15. december 2016
Juventus vs Roma i italiensk topkamp
Lørdag aften er der topopgør i den italienske Serie A, når de regerende mestre fra Juventus på hjemmebane tager imod Roma, der i denne sæson ser stærkere ud end længe, og ligner førsteudfordrerne til Juventus i denne sæson. Vi er klar med seneste nyt og optakt lige her.
Juventus - Roma Odds
Juventus har i de seneste 5 sæsoner hentet samtlige ligatitler i den italienske Serie A, og i denne sæson ligger de da også lunt i svinget til at hente den 6 ligatriumf i træk. med 39 point efter de første 16 kampe, har man skabt et hul ned til Roma på 2. pladsen med 4 point, og 7 point ned til Milan på 3. pladsen.
Derfor vil en sejr til Juventus betyde et hul på 7 point ned til de nærmeste forfølgere, modsat vil et nederlag til Roma betyde, at de kun befinder sig 1 point efter. Der er altså rigtig meget på spil for begge hold når kampen går i gang.
Juventus har i hele efteråret døjet med flere skader, og det gør kun deres præstationer endnu mere imponerende. Holdets topscorer er Higuain med 9 mål, men ikke mindre end 15 spillere på holdet er enten noteret for et assist eller mål i denne sæson, og det vidner om en meget bred trup.
Et andet faktum er den stærke hjemmebane. Hjemme på Juventus Stadium er Juventus indtil videre 8-0-0 i denne sæson med en målscore på 24-6. Altså et meget svært sted og spille som modstander.
Hos Roma har man i denne sæson to spillere, der har scoret over 50% af holdets mål. Salah og Dzeko er navnene, der tilsammen har scoret 20 mål i 16 kampe. En duo oppe i front, der godt kan volde Juventus store problemer, hvis forsvaret ikke er klar fra start.
Roma er samtidig det mest scorende hold af alle i Serie A indtil videre i sæsonen med 36 mål. Et snit på over 2 mål i hver kamp.
Roma har ligesom Juventus hentet klart de fleste af deres point på hjemmebane i denne sæson. Man har dog slået hos som Lazio og Napoli på udebane, så ingenting er givet på forhånd her.
Ikke desto mindre har Roma haft det meget svært på Juventus Stadium de seneste år, ikke mindre end 6 gange i træk har de tabt til Juventus på denne bane.
Ikke overraskende er Juventus også forholdsvise store favoritter til at hente sejren hos bookmakerne. Unibet har odds 1.75 på en Juventus sejr, mens en sejr til udeholdet udløser pengene 5 gange igen.
Begge hold døjer med skader op til opgøret. Hos hjemmeholdet tæller skadeslisten Dani Alves, italienske Barzagli og Bonucci, mens også kroatiske Pjaca ser ud til ikke at blive klar.
Juventus - Roma spilforslag:
På papiret kan dette opgør meget vel vise sig og være en af de afgørende kampe for, hvor mesterskabet skal havne henne når sæsonen er færdigspillet. En sejr til Juventus vil give dem et 7 points forspring, og det tror vi ikke på at de sætter over styr.
Derfor bør det være et meget tændt og sultent hjemmeholdet der går på banen her. Med tanke på deres meget stærke hjemmebane, så bør Roma få det rigtig svært på Juventus Stadium.
Juventus skal dog holde et ekstra øje med især Dzeko og Salah, de to spillere har i stor stil vist ,hvordan man finder frem til netmaskerne i denne sæson.
Vi tror dog på Juventus i sidste ende trækker det længste strå og vinder opgøret her.
Spilforslag: Juventus vinder på hjemmebane over Roma til odds 1.75 hos Unibet.
Kick off: Lørdag d. 17/12. Kampen fløjtes i gang 20:45 - Kampen kan ses på 6’eren.