Liverpools sprudlende offensiv henter point på Etihad

7. september 2017

Liverpools sprudlende offensiv henter point på Etihad

Der er lagt i kakkelovnen til fodbold fra allerøverste hylde, når Manchester City og Liverpool lørdag krydser klinger. Pep Guardiolas mandskab er på hjemmebane favoritter, men de får det svært mod Liverpools brandvarme offensiv.


Manchester City – Liverpool Optakt

Der var klasseforskel over hele linjen, da Liverpool for små to uger siden udraderede Arsenal. Jürgen Klopps mandskab viste sig fra deres bedste side, og sejren kunne nemt have været større end 4-0.

Siden det opgør har The Reds købt Alex Oxlade-Chamberlain i netop Arsenal, og han kan muligvis få debut, når Manchester City lørdag aften venter på Etihad. Jürgen Klopp har dog valgt at lade Philippe Coutinho blive hjemme efter den meget omtalte transfersaga, hvor brasilianeren angiveligt ønskede et skifte til Barcelona, men Liverpool nægtede at sælge. Playmakeren var dog heller ikke en del af truppen i seneste spillerunde, hvor The Reds beviste, at de godt kan klare sig uden ham.

Uden Coutinho i startopstillingen skal Liverpool op imod Manchester City, der har fået en godkendt sæsonstart med syv point efter tre kampe (samme antal som Liverpool). Det holdt dog hårdt i seneste spillerunde, hvor man først fik hevet sejren i land dybt inde i overtiden mod Bournemouth. Her sikrede Sterling de tre point, men englænderen blev samtidig belønnet med et rødt kort, da han jublede for vildt med fansene.

Sterlings fravær betyder dog ikke det helt store for hjemmeholdet, der formentlig har ligaens stærkeste bredde. Man må da også påtage sig favoritrollen i lørdagens opgør, hvor en sejr til The Citizens belønnes med odds 1.85 hos Danske Spil. Pep Guardiola råder da også over klassespillere på samtlige positioner, og det vil være en stor skuffelse, hvis det ikke bliver til et engelsk mesterskab i denne sæson.

Vi skal dog hele tre år tilbage for at finde holdets seneste sejr mod Liverpool, og med udeholdets sprudlende offensiv in mente kan man nemt forestille sig, at Klopps drenge snupper et enkelt point til odds 4.00 hos Oddset, eller endda løber med sejren til odds 4.10 hos Danske Spil.

For Liverpools vedkommende afhænger meget dog af, om defensiven leverer varen. I offensiven skal Mané, Salah, Firmino og muligvis Coutinho nok sørge for at kreere chancer, men hvis forsvaret ikke kan holde stand, bliver det meget svært at få point med hjem. Matip & Co. kommer da også på en hård opgave mod verdensklasse spillere som Jesus, Agüero og Silva, men man viste senest mod Arsenal (og Crystal Palace), at det er muligt at holde buret rent.

Spilforslag

Liverpool har haft rigtig godt styr på Manchester City i de seneste par sæsoner, og vi skal helt tilbage til august 2014 for at finde det sidste opgør, der endte med en sejr til The Citizens. Meget tyder da også på, at Jürgen Klopps drenge igen får point i lørdagens topbrag.

Holdet leverede en pragtpræstation i seneste spillerunde mod Arsenal, og statistisk set har Liverpool det rigtig komfortabelt, når de er oppe mod de øvrige tophold. Tilgangen af Chamberlain også for point til udeholdet, og når vi kigger på de to holds spillestile, bør der også være fine muligheder for mål (og point) til Mané & Co.

Manchester City vil formentlig sætte sig på boldbesiddelsen og forsøge at kontrollere opgøret, men Liverpools lynhurtige kontramaskine kan blive livsfarlig for Guardiolas mandskab. Spillere som Salah og Mané har allerede strålet i denne sæson, og de skal ikke bruge mange chancer, før bolden ligger i nettet.

Som tidligere nævnt kan Liverpools defensiv dog ødelægge opgøret, hvis de ikke er klar fra starten af, men vi tror alligevel på point til udeholdet. De to hold ligger pt. helt lige i tabellen, og det tegner da også til at blive et jævnbyrdigt opgør, der nemt kan falde ud til Liverpools fordel.

Spilforslag: Liverpool til odds 2.00 hos Oddset
Kampstart: 9/9 kl. 13.30 – Se den på TV3+