17. oktober 2016
FCK langt fra chanceløse i Leicester
Der venter en hård opgave for Superligaens førerhold FC København, når Leicester venter hjemme på King Power Stadium. Hjemmeholdet led dog et stort nederlag i weekenden og man skal ikke afskrive FC København.
Leicester - FC København Optakt
De forsvarende danske mestre fra FC København har fået en noget nær perfekt start på sæsonen. Efter 13 spillerunder er man fortsat uden nederlag i Superligaen, som man fører med et forspring på seks point ned til Brøndby.
I Champions League har Ståle Solbakkens mandskab også høstet succes ved først at få uafgjort på udebane mod FC Porto og dernæst udradere belgiske Club Brügge med 4-0.
Især sidstnævnte præstation var forrygende, da man på alle parametre var overlegne, og FCK indtager nu en 2. plads i gruppen.
Førstepladsen indtages af de forsvarende engelske mestre fra Leicester, der med to sejre har spillet sig i en yderst favorabel position. I ligaen har det dog haltet mere for Claudio Ranieris mandskab, der i sidste sæson sensationelt vandt det engelske mesterskab.
Det var da heller ikke ventet, at holdet skulle kæmpe med om mesterskabet igen, men sæsonstarten har alligevel budt på flere skuffende resultater for Kasper Schmeichel & Co. Holdet lagde ud med et nederlag mod oprykkerne fra Hull og siden da er det også blevet til store nederlag mod både Liverpool og Manchester United.
Leicester fik klø af Chelsea
I weekenden var det så Chelseas tur til at give Leicester en øretæve, da man hjemme på Stamford Bridge sikkert besejrede Leicester med 3-0. Bortset fra små 20 minutter i 2. halvleg, så sad Chelsea totalt på kampen og der var derfor aldrig tvivl om holdets sejr.
Med nederlaget til Chelsea ligger Leicester håbløst bag de øvrige tophold på 13. pladsen med blot otte point efter otte spillerunder.
Mens weekenden bød på et nederlag for Leicester, så hentede FC København endnu en sejr, da man på hjemmebane tog imod oprykkerne fra Silkeborg. Her måtte man undvære karantæneramte Mathias ”Zanka” Jørgensen, mens anfører Thomas Delaney fik et hvil på bænken.
Trods fraværet af de to profiler havde københavnerne ingen problemer med at besejre oprykkerne, der blev sendt hjem med et 0-2 nederlag. Ståle Solbakkens mandskab fortsatte dermed den flotte stime som ubesejret i alle turneringer, hvor man nu er oppe på 21 kampe i træk uden nederlag.
Det første nederlag kan dog meget vel komme i tirsdagens opgør, hvor engelske Leicester er favoritter til odds 1.90 hos Bwin.
Man skal dog ikke undervurdere udeholdet, der tidligere har spillet lige op med rutineret FC Porto. Der kan derfor være god værdi i 2-tallet til odds 4.50 eller X’et til odds 3.50 hos Bwin.
Leicester - FC København Spilforslag
At Leicester er favoritter er der ikke tvivl om, men man må som sagt ikke undervurdere det danske mandskab. Ståle Solbakkens mandskab har leveret fantastisk spil i denne sæson, og vi er overbevist om at de kommer på tavlen.
Schmeichel & Co. har lukket 14 mål ind i de første otte ligakampe, og det er derfor langt fra en betondefensiv der tirsdag møder FCK. Samtidig råder englænderne over adskillige klassespillere i offensiven, og hjemme på King Power Stadium bør de også komme på tavlen.
Vi satser derfor på en kamp med over 2,5 mål til odds 2.15 hos Bwin.
Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 2,15 ved Bwin