Inter kan med en sejr begynde at nærme sig Champions League-pladserne, mens de omvendt med et nederlag kan se langt i vejviseren efter topholdene. Lazio ligger lige nu på fjerdepladsen, og er med i det felt af hold, der jagter andenpladsen efter Juventus i kølvandet på at Roma tabte til topholdet i sidste weekend.
Inter har dog mandskabsproblemer på midten, hvor både Felipe Melo og Gary Medel er ude med henholdsvis karantæne (som Melo jo gerne har) samt en skade. Det giver dem lidt mindre fysik, og det kan være giftigt imod Lazios glimrende midterakse. Oppe foran har Nerazzurri dog Serie As farligste mand lige nu i Mauro Icardi, der foreløbig har plaffet 12 mål ind i sæsonen.
Inter-manager Pioli har især haft fokus på at sømme forsvaret sammen, og det er gået fint med bare 1 mål imod i de sidste tre kampe, men Lazio har et par giftige herrer i front i duoen Immobile/Baldé, og har scoret flittigt på det seneste, så de får nok at se til.
Spilforslag Inter - Lazio
Selvom kampen især har stor betydning for Inters håb om at holde sig i nakken på topholdene, så har Lazios sæson indtil videre været glimrende, og de spiller med stor selvtillid på bolden.
Når det så er sagt, så har Lazio ikke nødvendigvis interesse i at få mere end et enkelt point med hjem fra en så svær udebane, og Inters defensiv er hurtigt blevet solid efter de Boers fyring, så vi anser et spil på under 2,5 mål til odds 2,30 hos Betfair for at være så meget til den høje side, at vi holder på det bet.
Det kan meget vel blive en taktisk låst kamp, hvor 1-0 til et af holdene eller en pointdeling virker meget sandsynlig, så derfor vælger vi det spil, og krydser fingre for en taktisk kamp på Giuseppe Meazza.
Spilforslag: Under 2,5 mål i kampen til odds 2,30 hos Betfair
Kampstart: Onsdag 21/12 kl. 20.45 - se den på TV3 Sport 1!