30. november 2016
Manchester United vs West Ham ligner sikkert 1-tal
Efter at have spillet 1-1 i weekenden i ligaen kommer United og West Ham begge til at stille med reserver i pokalen mod hinanden - men United bør være langt mere motiveret.
Optakt Manchester United - West Ham
Man United og Hammers rendte godt nok panderne sammen for et par dage siden med 1-1 som konsekvens af det opgør, men nu mødes de under lidt andre forhold. For José Mourinho er det nok sidste gang i et par kampe, at han får fornøjelsen af at stå på sidelinjen, efter han noget uforståeligt blev bortvist for at sparke til en flaske i den første kamp.
Derudover har han noget at kompensere for. Med de 1-1 er de nu hele 11 point bag de førende Chelsea, og udover at det må være irriterende for netop Mourinho at blive distanceret af sit gamle hold, så er de efterfølgende hold også i god form, så der er lige nu langt til bare at komme med i Champions League til næste år.
Så selvom det er en pokalkamp, United nu skal spille, så virker det som et opgør, som i højere grad ligger til at blive til en sejr til hjemmeholdet, end det gjorde i søndags.
De engelske hold sparer altid spillere til League Cuppen, og det kan man også regne med her, men United har alt andet lige en noget bredere trup end Hammers, der jo også selv har rigeligt at tænke på i ligaen.
Vi tænker derfor, at man bør spille på United (og Mourinhos) selvrespekt her. De er tidligere kommet tilbage efter sløje resultater med et ordentligt brag, og selvom resultaterne har haltet senest, så har spillet været udmærket.
Spilforslag Manchester United - West Ham
West Ham har netop fået deres målscorer fra 1-1 kampen i weekenden, Diafra Sakho skadet frem til januar, og har mildest talt ikke det store behov for at skulle holde fokus på den ligegyldige pokalturnering samtidig med, at de kun lige holder hagen oven vande i Premier League.
Læg dertil Uniteds frustrationer, det som sådan ganske gode spil lige nu, og den som nævnt ganske gode bænk, fyldt med spillere, der brænder efter at komme ud og bevise deres værd, og så virker et spil på at United vinder med to mål til odds 2,15 hos Betfair pludselig ikke helt tosset.
Om der så er krise i United eller ej, så er krisen hos Hammers noget værre, og Slaven Bilic kommer til at parkere den kamp på forhånd, forudser vi.
Spilforslag: United - 1 til 2,15 hos Betfair
Kampstart: 21.00 på Old Trafford - Se den på 6'eren