Ranieri favorit til første trænerfyring

2. marts 2017

Leicester Manager odds - Hvem bliver Ranieris afløser?

Nederlaget til Sevilla i Champions League blev Claudio Ranieris sidste kamp i spidsen for Leicester. Men hvem skal være permanent afløser for den italienske manager i mesterklubben? Vi har set på de forskellige odds.

Det rystede fodboldverdenen, da Claudio Ranieri blev fyret i Leicester otte måneder efter, at han sensationelt gjorde dem til engelske mestre.

Nu venter så et større redningsarbejde for holdet, der nu er under nedrykningsstregen med 12 kampe igen. Men hvem skal være permanent manager for klubben, og dermed forsøge at gentage Ranieris succes?

Vi har kigget på nogle af de mest oplagte kandidater til at overtage tøjlerne i Leicester, og der er flere, der ligner gode kandidater – og dermed værdi-odds!

 

Craig Shakespeare

Craig Shakespeare bankede sig op i toppen af favorit-feltet, da han i sin første kampe som vikarierende cheftræner slog favoritterne fra Liverpool med 3-1 efter en flot og disciplineret indsats, der vakte minder om sidste sæson. Shakespeare skulle være afholdt af spillerne, kender klubben og vil være en forholdsvis billig løsning at få tilknyttet fast i det varme sæde.

Imod tæller dog hans mangel på rutine og lave PR-værdi. En ansættelse af Shakespeare vil ikke virke synderligt ambitiøs, men det er man meget muligt totalt ligeglad med i en trup, der først og fremmest skal klare sig fri af nedrykning – sekundært komme videre i Champions League.

Unibet er lige nu ude med de højeste odds på at Shakespeare får lov at fortsætte historien om Leicester lidt endnu, og han giver her 2,50.

 

Guus Hiddink

Den hollandske morfar Hiddink har to gange ageret brandslukker i Premier League, hvor han har erstattet henholdsvis Luiz Scolari og José Mourinho i Chelsea sæsonen ud, men han har endnu til gode at blive permanent manager for en Premier League-klub.

Efter sigende skal Leicesters direktører allerede have taget kontakt til Hiddink, men han er efter sigende ret modvillig i forhold til at tage tjansen, selvom han har gået uden job siden han stoppede i Chelsea.

Hiddink har da også ramt de 70 år, og han virker som en mand, der er tæt på pensionen, og derfor helst vil undgå et så stressende job som at lede et nedrykningstruet hold.

På Hiddink finder du de højeste odds hos Betfair  på at han bliver den næste manager i Leicester. De giver nemlig hele odds 15, hvis det sker.

 

Nigel Pearson

Her har vi til gengæld et spændende bud. Nigel Pearson er af flere blevet beskrevet som manden, der opbyggede det hold, Ranieri gjorde til mestre, blandt andet flere af spillerne. Han har et solidt kendskab til klubben og spillerne, og forlod kun klubben i kølvandet på den uheldige sex-sag, hans søn, der spillede i klubben, var blandet ind i.

Senest har f.eks. den tidligere storspiller Paul Merson været ude at sige, at Pearson burde være den eneste, som Leicester kiggede på, og derudover er Pearson ledig på markedet efter at være stoppet i Derby i oktober sidste år.

Han var dertil manden, der fik hevet Leicester op fra den nedrykningssump, de var i, forrige sæson, og han har dermed gode erfaringer med at håndtere en nedrykningstrussel, hvilket må siges at være en nødvendighed for Leicester nu – og sikkert også i næste sæson. Premier League tager ingen gidsler.

Også her får du de højeste odds hos Betfair, der giver hele odds 21 på at Pearson tager over i Leicester for tredje gang. Det kan der være ganske fin værdi i.

 

Roy Hodgson

Et af de seneste bud på, hvem der skal være Leicesters nye manager, er den tidligere træner for blandt andet det engelske landshold, Liverpool, Inter og FC København –  erfarne Roy Hodgson.

Hodgson har været uden job siden han smed tøjlerne på det engelske landshold efter det skuffende nederlag til Island ved sidste års EM-slutrunde, og han kan på mange måder ligne en oplagt afløser for Ranieri. Han har samme aura af ro over sig, selvom han ikke kan siges at virke lige så rar som italieneren – Det er nu også svært.

Hvis Hodgson kan overtales til at blive Leicesters (mulige) redningsmand får klubben en mand, der kender gamet ud og ind, og kender til at spille simpelt, hvis det er det, som skal til. Han har tidligere rettet op på klubber som Fulham og WBA, og han har for ikke så lang tid siden erklæret, at han ikke er færdig med fodbold, så måske han er klar på en ny tur i bunden af Premier League?

Du får odds 2,75, hvis det bliver Mr. Hodgson, der tager roret i Leicester.