Underholdning for alle pengene på Anfield

18. august 2017

Underholdning for alle pengene på Anfield

Der er garanti for mål, når Liverpool og Crystal Palace krydser klinger, og der bør være fine muligheder for, at den tendens fortsætter I lørdagens opgør. Hjemme på Anfield er Liverpool favoritter, men Palace har en fin indbyrdes statistik.

Liverpool – Crystal Palace Optakt

Liverpool var involveret i et yderst underholdende opgør, da man i første spillerunde var oppe mod Watford. The Reds var på forhånd udråbt som favoritter til at snuppe sejren på Vicarage Road, men sidste sæsons forfærdelige forsvarsspil fortsatte, og de undertippede værter kom foran både 1-0 og 2-1.

Liverpool fik dog kæmpet sig tilbage i opgøret, og da kampen gik ind i forlænget spilletid, stod der 3-2 til Klopps drenge på måltavlen. Det lignede dermed en god start på sæsonen for Merseyside-klubber, men dybt inde i dommerens tillægstid gik det galt, da forsvarsspilleren Miguel Britos fik skovlet bolden ind over stregen. Målet skulle ikke have været godkendt på grund af offside, men det nyttede ikke noget for Liverpool, der måtte lade sig nøje med et enkelt point.

The Reds fik dog revanche få dage efter, da man på udebane besejrede Hoffenheim i kvalifikationen til Champions League. Sejren betyder, at man nu er tæt på det forjættede land Champions League, men samtidig har de to kampe formentlig kostede en del kræfter.

Man må samtidig stadig se bort fra Philippe Coutinho, der angiveligt sidder ude med en skade. Brasilianeren har dog været rygtet kraftigt til Barcelona, og det er fortsat usikkert, om englænderne formår at holde på ham. I hans fravær er det i stedet op til Sadio Mané og sommerindkøbet Mohamed Salah, der begge kom på måltavlen i sidste weekends opgør.

De to spillere kan blive noget af en mundfuld for lørdagens modstander fra Crystal Palace, der fik en elendig start på sæsonen. The Eagles har hentet en profileret herre ind til managerposten i form af Frank de Boer, mens der på spillerfronten ikke er sket de helt store ændringer. På papiret har man et ganske fint hold, og de fleste forventede derfor en sejr i første runde, hvor man på hjemmebane tog imod oprykkerne fra Huddersfield.

Sådan skulle det dog ikke gå for Palace, der måtte gå slukøret fra banen med et 0-3 nederlag. Danske Jonas Lössl stod en brandkamp for Huddersfield, der overraskede alt og alle.

Det er dermed to sultne og revanchelystne hold, der krydser klinger i lørdagens opgør, og bookmakerne forventer da også, at vi får en kamp med fuld fart over stepperne. Liverpool må påtage sig favoritrollen hjemme på Anfield, og en hjemmesejr belønnes meget passende med odds 1.40 hos Betfair.

Crystal Palace har dog haft et fint tag på værterne i de seneste indbyrdes opgør, og faktisk har London-klubben vundet tre af de seneste fem ligakampe mellem de to hold. Liverpool har samtidig en midtugekamp i benene, og med tanke på holdets svage defensiv kan der måske være værdi i 2-tallet til odds 9.00 hos Betfair eller X’et til odds 5.25 hos Betfair.

Spilforslag

Liverpool fik endnu engang udstille de defensive problemer mod Watford, og noget tyder på, at det scenarie kommer til at gentage sig i lørdagens opgør. Spiller for spiller er Palace en smule bedre end Watford, selvom man må se bort fra profilen Wilfried Zaha. Man har dog stadig Christian Benteke i front, og den tidligere Liverpool-angriber har tidligere vist sit værd mod sine gamle holdkammerater, da han i foråret scorede begge mål i Palaces 2-1 sejr på Anfield.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hjemmeholdet er favoritter, og det kan blive en lang eftermiddag for The Eagles, hvis Mané og Salah er i hopla. Vi ser dog ikke værdi i et spil på hjemmeholdet, da de løber ind til kampen med trætte ben efter midtugens CHL-kval kamp, mens man også må se bort fra både Clyne, Lallana og Coutinho.

Antallet af mål er derimod et langt mere fristende spil, da der i de seneste 10 (!) indbyrdes opgør har været mål i begge ender. Med tanke på Liverpools elendige forsvar og fremragende offensiv kan den tendens sagtens fortsætte, og vi er endda klar til at krydre den med et ekstra mål, således at begge hold scorer + kampen ender med over 2,5 mål. Det har været scenariet i de seneste 10 kampe mellem de to mandskaber, og det fortsætter lørdag til et fint odds.

Spilforslag: Over 2,5 mål + begge hold scorer til odds 2.00 hos Betfair
Kampstart: 19/8 kl. 16.00 – Se den på 6’eren