11. juni 2015
Manchester United Gav Danske Spil Million-tab!
Robin van Persie skød Olympiakos hjem til Grækenland med et farvel til Champions league og et 3-0 nederlag i baggagen og det gav underskud hos Danske Spil
David Moyes har ikke haft mange succesoplevelser, siden han tiltrådte som Manager i Manchester United.
Men onsdag aften var en undtagelse.
Med heroisk fight og en skarp hattrick-helt i form af Robin van Persie lykkedes det Manchester United at forvandle udgangspunktet på 0-2 til en samlet sejr på 3-2 over græske Olympiakos.
Det sender United videre til Champions Leagues kvartfinaler – og en masse dejlige gevinster i retning af Oddset-spillerne, der scorede et overskud på mere end 2,5 millioner kroner på kampen.
- Der var ekstremt stor tro på, at Manchester United ville lave comebacket, så der er formentlig en hel del Oddset-spillere, der i løbet af kampen har sendt Robin van Persie en venlig tanke, siger oddssætter hos Danske Spil, Hans-Henrik Busk Stie, med henvisning til den hollandske angriber, der scorede alle Uniteds tre mål.
Dynamitodds blev ramt
Og netop van Persie til at score hattrick var en af de mange spillemuligheder, Danske Spil havde på kampen.
- Til de store Champions League-kampe har vi kørt før spilstart et Dynamitodds, hvor vi sætter et særligt højt odds på et bestemt udfald under kampen. I aftes var det så mindst tre mål af van Persie til odds 25, så der var en god portion spillere, der tjente en solid skilling på, at hollænderen var i det skarpe hjørne, fortæller Hans-Henrik Busk Stie.
De udfald, der ellers kostede Danske Spil dyrt, var ikke overraskende storsejr til Manchester United.
- Manchester United til at vinde med mindst to og med mindst tre mål var de mest populære spil i aftes, og så troede 95 procent af Oddset-spillerne på, at Manchester United ville gå videre, så det var skarpt set, fortæller Hans-Henrik Busk Stie.
United til at gå videre startede onsdag morgen i odds 3,35, men blev i løbet af dagen spillet ned i 2,55.
Dortmund skuffede spillerne
Mens Oddset-spillerne havde luret Manchester Uniteds storsejr, så var der anderledes slinger i valsen i opgøret mellem Dortmund og Zenit Skt. Peterborg, som russerne endte med at vinde 2-1 på udebane.
- Dortmund skuffede en del spillere ved ikke at være i stand til at slå Zenit. De fleste havde sat deres penge på en storsejr til tyskerne, så 1-2-resultatet betød, at Oddset-spillerne tabte mere end en halv million kroner. Men samlet set på aftenens to Champions League-kampe må vi altså sluge et tab på små to millioner kroner, siger Hans-Henrik Busk Stie.
I aften er der mere europæisk fodbold på programmet, når der skal spilles returopgør i Europa League.
Her er udvalgte odds fra Danske Spil:
Fiorentina-Juventus: 4,30-3,40-1,90
Benfica-Tottenham: 1,48-4,00-6,30
Napoli-Porto: 1,82-3,65-4,20
Salzburg-Basel: 1,42-4,40-6,60
Valencia-Ludogrets: 1,38-4,50- 7,35
Skal du være med til at sænke Danske Spil i dag? - Spil med på Oddset her!