13. oktober 2017
Liverpool vs Manchester United odds: - Ingen favorit på Anfield
Weekendens første Premier League-opgør er samtidig også det mest imødesete, og der er da også garanti for fodbold fra øverste hylde, når Liverpool og Manchester United tørner sammen i hadets opgør. Vi har taget et kig på opgøret og er klar med et spilforslag.
Det er tæt på umuligt at spå om, hvem der vinder kampen mellem Liverpool og Man United lørdag d. 14. oktober, og hos bookmakerne er oddsene da også helt lige.
betfair er klar med Liverpool vs Man United odds, og her er der odds 2.75 på både Liverpool og United, mens uafgjort kan spilles til odds 3.30.
Spil på kampen hos betfair.dk >>
Spilforslag: - Uafgjort for fjerde gang?
Spilforslag: Uafgjort - Odds 3.30 hos betfair
Spil på kampen hos betfair.dk >>
Det er umiddelbart meget svært at forudse resultatet af lørdagens brag. Bookmakerne har da også store problemer med at udpege en favorit, og flere af dem har derfor valgt gøre det til en 50/50 kamp, hvilket betyder, at du hos Unibet kan få odds 2.75 for en Liverpool-sejr og det helt samme odds for en sejr til United.
De senestre tre opgør mellem disse to klubber er dog endt uafgjort (to x 1-1 og en 0-0), og som styrkeforholdet er p.t. mellem de to hold, giver det god mening at spille på endnu et kryds til et fint odds 3.30.
Optakt: Liverpool vs Manchester United
Landsholdspausen er slut, og det betyder, at Premier League endelig er tilbage igen. I weekendens første opgør krydser to af ligaens allerbedste mandskaber klinger, når Jürgen Klopps Liverpool tager imod José Mourinhos Manchester United.
Der er en enorm rivalisering mellem de to klubber, og det er derfor meget mere end blot en kamp om tre point.
For Liverpools vedkommende kan opgøret muligvis være med til at kickstarte sæsonen, der indtil videre ikke har budt på den ønskede succes. Offensivt har det set rigtig flot ud, men samtidig har defensiven gang på gang fejlet, hvilket betyder, at Klopps drenge efter blot syv kampe har hele syv point op til netop Manchester United, der fører ligaen.
Det er dog ikke kun defensiven, der skal oppe sig, hvis Liverpool skal have succes. De offensive kræfter har på det seneste været ufatteligt uskarpe, og Klopp må klø sig gevaldigt i håret over de mange brændte chancer. Desværre for hjemmeholdet har landsholdspausen budt på en skade til Sadio Mané, der derfor ikke er med i lørdagens opgør.
Senegaleseren har været blandt ligaens bedste spillere, og det er et kæmpe tab for Liverpool, at han ikke kan være med til at drive gæk med Manchester Uniteds forsvar.
Mourinho er bedst i 2. sæson
Netop Uniteds defensiv har markeret sig rigtig flot i denne sæson, hvilket sådan set også har været tilfældet med offensiven. De Røde Djævle har overordnet set fået en forrygende sæsonstart, og det er da heller ikke for sjov, at fortsat er ubesejret efter syv spillerunder.
José Mourinho har et ry for at levere varen i sin 2. sæson, og meget tyder da også på, at United vil være med i mesterskabskampen hele vejen igennem. Det skal dog samtidig med i ligningen, at udeholdet endnu ikke har mødt et hold fra top 6.
Det bliver derfor virkelig interessant at følge United i lørdagens opgør, hvor de for alvor skal bevise, at de har evnerne til at gå hele vejen i år. Kampen bliver naturligvis ikke afgørende for mesterskabsdrømmen, men en sejr over ærkerivalerne vil give Mourinhos drenge et kæmpe boost frem mod de kommende kampe.
De Røde Djævle har dog også været ramt af skadesproblemer i landsholdspausen, og Mourinho må derfor se bort fra sin egen personlige favoritspiller, Marouane Fellaini, der ellers har vist sig flot frem på det seneste. Derudover må portugiseren også undvære Paul Pogba og Michael Carrick på den centrale midtbane, og der er dermed kun Nemanja Matic og Ander Herrera tilbage.