23. september 2016
League of Legends Worlds: Gruppe C
Her finder du Christophers gennemgang af gruppe C til LoL Worlds, der på forhånd ligner den ringeste af alle fire grupper ved den store turnering.
[readmore id="1631">
League of Legends: Worlds - Gruppe C
Det her er vel på papiret den med afstand ringeste gruppe til Worlds, hvor andenpladsen i gruppen nok på forhånd vil være det dårligste af de resterende otte hold. Edward Gaming er dog gruppens Powerhouse, og bookmakernes bedste bud på en Worlds vinder udenfor Korea.
Edward Gaming
EDG smadrede alt modstand i LPL, hvor de gik 16-0 i gruppe A, hvoraf hele 11 af de kampe blev vundet 2-0, ligesom de smadrede Royal Never Give Up 3-0 i finalen. Holdet har noget at revanchere fra sidste års Worlds, hvor de skuffende for dem selv tabte 3-0 til Fnatic i kvartfinalen. Siden da er PawN blevet smidt på bænken, imens Scout igennem forårs og sommersplittet var midlaneren for EDG
Lineup
Toplane: Mouse
Jungle: ClearLove
Midlane: Scout
ADC: Deft
Support: Meiko
Sub: PawN (Midlane)
EDG dominerede fuldstændig LPL og det gjorde de med en blanding af den klassiske aggressive spillestil som vi kender fra Kina, samtidig med at de har tilføjet en masse til deres spillestil.
De er nemlig langt mere macro og objective baseret i deres spillestil end det tidligere er set fra Kina, og er en spillestil som nok kommer i meta her til Worlds.
Det giver dem en kæmpe fordel, da det er en spillestil de har spillet i snart et halvt år, og vi så sidste år med EU, hvor stor en fordel det kan have, når man har været kendt i metaen i lang tid.
Objective kontrol er ikke just blevet mindre vigtigt siden tilføjelsen af First Blood til turrets, samtidig med at det bliver den første internationale turnering, hvor vi for alvor får de nye elemental dragons i spil, som virkelig er en vigtig wincondition i øjebliket.
Yderligere er der med Rift Herald tilføjet endnu et objetive til mappet siden sidste Worlds, hvilket blot atter til vigtigheden i EDGs spillestil, fremfor laneswap-stilen som vi så ved sidste Worlds
EDG har dog svagheder i deres individuelle kvaliteter, for selvom de er i besiddelse af den vel nok bedste ADC i verden, så er Mouse slet ikke i samme liga. Selv i en forholdsvis nem gruppe kan han ske at få problemer, og han kunne meget vel også være grunden til hvorfor EDG ikke vinder Worlds.
Samtidig var EDG altafhængige af ClearLove i deres fantastiske LPL-sommersplit. Er en af holdene succesfulde i at få lukket ned for ham, så bliver det spændene at se hvordan EDG overall vil klare sig.
Jeg har rigtig store forventninger til EDG, og de er absolut et kompetent bud på en vinder allerede nu. De har dog klare svagheder, så spørgsmålet bliver nok mere om de er bedre i stand til at spille rundt om deres svagheder, end modstanderne er til at få lukket ned for deres styrker.
EDG skal dog højst sandsynligt op imod enten G2 eller CLG i kvartfinalerne, hvorfor det nok ville være en stor skuffelse for dem, hvis ikke de kan forbedre sidste års 5.-8. plads.
AHQ E-Sports Club
Ahq kommer til Worlds efter et blandet LMS-split, hvor de kvalificerede sig via regional qualifier, efter de var endt nr. 3 i sommersplittet. Overall ser ahq dårligere ud i år og med flere problemer end sidste år, hvor flere ahq-spillere offentligt har snakket om problemer med holdet og dets præstationer.
Lineup
Toplane: Ziv
Jungle: Mountain
Midlane: Westdoor
ADC: An
Support: Albis
Sub: Chawy (Midlane)
Ahq kommer til Worlds mere eller mindre på grund af Mountain, som i deres qualifier kampe carriede dem groft sagt ene mand.
I og med at vi nok får at se større impact fra junglers til dette Wolds, end vi ellers hidtil her set, så giver det da håb for Ahq, men det er ikke uden bekymringer.
Mountains succes var hovedsagelig på Gragas, og med hans nerfs op til Worlds skal Mountain altså have fundet en ny championpool op til Worlds, og det er meget at forlange af ham, hvis han samtidig skal 1v9 kampene.
Derfor bliver resten af holdet simpelthen nødt til at steppe op, hvis ahq atter engang skal videre fra gruppespillet. Det bliver dermed spændene at se hvorledes om deres bootcamp har hjulpet må de interne problemer på holdets plays, og om det er nok til at gå videre fra gruppen.
Til deres held har de – hvis vi ser bort fra EDG – fået en rigtig nem gruppe, og skal nam tro Jatts powerrankings, så er de selvom han kun vurderer dem som nr. 12 ud af 16 til Worlds, favoritter foran H2K og INTZ som han har til henholdsvis nr. 14 og nr. 16.
Hold fra LMS har altid været en ubekendt, og selvom regionen ikke er ligeså stor som de 4 største, så har regionen utallige gange vist at den er konkurrence dygtig.
Jeg tror dog desværre for Ahq at de får det væsentligt sværere end tidligere og jeg tror deres problemer bliver for stor en pille at sluge for dem, især nu hvor Mountain skal ud og genfinde hans championpool.
H2K Gaming
H2Ks sommersplit har bestemt ikke været noget at skrive hjem om, og de sluttede også på en delt 5. plads i det regulære gruppespil.
H2K genfandt dog sig selv i playoffkampene, hvor de slog Fnatic med hele 3-0 og tabte meget snævert til Splyce 3-2 i semifinalerne, som dog ellers havde været meget bedre spillende med en andenplads i det regulære split.
H2K sluttede som nr. 3 efter en 3-1-sejr over Unicorns of Love, og havde dermed sikret deres plads på Championship Points.
Lineup
Toplane: Odoamne
Jungle: Jankos
Midlane: Ryu
ADC: FORG1VEN
Support: Vander
Sub: Freeze (ADC)
H2K er på papiret et rigtig kompetent team, med individuelt kvalitet der, hvis League udelukkende omhandlede dette, ville gøre dem til en seriøs kandidat til en semifinaleplads.
De har ikke rigtig nogen losing lanes, samtidig med at Jankos er en af de junglers i hele verden med mest pressure og action early game og det er ikke for sjovs skyld at han er kendt som Mr. First Blood.
Holdet er dog ofte sin egen værste fjende, og det er der en altoverskyggende grund til; Kommunikation.
Ikke nok med at de fleste på holdets engelsk er på et ringe niveau, så har holdet en tildens til at være alt for overgearede og højrøstede i afgørende situationer i stedet for at være mere beslutsomme og clear i deres kommunikation og shotcalling.
Jeg forventer mig at det er H2K selv der bestemmer om de skal blive nr. 2 og eller nr. 3. Har de arbejdet på kommunikationsproblemerne, så har de på et elimineret de interne problemer, som holdet så åbenlyst lider under.
Kan de bevare fokus, så er jeg overbevist om at de er et bedre hold end ahq, og med mere damage-baserede compositions tror jeg H2K i højere grad kan profitere på deres individuelle skills fremfor mere siege-baserede compostions, som i højere grad lever og dør på kommunikationen.
Det er jo ikke fordi spillerne ikke forstår sig på macroplays individuelt, spørgsmålet er dog bare om alle er med på samme plan.
INTZ E-Sports
INTZ kvalificerede sig til Worlds efter en 5-2 præstation i grundspillet til IWCQ, hvor det så blev til en 3-2-sejr over Dark Passage i en meget tæt series. Det var dog på hjemmebane, og det bliver spændene om de kan hæve niveauet fra IWCQ eller om de skal leve op til deres INT-navn
Lineup
Toplane: Yang
Jungle: Revolta
Midlane: Tockers
ADC: micaO
Support: Jockster
Sub: CAKE1 (ADC)
Selvom INTZ på forhånd er spået som kæmpe underdogs i gruppen, og af mange er kaldt for turneringens dårligste hold, så er de kommet i en noget nær optimal gruppe for at lave overraskelsen.
For mens det kan forventes at EDG sagtens kan sweepe hele gruppen og gå 6-0, så har de samtidig undgået nogen af de skræmmende modstandere fra 2nd seed og har vel fået noget nær de optimale de overhovedet kunne.
Både H2K og ahq er begge hold der har haft problemer i løbet af sommersplittet, og kan derfor være ustabile og kan måske formodes at de kan blive slået ud af kurs.
Samtidig har holdene, med deres egne problemer i mente, nok ikke rigtig brugt meget tid på INTZ, hvorfor INTZ kan komme ind som en ubekendt faktor, imens INTZ kan komme velforberedte på holdene.
2 wins kan meget vel være med til at sikre en tiebreaker, og så ville man kun være et par games fra en kvartfinale til Worlds.
Selvom betingelserne er der for et Wildcard-team til at få succes er der, så tror jeg dog alligevel stadig niveauforskellen imellem holdene er for stor. Det ville trods alt kræve at både H2K og ahq begge skuffer stort, og selvom INTZ skulle komme med overraskelsen første uge, så vil holdene altså have en uge til at forberede sig på runde 2.
Gruppeforventninger
Jeg forventer mig en gruppe, hvor førstepladsen allerede er givet på forhånd, samtidig med at det bliver en tæt kamp om 2. og 3. pladsen, hvor Wildcard-holdet meget vel kan blive den afgørende faktor, hvis de er i stand til at tage et map fra et af holdene.
Placering
Edward Gaming | Sikkerhed på kvalifikation >99%, Sikkerhed på 1. pladsen 95 %
H2K Gaming | Sikkerhed på kvalifikation 55 %, Sikkerhed på 1. pladsen 5 %
-----------------------
ahq e-Sports Club | Sikkerhed på kvalifikation 40 %
INTZ E-Sports | Sikkerhed på kvalifikation 5 %
I min bog er Edward Gaming den klareste favorit af dem alle til at vinde deres gruppe, og de kunne nok ikke have fået en nemmere gruppe, selv hvis de prøvede. Selvom gruppen er nem for dem, så tror jeg stadig vi vil se et fokuseret EDG-hold.
En førsteplads vil højst sandsynligt betyde at de først kan komme til at møde vinderen af gruppe A og B i finalen, hvilket dermed betyder at de højst sandsynligt først vil stå over for enten ROX Tigers eller SKT i finalen.
Jeg ser samtidig også H2K som et bedre bud på 2. pladsen end ahq. De er et bedre hold, og det er vel nærmere dem selv der ødelægge det for dem selv, hvis de atter skal have gruppespillet som endestation for deres sæson igen i år.
Til sidst så tror jeg ikke rigtig på INTZ. Selvom alle omstændighederne for Wildcard-succes, så mangler de dog stadig en enkelt betingelse; egne kvaliteter.
Jeg tror simpelthen. at niveauforskellen imellem holdene er for stor til at INTZ realistisk set kan tage som minimum 3 kampe ud af imod H2K og ahq, eller lykkedes med at vinde en tiebreaker imod dem.
De kan dog stadig blive afgørende for gruppens udfald, hvor det ikke er utænkeligt at de kan vinde en af de fire kampe imod ahq og H2K, og hvis de trader wins, så kan det være forskellen på nr. 2 og 3.
Spilforslag til gruppen
AHQ e-Sports Club | Turnerings exit: Gruppespillet | odds 2,20 hos eOddset
Jeg synes vi ser et ikke så gennemtænkt væddemål af Danske Spil her, som giver 2,10 på at EDG og H2K går videre sammen, men altså 2,20 på at AHQ IKKE går videre. Dermed får vi et bedre odds, samtidig med at vi er graderet, hvis INTZ nu skulle ske at overraske totalt.
Overall ser jeg bare god værdi i væddemålet, og jeg kan ikke rigtig forså hvorfor Danske Spil giver ca. 60 % på at ahq går videre fra gruppespillet. Ahq er individuelt et dårligere hold end H2K, og selvom H2K har haft interne problemer med specielt kommunikationen, så har ahq bestemt heller ikke haft et problemfrit sommersplit.
Vi går dermed over i en mere carry-baseret meta for særligt jungle, og her tror jeg simpelthen ikke at Mountain kan match Jankos, selvom Mountain havde stor succes ved LMS-qualifiers. Som tidligere nævnt er hans pocketpick, Gragas, blevet targeted hårdt, imens Jankos utallige gange har bevist sig selv på mere damage-heavy junglers, og jeg ville ærlig talt blive meget overrasket, hvis Jankos taber det her matchup.
Eneste reelle risiko for det her væddemål er INTZ, for min mavefornemmelse siger mig, at hvis et hold skal tabe til INTZ, så bliver det H2K.
Jeg tror ikke ahq lykkedes med at gå 2-0 imod H2K, hvorfor jeg tror at det enten er op til INTZ at koste H2K en kvartfinaleplads, ahq at tage et map fra EDG (Og det tror jeg så ikke lige sker), eller ahq til at vinde en potentiel tierbreaker ved 3-3.
Og apropos tiebreaker, fordi ligesom min mavefornemmelse siger mig, at det nok bliver H2K der taber til INTZ, hvis INTZ lykkedes med at vinde en kamp, så tror jeg det samme gør sig gældene for EDG. Skulle EDG tabe en kamp, så er jeg ret sikker på at det skulle være imod H2K.
Det mest sandsynlige i min bog er dog at EDG går 6-0, INTZ 0-6 og så går H2K som minimum 3-3. Skulle de ende i tierbreakeren, så tror jeg på at H2K kan bringe lidt stolthed hjem til EU, hvorfor jeg ultimativt også vælger at gå med ahq til ikke at komme videre fra gruppespillet til 2,20.
Der er jo en grund til, at jeg i første omgang kun gav dem 40 %!