Ligue 1: Odds på vinderen 2014/2015

11. juni 2015

Ligue 1: Odds på vinderen 2014/2015

PSG vandt den forgangne sæson af Ligue 1, men mødte god modstand fra Monaco, der i starten lå og kæmpede med om første pladsen. Monaco har dog sagt farvel til holdets absolut største profil, James Rodriguez, mens PSG blot har forstærket sig yderligere med blandt andre David Luiz, hvilket har gjort PSG til den dominerende favorit. 

 

Paris Saint-Germain skal forsvare mesterskabet
Odds 1.12 på PSG som vinder af Ligue 1

Paris Saint-Germain er ligaens absolut store favorit til at genvinde titlen i Ligue 1, og det er der ikke noget at sige til. De har hentet flere profiler til klubben i sommerens transfervindue, mens de har valgt at beholde de nuværende profiler. Af store navne er Chelseas forsvarsgeneral, David Luiz, blevet hentet til klubben, hvor man også kan grave ned i mindre profiler, og finde blandt andre Serge Aurier, der til dagligt spillede for Toulouse. Sidste år hentede man også Edinson Cavani fra Napoli til klubben, hvor man i forvejen besidder spillere som Sirigu, Thiago Silva, Zlatan Ibrahimovich, Marquinhos, Lucas, Lavezzi og Pastore. Det ligner derfor et hold, der ikke kun går efter ligaen, men også Champions League. Holdet ser suverændt stærkt ud, og selvom man sidste år fik god modstand af Monaco, og faktisk lå bag dem i opstarten, så blev de rendt over til sidst. hvor PSG kunne udråbe sig selv som mestre med 9 point ned til 2. pladsen, hvor Monaco lå. 

PSG har ikke for alvor fået testet deres kræfter endnu, hvor de indtil videre kun har spillet mod middelmådige hold - primært venskabskampe. Her har de vundet dem alle sammen, med undtagelse af kampen mod Red Bull Lepzeig, hvor de tabte 4-2. PSG har dog allerede spillet en vigtig kamp i sæonen, hvor de i Super Cup finalen tog i mod nyoprykkerne Guingamp, som de forventet gik hen og vandt 2-0. Det var dog ikke en overbevisende kamp for de forsvarende mestres side, hvor man i flere perioder af kampen så uskarpe ud, men til deres eget forsvar, så stillede man på ingen måde med stærkeste opstilling, hvor både David Luiz, Cavani og Lavezzi ikke var til at finde i startopstillingen. 

 

Monaco melder sig ind i kampen
Odds 8.00 på Monaco som vinder af Ligue 1


Monaco er sat til odds 8.00 som vinderen af Ligue 1, hvilket er ufatteligt højt sat, når man tænker på, at det er altså runner up'en til PSG. De anses af bookmakerne for at være en middelmådig outsider til titlen, hvilket i bund og grund er fair nok, taget i betragtning af, at de egentlig spillede godt op med PSG, hvorefter PSG tog slutspurten og vandt ligaen med 9 point. Der er dog sket et par ændringer siden sidste sæsons finurligheder, for mens at PSG har forstærket sig med blandt andre David Luiz, så har Monaco egentlig blot solgt ud, hvor man indtil videre har taget afsked med en af holdets store stjerner, James Rodriguez, som blot fik en sæson i klubben, men grundet en god sæson i Ligue 1, samt et fantastisk VM, blev solgt til Real Madrid, der langede over 600 millioner for den colombianske kantspiller. 

Det ser dog ikke ud til at være slut for Monaco endnu, hvor man tilsyneladende har mistet håbet om guld i ligaen til den kommende sæson, efter flere rygter har spået, at holdets absolut største stjerne, Radamel Falcao, er parat til at gå nye veje, hvor Liverpool er tilsyneladende er hovedklubben. Alt dette er dog ikke bekræftet, men forlader Falcao klubben, er chancen for en førsteplads meget langt væk fra Monaco klubben. Til trods for et eventuel salg af angriberen, så har klubben hentet Berbatov i vinters, som har gjort det umådeligt godt - næsten for godt. Der er ingen tvivl om, at Falcao er førstevalget, men Berbatov trådte i storartet karakter i hans fravær. 

Til trods for salget af James Rodriguez har holdet gjort det storartet i forberedelserne til sæsonen, hvor man for det første er ubesejret, men samtidig også slået gode hold - senest en 1-0 sejr mod Arsenal i Emirates Cup. Monaco ser på papiret svagere ud, men skal i den grad ikke undervurderes. Om de kan spille op med PSG er på nuværende tidspunkt svært at sige, men hvis der er nogen der skal udfordre de forsvarende mestre fra Paris, så er det i den grad Monaco. 

 

Kan andre overraske?
Lille til odds som 29.00 vinder af Ligue 1 

Det er svært at forestille sig andre, der kan snuppe titlen i Ligue 1, men kigger man bort fra PSG og Monaco, og lidt længere nede på listen, finder man sidste års positive overraskelse, Lille, der sluttede på en tredje plads. Defensiven fungerede fantastisk for klubben, der blot indkassede 26 mål i 38 kampe, kun overgået af PSG, der var sæsonens mest defensive hold med 23 indkasserede mål. Til trods for at defensiven fungerede godt for Lille, så fik de aldrig deres offensive kvaliteter i gang, og de måtte også se sig selv til takke med blot 46 mål efter sæsonens sidste kamp. 46 mål lyder af meget, men kigger på PSG, der sluttede to pladser over Lille, så fik man scoret hele 84 mål. Man har forstærket defensiven med Sebastian Corchia fra FC Sochaux, mens man har solgt holdets angrebstalent, Divock Origi, til Liverpool. Divock er dog stadig at finde i Lilles trup til den kommende sæson, da man med Liverpool har indgået en lejeaftale. 

Lille har dog heller ikke præsteret særligt overbevisende i venskabskampene, hvor man har blot har vundet mod den israelske klub, M. Haifa, mens man har tabt til Zenit og Jihlava. Holdet har dog allerede stået overfor deres første seriøse kamp, hvilket var i Champions League kvalifikationen mod schweisiske Grasshoppers, hvor man gik videre efter et samlet resultat på 3-1. Lille er et af Ligue 1's stærkeste hold, men en første plads bliver det nok ikke til. De vil højst sandsynligt satse på en 2. eller 3. plads, der giver adgang til Champions League. De skal dog passe på, da både Marseille og Lyon byder ind i kampen, og matcher Lilles niveau nogenlunde. 

 

Konklusionen på Ligue 1-vinder 2014/2015

Paris Saint-Germain er uden tvivl favoritten til at forsvare titlen, og det er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Klubben har en fantastisk bredde, og er stærk på langt de fleste positioner. Der er skudt mange penge i projektet, og det skal holdet selvfølgelig leve op til, hvor man sidste år vandt Ligue 1, men også gik efter Champions League, som de dog måtte forlade det fine selskab allerede i kvartfinalen, hvor man blev slået ud til Chelsea. Holdet ser dog atter skarpt ud til den kommende sæson, og det skulle ikke undre nogen, hvis de røg et tak videre fra kvartfinalen i dette års Champions League. 

Monaco er absolut en værdig modstander til PSG, og måske egentlig den eneste. Til trods for at de har solgt James Rodriguez, der viste sig at være en vigtig brik for Monaco i ligaen, har de præsteret flot i opstarten til den kommende sæson, hvor man blandt andet har vundet mod Arsenal. Der går flere rygter om, at holdet har i sinde at sælge deres stjerneangriber, Radamel Falcao, hvor Liverpool har været i snak. Falcao er en vigtig del af mandskabet, og skal tildeles en stor del af æren for holdets anden plads sidste år, og uden ham, så kan de endda risikere at ryge under hold som Marseille og Lille. 

Lille er et fantastisk mandskab, og gjorde det uden tvivl fremragende i den forgangne sæson, hvor de sluttede på en 3. plads. Det ser jeg dog kun som en engangspræstation, og jeg tror ikke på holdets kvaliteter sætter så tydelige spor i ligaen, som de ellers gjorde i den afsluttede sæson. Tredje pladsen i Ligue 1 ser jeg derfor mere som en all-around joker, hvor hold som Marseille, Lyon og selvfølgelig Lille kan slutte. Jeg ser ikke Lille i top 3 i den kommende sæson, men hvem ved, de overraskede os trods alt. 

Vinderen af Ligue 1 2014/2015 ser jeg derfor er PSG, som sæson efter sæson kun ser ud til at blive stærkere. Holdet er langt mere organiseret end nogen af de andre hold, og med de spillere som klubben er i besiddelse af, så kan alt andet end en første plads kun være skuffende. 

 
  
Odds på det vinderen. Sådan ser det ud:

 

Hold Odds      
PSG 1.12      
Monaco 8.00      
Lille 29.00      
Marseille 41.00      
Lyon 41.00      
St. Etienne 101.00      
Bordeaux 251.00      
Lorient 501.00      
Montpellier 751.00      
Rennes 1001.00      
Nantes 1001.00      
Toulouse 1001.00      
Reims 1501.00      
Metz 1501.00      
Bastia 1501.00      
Nice 1501.00      
Evian  1501.00      
Lens 2001.00      
Guingamp 2001.00      
Caen 2501.00